Bragt i foreningen Ægteskab Uden Grænsers nyhedsbrev nr. 38, 7. januar 2007 (underoverskrifterne er dog kun i denne udgave).
Medierne har med mellemrum skrevet om danske mænds vold mod deres udenlandske ægtefæller, så jeg efterhånden selv troede at danske mænd som var gift med udenlandske kvinder var specielt voldelige. Derfor blev jeg helt overrasket, da jeg opdagede, at de to rapporter som skal belyse problemet, begge tyder på at det ikke har noget særligt på sig.
Oplysninger fra krisecentrene tyder ikke på at danske mænd som er gift med udenlandske kvinder er specielt voldelige
I 2004 udsendte Landsorganisationen af Kvinde Krisecentre (LOKK) en rapport som skulle dokumentere indfødte danske mænds vold mod deres udenlandske ægtefæller. I følge rapporten havde kvindecentrene i perioden 1999-2002 i gennemsnit “huset 250 udenlandske kvinder gift med mænd af dansk herkomst.” Rapporten tilføjer at det “svarer til 33 % af alle udenlandske kvinder på krisecenter.” Det sidste tal er ofte blevet citeret i pressen. Imidlertid bruger rapporten nogle meget brede kategorier, så en grønlandsk kvinde som bliver mishandlet af sin grønlandske mand er regnet med som en udenlandsk kvinde som bliver mishandlet af sin danske mand.
Mens selve rapporten omtaler mænd af dansk herkomst indfødte danske mænd viser dens bilag at dens tal faktisk dækker over samtlige udenlandske kvinder som er gift med mænd med dansk statsborgerskab, altså en væsentligt større gruppe. Rapporten giver indtryk af at udenlandske kvinder som er gift med danske mænd er specielt udsatte for vold. Det kan man imidlertid kun slutte noget om når man sammenligner tallene for udenlandske kvinder som fik hjælp i krisecentrene med tallene for udenlandske kvinder som blev gift med danske mænd.
Jeg har analyseret tallene i rapportens bilag. I perioden fra 1999 til 2002 fik i gennemsnit 2023 kvinder hvert år hjælp i kvindecentrene, og af dem var i gennemsnit 787 født udenfor Danmark. I perioden var der i gennemsnit 43 kvinder fra Filippinerne, Rusland og Thailand som fik hjælp. Det er lande hvor langt den overvejende del af ægtefællesammenføringer skyldes ægteskaber mellem danske mænd og udenlandske kvinder. Tallet svarer til 3,5 procent af de danske kvinder som fik assistance i krisecentrene. Det skal sammenlignes med at antallet af ægteskaber mellem kvinder fra de samme lande og ægtefæller i Danmark svarede til 2,0 procent af ægteskaberne i Danmark.
I forhold til en dansk kvinde viser tallene at det er 1,8 gange så sandsynligt at en udenlandsk kvinde får hjælp i et krisecenter. Det skal imidlertid tages med i betragtning at de fleste kvinder som er udsat for vold ikke får hjælp i et krisecenter, og at danske kvinder langt oftere kan flytte hen til familie eller venner i stedet for at opsøge et krisecenter hvis de har problemer i deres ægteskab.
Til gengæld har kravet om opholdstilladelse næppe påvirket antallet af udenlandske kvinder som henvendte sig i krisecentre i perioden. I det meste af den periode rapporten dækker fik udenlandske kvinder nærmest automatisk fast opholdstilladelse efter tre år. Derfor kan vi regne med at kravet om opholdstilladelse kun påvirker hvornår en udenlandsk kvinde henvender sig, ikke det totale antal som henvender sig. Jeg har valgt at bruge antallet af ægteskaber og ægtefællesammenføringer for det foregående år som grundlag for min sammenligning. LOKKs rapport viser at en hel del af de udenlandske kvinder henvendte sig allerede før de havde fået fast opholdstilladelse Det er også sandsynligt at de fleste danske kvinder henvender sig inden for få år efter at de er havnet i et voldeligt ægteskab. Samtidig er det vanskeligt at lave en pålidelig sammenligning baseret på det samlede antal danske og udenlandske kvinder som bor i Danmark. Den kræver at man ved hvor mange kvinder af de forskellige nationaliteter der bor i Danmark, hvor mange af dem der er enlige, deres aldersfordeling og sammenhængen mellem alder og risikoen for at blive udsat for vold.
LOKKs rapport beskriver en række tilfælde hvor udenlandske kvinder har været udsat for vold. De tilfælde kan imidlertid højst dokumentere at et antal udenlandske kvinder har været udsat for vold, ikke at udenlandske kvinder er mere udsatte for vold end danske kvinder. Det kræver at man har tilsvarende beretninger om vold mod danske kvinder som man kan sammenligne med. Desuden gør rapportens forfattere selv opmærksom på at beskrivelserne af de enkelte tilfælde kan være upålidelige, mens de tilsyneladende mener at man kan stole på tallene i bilaget til rapporten.
Drabstallenene tyder ikke på at danske mænd som er gift med udenlandske kvinder er specielt voldelige
En anden kilde til oplysninger om mænds vold er antallet af drab som begås. Drab er en forbrydelse som altid bliver efterforsket hvor der er mistanke, og hvor opklaringsprocenten er høj. Drabstallene tyder på at krisecentrenes tal væsentligt overvurderer den risiko for vold som udenlandske kvinder er udsat for. I perioden fra begyndelsen af 2001 til udgangen af 2005 blev i alt 86 voksne kvinder dræbt i Danmark. Heraf blev 43 dræbt af deres ægtefælle eller partner. Samtidig tyder politiets og den daværende Udlændingestyrelses tal sammen på at højst elleve af det samlede antal kvinder som blev dræbt var født i udlandet, svarende til sytten procent af det antal kvinder født i Danmark som blev dræbt. Det betyder også at højst 33 procent af de kvinder som blev dræbt af deres partner kunne være udenlandske. Til sammenligning viser krisecentrenes tal at antallet af kvinder født i udlandet som får hjælp svarer til 64 procent af antallet af danske kvinder, eller forholdsvis to til fire gange så mange som drabstallene viser.
