Indholdsfortegnelse
Indledning
Oversigter
Kilder
Hjælp til skrivning af bogen
Sådan kan mennesker have det godt
Systemet af institutioner
Baggrunden for Bråskovgård
Datidens teorier
Vold og overgreb
GPs baggrund og principper
Samfundet omkring Bråskovgård
Elevernes baggrund
Ressourcer
Resultater
Institutionen som en udvidet familie
Forstanderen
GP og hans familie
Arbejde
Fritiden
Festlige afbrydelser
Konflikter
Den lukkede afdeling
Nye tider
Anden verdenskrig
Efterspillet for GP og hans famile
Efterspil Bråskov
Bråskovgård og moderne institutioner
Konklusion
Litteratur
…
I mellemkrigstiden var Statsungdomshjemmet Bråskovgård noget af et mønsterprojekt når det gjaldt håndteringen af 16-19 årige drenge, som røg ud i problemer. De skulle væk fra deres hjemlige miljø, være sammen med jævnaldrende, have det godt og få noget af det de savnede til daglig. Bare sådan noget som faste måltider af god mad der blev serveret for dem.
De skulle have en uddannelse, så de bedre kunne klare sig, og de skulle have nogle gode vaner, som de forhåbentlig kunne holde fast i, når de forlod stedet.
Spørgsmålet er, hvorfor vi overhovedet skal bruge tid på Bråskovgård i dag.
…
Vores samfund er et produkt af historien, så det er lettere at forstå det, hvis vi kender de ideer og begivenheder, som har skabt det. Vi kan se, at nogle af de varme emner i dag også var varme for over hundrede år siden, og at problemerne dengang ligner dem vi ser i dag, og vi kan se hvordan man prøvede at løse dem dengang. Det kan inspirere til nye ideer og løsninger i dag.
…
”I den 1 ½ times middagspause og efter fyraften indtil sengetid Kl. 20 ½ kan drengene gå hvorhen de vil indenfor anstaltens udstrakte område. De har Lov at ryge dog ikke cigaretter. De har en sportsplads, hvor de især spiller fodbold, en spejdertrop under Dansk Spejderkorps og er ofte på ture. Eleverne på håndværkerhjemmet, hvor de kan uddannes i Snedker-, Smede-, Skomager-, Skrædder- og Gartnerfaget, og i landmandshjemmet har udgangstilladelse hveranden søndag. … De kan gå, hvorhen de vil, når bare de er hjemme til spisetiderne” (Hørup, 1943).
Det ligner en reklame som GP selv har skrevet. Imidlertid stammer den fra Forældrebladet, der ellers var stærkt kritisk overfor børne- og ungdomshjem. Beretningen var i bladet i 1943, så eleven der fortalte bladet om Bråskovgård, var der før, måske en gang i trediverne.
…
Eleverne i den lukkede afdeling fik samme mad som eleverne på resten af Bråskovgård, bortset fra at de ikke fik varm mad søndag aften og ingen kaffe på hverdage. Desuden havde de kun lov til at ryge ved særlige lejligheder (Børnesagen, 1934). Den lukkede afdeling skulle fungere som en straf, så det lader til at dem der havde lavet reglerne, havde anstrengt sig for at finde noget, hvor eleverne på den lukkede afdeling kunne blive behandlet lidt dårligere end de øvrige elever.
…
Kirsten fortæller om befrielsen at:
”Min far blev 50 år den 3. maj – han ville fejre fødselsdag sammen med eleverne, så på selve dagen var der sang, taler og festligt kaffebord på den store spisestue. Den 4. maj havde vi en del af personalet inde i ’privaten’ til lidt festlighed, – der blev selvfølgelig hørt radio, – så vi var flere sammen, da budskabet om befrielsen kom. En af lærerne skyndte sig ind til eleverne med nyheden, og en bølge af jubel lød ud i den lyse forårsaften” (Jensen K. S., 2006).
Vi kan igen se hvordan institutionen og familien hænger sammen. GP vælger at fejre sin fødselsdag sammen med eleverne, i stedet for kun at fejre den med de ansatte eller med familien.
Link til bogen på Saxo.com – kommer snart