Bragt i Jyllands-Posten 5. dec. 17
Elever i folkeskolen oplever, at håndværk er for de dumme, når de hører, at dem der er dårlige til det boglige, i stedet kan arbejde med praktiske fag i folkeskolen.
Hvis man vil øge interessen for praktisk arbejde i folkeskolen, er det nødvendigt at alle bliver vant til at det, og at det tæller med til folkeskolens adgangsprøve. Det kræver at skolerne har kvalificerede lærere og moderne faciliteter. Så kan eleverne blive så gode til at lave praktisk arbejde, at de kan lide at gøre det. Der er ikke nogen som forventer, at eleverne bliver glade for hjemkundskab, ved at stå med en kogeplade i klasseværelset og lave spejlæg.
Eleverne har brug for praktisk arbejde i folkeskolen. Det udvikler tænkningen og samarbejdet mellem hjernens forskellige centre, langt mere end det er muligt ved at sidde og skrive på en computer.
Der er i dag så få ansøgere til faglige uddannelser, at det kan blive svært at finde nok elever til en række uddannelser udenfor de større byer. Til gengæld kan de fleste unge finde et gymnasium i nærheden af hvor de bor. Politikerne må vælge mellem at etablere kostskoler som er attraktive for eleverne – altså med en standard som efterskoler – eller at øge bevillingerne til erhvervsuddannelser, så de kan køre med mindre hold.
Det kan hjælpe, hvis de faglige udvalg slipper detailstyringen, så den enkelte skole får større frihed til at samlæse og i det hele taget tilrettelægge undervisningen på en effektiv måde.
Unge skal opleve, at de faglige uddannelser er ligeså gode som de gymnasiale. Det er svært når en del almindelige gymnasier, takket være det stigende elevtal, har fået råd til nye flotte bygninger. Der er brug for penge til nye erhvervsskoler, hvis eleverne ikke skal opleve dem som et andenrangs tilbud.
I dag har nogle lærere på faglige uddannelser stort set ingen forberedelsestid. De har brug for tid til at tilpasse undervisningen til de enkelte elever, og i det hele taget udvikle undervisningen. Ellers er det svært at holde engagementet.
Unge på erhvervsuddannelser savner det fællesskab, som elever oplever på gymnasiale uddannelser. Jeg har hørt elever på en erhvervsskole klage over, at der ikke er nogen studietur, som det er fast indslag på et gymnasium. Igen kan eleverne opleve en erhvervsuddannelse som lidt dårligere end et gymnasium.
Selvom de fleste unge finder en praktikplads, er der mange som tænker over problemerne med at få en praktikplads, og om de i det hele taget kan få en. Unge er ikke dumme, så der er brug for en garanti, som faktisk er en garanti, og ikke kun en hensigtserklæring.
Det nytter ikke at indkalde unge til samtaler om hvordan de skal søge praktikplads, hvis det er svært at finde en. Det vil nok nytte mere, at indkalde lederne af de store firmaer som ikke har nok praktikpladser, til samtale hver anden uge, og bede dem forklare hvad de gør for at få oprettet nogle praktikpladser.
Jeg har undervist EUX elever. Det er en kombination af en faglig og gymnasial uddannelse, der kan tiltrække elever, som gerne vil have en praktisk uddannelse og måske senere læse videre. Problemet er, at eleverne skal klare de samme krav som på en almindelig gymnasial uddannelse, men nogle gange kun har det halve antal timer til det samme stof.
Det kræver dygtige elever. De vil som regel søge det almindelige gymnasium, hvor de kan nå et højere gennemsnit med en mindre indsats. Her er et punkt, hvor politikerne kan gøre noget, uden at det koster penge, men hvor jeg er ret sikker på, at de ikke vil gøre noget. Gang gennemsnittet af karaktererne for EUX elever med 1,2 hvis de søger ind på en videregående uddannelse, så de bliver belønnet for at have gjort en særlig indsats.