Bragt i Jyllands-posten 20.6.21. Indlægget var en kommentar til den diskussion der kørte om forskning og pseudoforskning. (overskriften er Jyllands-Postens).
Der er nok nogle som er lettede over, at dem der kritiserer dansk forskning, ikke ved særligt meget om hvordan forskning egentlig foregår. Så kan de undgå en diskussion af de egentlige problemer.
Kvaliteten af forskning på et nyt område er ofte ikke særlig god. Det kræver penge og forskere at få resultater. Begge dele har det med først at komme, når et område er så etableret, at det ser ud til at der er karrieremuligheder og chance for at få noget ud af de penge der bliver brugt. Vi er nødt til at give plads til at forskere indenfor et nyt område kan prøve sig frem når de udvikler deres metoder og teorier. Ellers får vi ikke ny og interessant forskning, men kun mere forskning som bekræfter det vi allerede ved med flere detaljer.
Hvis folk tidligere havde været mere kritiske overfor dårligt funderet ny forskning, var det muligt at Darwins evolutionsteori var blevet afvist. Der var huller i den, som det siden tog mange år at fylde.
Universiteterne har i dag et system, hvor antallet der bliver optaget på hvert fag, i høj grad afhænger af hvor mange der har lyst til en uddannelse indenfor et område. Det afhænger ikke af hvor mange kandidater der faktisk er brug for. Det er årsagen til at humaniora i årevis har danset rundt for at finde argumenter som kunne overbevise studerende om at der var et job og et liv efter eksamen.
Universiteterne har et system, hvor de fleste fastansatte undervisere skal lave forskning, og helst svarende til halvdelen af deres arbejdstid. Resultatet er at antallet af arbejdstimer der er til rådighed for forskning, afhænger af hvor mange unge der synes området er spændende. Problemet er, at der indenfor mange områder, ikke er nok emner til at alle der underviser, kan lave god forskning.
Indenfor et fag som historie kan det være svært at finde noget som er alment interessant og ikke allerede endevendt af andre. Indenfor naturvidenskabelige fag er det til gengæld ofte forsøgene som sætter en begrænsning. Eksperimenterne bliver stadigt dyrere, så der er ikke råd til at alle forskere kan få afprøvet deres hypoteser, og uden en afprøvning kan de ikke komme videre.
Der er andre problemer med den offentlige debat af forskning og dens resultater Det er svært at vurdere forskning, og mange kender ikke de grundlæggende principper. Forskning skal være pålidelig og gyldig. Pålidelighed betyder at andre som undersøger det samme, skal få det samme resultat. Gyldighed betyder at forskningen skal sige noget om det, vi gerne vil have svar på. Forskere er normalt gode til det første, mens det andet oftere går galt.
Et eksempel er Danmarks Statistiks tal om kriminalitet blandt indvandrere. Det er umuligt at sige ud fra tallene, om indvandrere og efterkommere faktisk er mere kriminelle end etniske danskere. Forskellene kan skyldes, at personer der ikke ligner etniske danskere, oftere bliver stoppet af politiet. Vi kan ikke sige noget om, hvor gyldige tallene egentlig er.
Det tager tid at læse en videnskabelig artikel. De fejl og mangler der er i en undersøgelse, står sjældent i den pressemeddelelse som institutionens kommunikationsfolk har sendt ud. Mange gange har vi ikke en gang mulighed for at se hele artiklen. Der er skabt et system så private firmaer kan kræve store beløb, før du kan få adgang til resultaterne af forskning, du selv har været med til at betale over dine skatter.
God forskning kan blive trængt ud af mindre pålidelig og mindre gyldig forskning fra organisationer, som er hurtige til at sende noget ud, for at markere sig selv og deres egne interesser. Andre gange ender det med, at vi bare accepterer det, vi føler burde være rigtigt, og glemmer at tænke over, om der er huller som vi ukritisk accepterer.
Der er nok nogle som er lettede over, at dem der kritiserer dansk forskning, ikke ved særligt meget om hvordan forskning egentlig foregår. Så kan de undgå en diskussion af de egentlige problemer.
Kvaliteten af forskning på et nyt område er ofte ikke særlig god. Det kræver penge og forskere at få resultater. Begge dele har det med først at komme, når et område er så etableret, at det ser ud til at der er karrieremuligheder og chance for at få noget ud af de penge der bliver brugt. Vi er nødt til at give plads til at forskere indenfor et nyt område kan prøve sig frem når de udvikler deres metoder og teorier. Ellers får vi ikke ny og interessant forskning, men kun mere forskning som bekræfter det vi allerede ved med flere detaljer.
Hvis folk tidligere havde været mere kritiske overfor dårligt funderet ny forskning, var det muligt at Darwins evolutionsteori var blevet afvist. Der var huller i den, som det siden tog mange år at fylde.
Universiteterne har i dag et system, hvor antallet der bliver optaget på hvert fag, i høj grad afhænger af hvor mange der har lyst til en uddannelse indenfor et område. Det afhænger ikke af hvor mange kandidater der faktisk er brug for. Det er årsagen til at humaniora i årevis har danset rundt for at finde argumenter som kunne overbevise studerende om at der var et job og et liv efter eksamen.
Universiteterne har et system, hvor de fleste fastansatte undervisere skal lave forskning, og helst svarende til halvdelen af deres arbejdstid. Resultatet er at antallet af arbejdstimer der er til rådighed for forskning, afhænger af hvor mange unge der synes området er spændende. Problemet er, at der indenfor mange områder, ikke er nok emner til at alle der underviser, kan lave god forskning.
Indenfor et fag som historie kan det være svært at finde noget som er alment interessant og ikke allerede endevendt af andre. Indenfor naturvidenskabelige fag er det til gengæld ofte forsøgene som sætter en begrænsning. Eksperimenterne bliver stadigt dyrere, så der er ikke råd til at alle forskere kan få afprøvet deres hypoteser, og uden en afprøvning kan de ikke komme videre.
Der er andre problemer med den offentlige debat af forskning og dens resultater Det er svært at vurdere forskning, og mange kender ikke de grundlæggende principper. Forskning skal være pålidelig og gyldig. Pålidelighed betyder at andre som undersøger det samme, skal få det samme resultat. Gyldighed betyder at forskningen skal sige noget om det, vi gerne vil have svar på. Forskere er normalt gode til det første, mens det andet oftere går galt.
Et eksempel er Danmarks Statistiks tal om kriminalitet blandt indvandrere. Det er umuligt at sige ud fra tallene, om indvandrere og efterkommere faktisk er mere kriminelle end etniske danskere. Forskellene kan skyldes, at personer der ikke ligner etniske danskere, oftere bliver stoppet af politiet. Vi kan ikke sige noget om, hvor gyldige tallene egentlig er.
Det tager tid at læse en videnskabelig artikel. De fejl og mangler der er i en undersøgelse, står sjældent i den pressemeddelelse som institutionens kommunikationsfolk har sendt ud. Mange gange har vi ikke en gang mulighed for at se hele artiklen. Der er skabt et system så private firmaer kan kræve store beløb, før du kan få adgang til resultaterne af forskning, du selv har været med til at betale over dine skatter.
God forskning kan blive trængt ud af mindre pålidelig og mindre gyldig forskning fra organisationer, som er hurtige til at sende noget ud, for at markere sig selv og deres egne interesser. Andre gange ender det med, at vi bare accepterer det, vi føler burde være rigtigt, og glemmer at tænke over, om der er huller som vi ukritisk accepterer.