Bragt i Jyllandsposten 7.7.22 Overskriften er deres.
Politikere og embedsmænd har opført sig stort set som de plejede, da de den 3. november 2020 besluttede at alle mink skulle aflives. Politikere og embedsmænd er vant til at forhandle sig frem til en løsning som alle deltagere er tilfredse med, men de er mindre vant til at skulle finde den bedste løsning på et kompliceret problem. Det kræver flere informationer, og at der er bedre styr på processen.
Der var ingen diskussion af, hvor lang tid der egentlig var til at tage en beslutning. Det er ellers afgørende at sikre sig, at man både får taget en beslutning i tide, og at man udnytter den tid der er til rådighed. Angsten for at tage en vanskelig beslutning kan håndteres på to forskellige måder. Man kan udskyde beslutningen, det var bare umuligt her. Den anden mulighed er at tage en hurtig beslutning og få det overstået. Det gjorde man i stedet. Ellers kunne beslutningen sagtens have ventet til næste dag.
Der var tilsyneladende ingen liste over de punkter som skulle afklares, før man tog en endelig beslutning, og der var ingen forslag til forskellige løsninger med deres fordele og ulemper som man kunne diskutere ud fra. Deltagerne blev i stedet bedt om at finde på en løsning og tage en beslutning, uden at de havde de nødvendige oplysninger eller tid til at tænke over dem. Da der så kom et forslag til, hvad man kunne gøre, var der ingen som ville være den første til at kritisere det. Det er ret almindeligt, når deltagere i et møde føler et pres for at tage en beslutning og gøre noget.
Samtidig var det midt under en nedlukning, så deltagerne var nødt til at holde et virtuelt møde. Sådan et møde kræver større koncentration og er mere belastende end et fysisk møde. Der var altså mindre overskud til at komme frem til en løsning.
I følge de oplysninger der er fremkommet, havde man ikke gjort noget særligt for at forbedre arbejdsforholdene i de syv måneder der var gået, siden starten på den første nedlukning. Der var tilsyneladende ikke gjort noget for at lette brugen af dokumenter på digitale form i steder for på papir. I hvert fald en deltager havde i følge oplysningerne en arbejdsplads som langtfra var optimal, og man brugte SMS til mere uformelle kommunikationer, i stedet for at anvende mere velegnede medier.
En forkert beslutning – som at alle mink skulle aflives – kan betragtes på to forskellige måder. Minkkommisionen har set det der er sket, på den traditionelle måde, hvor det gælder om at finde de personer som har dummet sig, få dem hængt ud og måske fjernet.
Sidney Dekker har undersøgt fejl i organisationer og hvordan man forebygger dem. Han beskriver, hvordan den traditionelle tilgang går ud fra at den der tager en beslutning, på forhånd kender de fremtidige konsekvenser af den, selvom det i situationen ofte er umuligt at vide om en beslutning er rigtig eller forkert.
I følge Sidney Dekker, er det bedre at gå ud fra, at mennesker normalt handler fornuftigt, ud fra de informationer de har til rådighed. Det er nødvendigt at analysere situationen for dem der skulle tage en beslutning, og de informationer de havde, da de tog den. Så er det muligt finde ud af, hvad de har brug for, næste gang der skal tages beslutninger.
Ud fra de oplysninger der er kommet frem, handlede deltagerne i mødet den 3. november langt hen som normale fornuftige mennesker, ud fra den information de havde, da de tog beslutningerne. Det egentlige problem var, at de modtog så meget information, at de ikke kunne overskue det og finde det væsentlige, og at der omvendt ikke var gjort nok for at sikre, at de blev opmærksomme på den information, som var mest afgørende.