Drabstallene tyder heller ikke på at danske mænd som er gift med udenlandske kvinder er mere voldelige end danske mænd generelt. Hvis danske mænd som er gift med udenlandske kvinder ikke er mere voldelige end danske mænd generelt, kan vi rent statistisk forvente at fra nul til tre udenlandske kvinder i perioden blev dræbt af deres danske mænd. Imidlertid har jeg ikke kunne finde omtale af et eneste tilfælde hvor en dansk mand har dræbt sin udenlandske ægtefælle, og drabstallene tyder på at det er yderst usandsynligt at der har været mere end tre tilfælde hvor det er sket.
Danske mænd som gifter sig med udenlandske kvinder ligner andre danske mænd.
Tallene tyder på at danske mænd som er gift med udenlandske kvinder i al almindelighed er lige så fredelige som andre danske mænd. Det er delvis bekræftet af Steen Baagøe Nielsen og Thomas Gitz-Johansen fra Roskilde Universitet som i 2006 lavede den første videnskabelige rapport om vold i ægteskaber mellem danske mænd og udenlandske kvinder. De skriver at de mødte mange velfungerende ægtepar, og at de på et tidspunkt var bange for at de ikke kunne finde nok materiale til at gennemføre deres studie af konflikter og vold i ægteskaber mellem danske mænd og udenlandske kvinder. De beskriver ingen tilfælde af sadistisk vold, men derimod nogle tilfælde hvor sociale og økonomiske problemer fører til konflikter som ender med vold, og deres rapport tyder på at danske mænds motiver for at gifte sig med en udenlandsk kvinde ikke er væsentligt forskellige fra deres motiver for at gifte sig med en dansk kvinde.
Det passer med at danske mænd åbenbart foretrækker voksne udenlandske kvinder. I følge den daværende Udlændingestyrelses tal var gennemsnitsalderen for kvinder der kom fra Rusland og Thailand i 2001 over tredive år, og 84 procent af kvinderne var fyldt 24 år. Endelig tyder en undersøgelse lavet af socialantropolog Sine Plambech på at udenlandske kvinder som er gift med danske mænd generelt lever i ægteskaber som ikke er væsentligt forskellige fra dem danske kvinder lever i.
Fordommene om de voldelige danske mænd skader udenlandske kvinder
Det er sandsynligt at udenlandske kvinder som er gift med danske mænd i Danmark generelt er mindre udsatte for vold end kvinder er i deres hjemlande. I hvert fald tyder de tilgængelige oplysninger på at kvinder i Filippinerne, Rusland og Thailand væsentligt oftere end i Danmark er udsat for vold på grund af traditioner eller sociale problemer. Derfor skal man ikke advare udenlandske kvinder mod at søge ægteskab med en dansk mand, hvis man vil hjælpe dem til at undgå et voldeligt ægteskab. Man skal i stedet hjælpe dem med at få et ægteskab i Danmark til at fungere.
Hvad der står tilbage er, at nogle feminister og ligestillingsforkæmpere ikke kan lide at danske mænd gifter sig med udenlandske kvinder. I følge Steen Baagøe Nielsen og Thomas Gitz-Johansen kan danske mænds ægteskaber med udenlandske kvinder opfattes som et udslag af manglende vilje til ligestilling, hvad der fører til en dæmonisering af danske mænd som gifter sig med udenlandske kvinder. Et eksempel er et krisecenter som skriver på deres hjemmeside at danske mænd gifter sig med udenlandske kvinder fordi de “ønsker at anskaffe sig en gratis hushjælp og sexpartner (en husslave)”.
Imidlertid har det konsekvenser, når mange fortsat tror at udenlandske kvinder som er gift med danske mænd ofte er udsatte for vold. Det kan betyde at udenlandske kvinder bliver respekteret mindre på en arbejdsplads eller til møder i deres børns skoler og børnehaver. Det er også sværere at få myndighederne til at lempe kravene for at give voldsramte kvinder opholdstilladelse, når det almindelige indtryk er at antallet er meget stort. Endelig kan fordommene om de voldelige danske mænd blive et argument for en stram lovgivning. Tilhængerne af en stram udlændingepolitik kan næsten tro at de hjælper en udenlandsk kvinde, når de forhindrer, at hun kan leve sammen med den danske mand hun har giftet sig med.
Tilføjelse 2022:
Titlen på Rapporten fra LOKK der omtales i rapporten er: Når drømme og håb forvandles til mareridt. LOKK 2003. Der er ikke noget forfatternavn, så de er umuligt at vurdere om forfatterne var kvalificerede til at lave undersøgelsen. Rapporten er ikke peer-reviewed, altså ikke bedømt af nogen uafhængige som er kvalificeret til at gøre det.
Der er nogle oplysninger som jeg ikke kom ind på da jeg først skrev om tallene. Jeg skrev, at man ikke kunne slutte at udenlandske kvinder som blev gift med etniske danske mænd var mere udsatte for vold end danske kvinder. I følge rapporten havde 42 % af de kvinder der kom på krisecentre udenlandsk baggrund. Udenlandske kvinder var altså kraftigt overrepræsenterede på krisecentrene, da det dengang kun var omkring 10 % af kvinder i Danmark som havde udenlandsk baggrund. Samtidig tyder tallene på at kvinder fra mellemøstlige lande var overrepræsenterede og nok væsentligt mere udsatte for vold end kvinder som helhed i Danmark.