Skrevet januar 2007 (rev. 2014, se nedenfor)
Når jeg i det følgende skriver om danske mænd der bliver gift med udenlandske kvinder, udelukker jeg nydanske mænd som finder en hustru fra deres hjemland og en dansk studerende som møder en amerikansk pige, selvom de også tæller med i forskellige statistikker. Jeg taler udelukkende om kvinder fra fattige lande som bliver gift med mænd der normalt bliver betragtet som indfødte danskere. Det er den gruppe vi normalt tænker på når vi taler om danske mænd som bliver gift med udenlandske kvinder.
Hvor mange er der?
At dømme efter udlændingestyrelsens tal var der ved årtusindskiftet hvert år omkring 1.400 udenlandske kvinder som fik opholdstilladelse efter at være blevet gift med en dansk mand. Det svarer til omkring fire procent af de ægteskaber der blev indgået i Danmark eller til antallet af ægteskaber i Århus. Af de 1.400 kvinder var omkring 700 fra Thailand, 300 fra Rusland og 100 fra Filippinerne. Kvinderne var typisk sidst i tyverne eller først i trediverne da de blev gift, og oplysninger fra andre kilder tyder på at mændende typisk var i fyrrerne.
Tilføjelse dec. 2114:
I 2013 fik omkring 375 filippinske kvinder opholdstilladelse efter at være blevet gift med en dansk mand. Det svarer til omkring 1 procent af ægteskaberne i Danmark, eller til antallet af ægteskaber i Esbjerg. En væsentlig årsag til stigningen, er at der kommer langt flere aupairs til Danmark og møder en dansk mand. Antallet af aupairs fra Filippinerne steg fra omkring 70 i 2001 til omkring 1650 i 2013.
Til gengæld er antallet af kvinder der kommer fra Thailand faldet noget til omkring 400 i 2013, så det samlede antal udenlandske kvinder der bliver gift med danske mænd er nogenlunde uændret.
Mit eget skøn er at der i dag er tredive til fyrre tusind udenlandske kvinder som er kommet til Danmark fordi de er blevet gift med en dansk mand.
Det er svært at give et præcist tal da mange af kvinderne er blevet danske statsborgere så de derfor ikke tæller med i statistikken over statsborgere fra de forskellige lande som bor i Danmark, og da antallet som er kommet har ændret sig meget bare over de sidste ti år.
Op gennem halvfemserne var udenlandske kvinder som blev gift med danske mænd langt den hurtigst voksende gruppe af familiesammenføringer. For eksempel voksede antallet af ægtefæller som kom fra Thailand til Danmark fra 303 i 1994 til 701 i 2001. (Det eneste som voksede endnu hurtigere var omfanget af Udlændingestyrelsens statistikker. De voksede fra otte sider i 1994 til 44 sider i 2001.)
Hvem gifter sig?
Oplysninger fra andre kilder tyder på at mændene som gifter sig med filippinske kvinder gennemgående har mere uddannelse og en højere indtægt end gennemsnittet i Danmark, og mine egne erfaringer tyder på at der er relativt mange IT-folk og ingeniører mellem dem (det er ikke scorefag i Danmark). Samtidig kan man se at de filippinske kvinder som annoncerer på internettet ofte har gennemført et helt eller dele af et collegestudium. I forhold til flertallet på Filippinerne er de forholdsvist veluddannede. Der er typisk tale om energiske og selvstændige kvinder fra middelklassen, da det er dem som har den viden og det overskud det normalt kræver at komme i kontakt med en udenlandsk mand. Der er ikke tale om fattige kvinder som gifter sig med en udenlandsk mand fordi de ikke har andre muligheder.
Steen Baagøe Nielsen og Thomas Gitz-Johansen [2006] fra RUC har lavet en god empirisk undersøgelse af ægteskaber mellem danske mænd og udenlandske kvinder. De har til gengæld fundet at en del af de thailandske kvinder som mænd har mødt på ferieophold kommer fra et prostitutionsmijø. Det er helt klart undtagelsen, men på den anden side ikke så overraskende.
Hvis man sammenligner de forskellige lande, er der nok en tendens til at kvinderne fra Thailand og deres danske ægtefæller har mindre uddannelse og at mændene har en lavere indtægt, mens kvinderne fra Rusland ofte er mere veluddannede end både filippinske og thailandske kvinder.
Hvordan kommer de i kontakt?
