Bragt i Jyllands-Posten 21. april 17
Der er brug for en mere nuanceret tilgang – Jyllands-Postens tilføjelse (jeg er enig med den.)
I følge Finansministeriets nye rapport er omkostningerne til indvandrere og efterkommere omkring dobbelt så store som i beregningerne fra 2014, men der har ikke været nogen diskussion af, hvad forskellen skyldes.
Rapporten beskriver hvordan en af årsagerne er, at den anvender en mere præcis fordeling af udgifterne. Beregningerne fra 2014 fordeler udgifter til asylsøgere over alle personer i Danmark, mens den nye rapport kun fordeler dem på indvandrere og efterkommere. På samme måde fordeles udgifter til skoler, uddannelser, retsvæsen og sociale udgifter på de forskellige grupper, i stedet for at der blot bruges gennemsnitstal. Det øger beløbet, til gengæld kan vi regne med at tallet er tæt på de samlede reelle omkostninger.
I følge Finansministeriets rapport var den samlede nettoudgift til indvandrere og efterkommere i 2014 på 28 milliarder kroner, svarende til omkring 2,5 % af de offentlige udgifter. For at gøre det helt klart så er det forskellen mellem hvad indvandrere og efterkommer betaler i skat, og hvad de koster det offentlige.
Til sammenligning var de samlede udgifter til sociale ydelser på 44 % af de offentlige udgifter eller omkring 480 milliarder. Selv en lille procentvis reduktion i det samlede antal personer som får ydelser fra det offentlige kan altså have en langt større effekt, end hvis det offentlige får færre udgifter til indvandrere og efterkommere.
Nettoudgiften til indvandrere er i følge Finansministeriets rapport på 10 milliarder, mens nettoudgiften til efterkommere er på 19 milliarder. Omkring to tredjedele af det tal skyldes at der er forholdsvis mange børn og unge blandt efterkommerne.
De koster penge til børnehave, skoler og uddannelser, men vi kan betragte en del af udgiften som en investering. Danmarks Statistiks undersøgelse af indvandrere i Danmark fra 2015 viser at andelen af unge efterkommere som er i gang med en uddannelse er nogenlunde den samme som for etniske danskere, så de kan få samme muligheder for at komme i arbejde.
Finansministeriets rapport understreger at der er store forskelle mellem de forskellige grupper af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, og at nogle af dem faktisk giver overskud for det offentlige. Derfor er der brug for en mere nuanceret tilgang.
Der er et akut problem med indvandrere, hvor nogle har traumer og svært ved at orientere sig i Danmark, og der er indvandrere med sociale problemer som ligner dem hos indfødte danskere nederst i samfundet. Samtidig er der højtuddannelse som er kommet til Danmark for at arbejde, og der er ægtefæller til etniske danskere og efterkommere af indvandrere som klarer sig godt.