Bragt i Jyllands-Posten 17. maj 16
Trump kan blive den bedste og den værste præsident USA har oplevet, måske endda samtidig. I hvert fald hvis vi skal tro på hans bog The Art of the Deal, og det han selv og andre fortæller om hans opvækst.
Først noget om det mysterium som er diskuteret en del. Hvordan kan en milliardær som lever i luksus, tale så fattige hvide mænd vil stemme på ham? Forklaringen kan være at de ikke stemmer på ham, men hvad de hører, han siger. Hans far måtte arbejde som teenager og sørge for både hans mor og søskende, og Trump antyder at han selv og hans egne søskende fik en barsk opvækst.
I sin kampagne taler Trump, som han gjorde som dreng for at aflede sin fars opmærksomhed og undgå at blive skældt ud, og som han hørte mænd tale på byggepladser. Han ved hvad der fænger, og at en god historie er vigtigere end om det han siger er rigtigt eller realistisk.
Trump beskriver i Game of the Deal, at han i høj grad reagerer fra det ene øjeblik til det andet, at han holder det meste i hovedet og får sine viden ved at tale med andre. Han prøver at holde alle muligheder åbne, mens han ikke kan lide at lave analyser eller langsigtede planer. Med de problemer som USA står overfor, både indenrigs og udenrigs, kan det være en fordel. Specielt udenrigspolitisk kan billedet skifte så hurtigt, at det kan give mere mening at være opportunist, end at følge en samlet plan eller ideologi.
Han var ung i slutningen af tresserne og begyndelsen af halvfjerdserne, og har efter den stramme opvækst oplevet, at han havde lyst til at slå sig løs, og at tilhøre en generation hvor det umulige syntes muligt. Det kan både have fordele og ulemper som præsident.
Hans hurtige beslutninger bygger på hans erfaring med hvordan man får byggeprojekter igennem, specielt i New York. Han har ikke den samme instinktive erfaring i politik, specielt ikke i udenrigspolitik, hvor reglerne er anderledes. Alene af den grund at der er problemer hvor USA er nødt til at gribe ind, mens det er muligt at opgive et byggeprojekt, eller lade det ligge, hvis der er for mange problemer.
Trump vil ikke kunne afgøre, hvilke muligheder der er realistiske og hvilke der er umulige, når den en rådgiver efter en fremmed statsleder kommer med et nyt forslag til hvad han kan gøre.
Han er måske ikke er den dygtige forhandler som han selv mente at han var, da han skrev The Art of the Deal. Måske har han slet ikke været det, og måske har han i dag ikke det overskud og de mentale funktioner som han havde for snart tredive år siden, da han skrev bogen. Det kan endda blive rigtigt galt, hvis han selv tror, at han stadig har det samme overskud, som da han gennemførte sine store projekter.
Da jeg skrev indlægget, var der en del som ikke var kommet frem om ham. Blandt andet at det var hans far som havde hjulpet hans byggeprojekter igennem, Selv I hans bedste tid havde han ikke kunne klare det selv. Jeg havde ingen ide om hvor mange der havde hjulpet med at holde ham oppe, og hvor lidt han egentlig kunne klare selv.