Ind imellem hører man i debatten udtrykket “gift pr. postordre,” et forsøg på at oversætte det amerikanske udtryk “mail order bride”. Udtrykket er grovt nedsættende, det svarer til at omtale at to danskere er blevet gift i en brandert, fordi de første gang mødte hinanden til en fest. Udtrykket er også misvisende. Ganske vist indrykker filippinske kvinder i stor stil annoncer med deres billeder på Internettet, og ganske vist fortæller mange af dem at de er blide og kan lide at lave mad, men de insisterer normalt på en længere brevveksling og at manden kommer ud til Filippinerne, før der kan være tale om ægteskab, og samtidig er det at have en “pen-pal” hvor forholdet måske kan ende med et ægteskab en accepteret del af filippinsk kultur (også indbyrdes mellem unge filippinere eller filippinerne som arbejder i udlandet).
Nielsen og Gitz-Johansen mener de at det kun er omkring tyve procent som møder deres ægtefælle gennem et kontaktbureau. De fleste mødes når kvinden besøger Danmark, når manden besøger hendes hjemland, eller ved at hun har familie i Danmark som formidler kontakten.
Hvordan fungerer forholdene?
Mit indtryk er at ægteskaber mellem danske mænd og udenlandske kvinder i høj grad ligner ægteskaber mellem danske mænd og danske kvinder. De fleste lever et ganske almindeligt liv. Så vidt jeg kan se er der to væsentlige forskelle:
Det er oftere forhold hvor begge parter føler at forholdet forpligter mere og at man vil sætte mere ind på at få dem til at fungere. Specielt når det har krævet en stor indsats at kunne komme til at leve sammen.
Det er forhold hvor parterne er nødt til at være mere bevidste om hinandens ønsker og behov, og hvor de er nødt til at bruge mere tid på at forstå hinanden. Dels fordi de kommer fra forskellige kulturer, men også fordi de som regel har et begrænset fælles sprog, så det er sværere at udtrykke sig. Selvom begge to kan tale engelsk, er det sværere at finde de rigtige ord på et fremmedsprog.
Nielsen og Gitz-Johansen fokuserer specielt på problemer med vold overfor udenlandske kvinder. Det var det som Ligestillingsministeriet havde givet dem penge til at undersøge. Derfor er en del af deres konklusion særlig interessant:
Vi har igennem rapporten særligt fokuseret på en række konfliktfyldte momeneter og udfordringer som skal overvindes i parrenes relation. For at dette ikke skal stå tilbage som det eneste billede må det her være på sin plads at trække flere af de overordentligt positive momenter op, som der faktisk en overgang var så mange af at vi frygtede at vi ikke kunne finde substantielt materiale til de nødvendige diskussioner af konflikt, sammenstød og vold. ..
Gennem vores undersøgelser har vi talt med rigtig mange familier hvor man ikke alene stråler af at have et godt liv sammen…
Selvom vi har valgt i denne rapport at fokusere på vanskeligheder, er noget af det der vil stå tilbage faktisk også hvor utroligt godt det er gået for mange af disse par. Mange fremhæver selv at de har fået et langt mere indholdsrigt og spændende liv, hvor de kun momentvis eller beskedent har mødt diskrimination fra mandens venner eller familie. Enkelte par har boet sammen i en årrække og har overvundet selv ikke at have andet end kropssprog sammen, at finde arbejde når ensomheden blev for stor – at hun kan få støtte til sprogskolen og hjælp til at håndtere den urimelige og uforståelige besked på kommunen.
Hvor mange er udsatte for vold?
I min bog optræder en udenlandsk kvinde som er udsat for vold. Samtidig har vold og udenlandske kvinder været kædet sådan sammen i den offentlige debat, at det næsten har været svært at nævne det ene uden at nævne det andet.
Imidlertid tyder begge de to undersøgelser som er lavet af problemet på, at det ikke har særlig meget på sig. Se:
Den behagelige sandhed om danske mænd og udenlandske kvinder
Der er en analyse af tallene og de tilgængelige oplysninger som er nyere og mere grundig end den der tidligere stod her på siden.
Danske mænds vold mod udenlandske kvinder er et problem man skal tage alvorligt. Ikke fordi der er så mange voldelige mænd, men fordi de nuværende regler er lavet sådan at kvinden risikerer at blive udvist og måske aldrig mere se sine børn, hvis hun forlader sin mand indenfor de første syv år af ægteskabet.
Litteratur
Steen Baagøe Nielsen og Thomas Gitz-Johansen [2006]: Mænd i migrationsægteskaber – fortællinger om hverdag og vold i danske mænds samliv med udenlandske kvinder, Institut for Uddannelsesforskning, Roskilde Universitetscenter.