Jeg er blevet færdig med en ny bog: Et godt hjem for vanskelige unge. Klik ned til den.
E-bøger øger læselysten – her er mine erfaringer
Derfor selvudgiver jeg udenom et forlag – her er fordelene.
Bøger, som jeg synes er værd at læse.
Papirbog – 179,95 – kan bestilles i en boghandel, eller brug linket
E-bog på Saxo.com – 59,95 kr – med et link til at købe den
Papirbogen er god som gave, og for dem der kan lide følelsen af en bog i hånden. E-bogen har links der lettere opslag og billederne kan forstørres – og så er den billigere.
Bogen fortæller om en institution i mellemkrigstiden, som tog sig af de 16-19 årige drenge, som ingen andre ville tage imod. De kunne få et godt ophold og overskud, så de kunne klare sig bedre bagefter. Bogen fortæller om en leder, der brugte erfaringerne fra sin egen opvækst, til at skabe en institution, som var et lille samfund med unge, lærere og deres familier.
Jeg har været kritisk og haft adgang til materiale, som aldrig før har været offentliggjort, så jeg kan beskrive de problemer og dilemmaer der trods alt har været.
Beretningen er aktuel for pædagoger og andre, der arbejder med unge. Den kan bruges som en sammenligning og et modstykke til, hvordan vi driver institutioner i dag. Jeg bruger teorien om selvbestemmelse på en let forståelig måde, så bogen kan inspirere til at arbejde med unge på en anden måde.
Det er mere spændende at læse om noget som er gået godt, end en debatbog som fortæller hvordan det burde være, og det er mere spændende at læse om historie, når vi kan bruge det til noget. Vi kan se, at tankerne og målene for hundrede år siden ikke var så forskellige fra i dag, og måske gøre noget anderledes.