Coronavirus er styret af to mekanismer

Bragt i Jyllands-Posten 28.02.21. Overskriften er Jyllands-Postens.

Når smittetallet stiger eller falder, følger det langt hen en eksponentialfunktion. I dag kender de fleste udtrykket, selvom nogen stadig tror, det blot er et udtryk for noget der vokser hurtigt. En eksponentialfunktion behøver ikke at vokse ligesom gælden på et kviklån, den kan også falde. Det specielle ved en eksponentialfunktion er, at dens stigning eller fald er en brøkdel af dens øjeblikkelige størrelse. Den stiger eller falder for eksempel med det samme antal procent hver uge, så længe ingen griber ind. 

Det betyder, at den hurtigt kan løbe løbsk når den stiger – som kviklånet. Det betyder også, at jo lavere værdien er, jo langsommere falder den. Det svarer til kaffe som køler af i en kop. Den bliver hurtigt lunken, og derefter varer det længe før den er lige så kold som luften i stuen. 

I bedste fald skal vi håndtere en lang periode med en lunken koronavirus. 

Eksponentialfunktionen er skruet sådan sammen, at en lille ændring kan have en stor effekt på hvor hurtigt den stiger eller falder. Det svarer til at køre bil på en isglat vej. Der skal kun drejes en smule forkert før bilen pludselig skrider ud på tværs. For korona betyder det, at detaljerne i hvad og hvordan der lukkes op, kan have stor betydning for om det lykkes eller ej.

Politikerne er vant til at diskutere økonomi og andre faktorer i samfundet som i høj grad følger eksponentialfunktioner. Her er udviklingen normalt over måneder eller år, hvor udviklingen af korona er over dage eller uger. Desuden er der noget erfaring med hvad der virker og ikke virker, når vi taler økonomi, mens vi mangler erfaring om hvordan de enkelte tiltag virker på en epidemi i Danmark. 

Desuden er der en anden faktor som spiller ind, når vi taler om korona. Der har været stor diskussion af superspredere, men det har været svært at finde ud af på forhånd hvem der er superspredere, eller hvornår der kan ske superspredning. Det lader til at superspredning sker, når flere uheldige faktorer tilfældigt falder sammen. Det kan forklare at der kommer voldsomme udbrud i en by, og ikke i en anden, hvor forholdene i øvrigt ser ud til at være de samme.

Det er muligt at regne på sandsynligheden for de forskellige faktorer, når man kender dem, og så bestemme risikoen for en ny superspredning.  Vi ved ikke hvornår den vil indtræffe, men vi kan vide hvad der udløser den, og hvor stor risikoen er. Det betyder, at vi kun kan lave en sikker oplukning, hvis vi forstår de faktorer der sammen fører til en superspredning, og kan gribe hurtigt ind, så snart en af dem optræder.