Danmark var befolket af jægere og samlere, fra slutningen af sidste istid til det første landbrug for cirka 4000 år siden. Vi ved at mennesker i ældre stenalder havde en hjerne, der var ligeså veludviklet som vores. Vi ved fra nutidige grupper af samlere og jægere, at det krævede omkring syv timers dagligt arbejde at producere alt hvad de behøvede, så de havde altså rigeligt med tid til overs. De havde ikke noget skriftsprog, hele deres kultur var mundtlig, så det at tale sammen spillede en central rolle.
Hvad fik de så tiden til at gå med, og hvad snakkede de om?
Der er flere billeder som skal give os et indtryk af, hvordan mennesker så ud i ældre stenalder. De viser mænd med langt og vildt hår og skæg og kvinder med hår der ser både uredt og filtret ud. Vi ved at naturfolk i dag ofte gør meget ud af deres hår og frisure, vi ved at mennesker i ældre stenalder havde redskaber til at skære hår og skæg, og at de sikkert kunne fremstille kamme til at rede og sætte håret. Nogle frisurer var traditionelle, men ellers var håret noget man både kunne bruge tid på og snakke om.
I ældre stenalder var det ikke muligt at få alle råvarer hele tiden, som i et supermarked i dag, men det samlede udvalg af kød, fisk og forskellige planter og urter var større end det vi normalt spiser. Der var tid til at lave mad, både når udvalget var sparsomt, og man skulle gøre det der var til rådighed mere spiseligt, eller når der var noget lækkert, man kunne gøre noget særligt ud af. Vi kan forestille os mange diskussioner af hvordan maden kunne laves, hvem der havde lavet noget godt, og hvem der måske ikke var så kreative, som de selv mente:
”Hver gang hun vil lave noget særligt, så smækker hun bare nogle ramsløg i.”
Vi har fundet enkelte smykker fra ældre stenalder. De havde redskaber og god tid til at skære figurer og snakke imens og om hvad de havde lavet. vi ved ikke hvad betydningen var af de forskellige figurer, eller om nogle af dem bare fremkom ved at en mand sad og snittede i et stykke rav eller en knogle og så hvad der kom ud af det, men vi kan regne med at de snakkede om hvad hinanden havde lavet, og hvor gode hinandens figurer var.
Vi ved at naturfolk ofte spiller noget der ligner vores brætspil, bortset fra at de bliver spillet på jorden eller på et stykke skind. Ud over selve spillene, kunne der også være snak om hvem der var dygtigst, eller hvad der var den bedste taktik.
I et jæger- og samlersamfund levede børnene i en gruppe med større søskende og voksne, som de var mere eller mindre i familie med, og som ind imellem tog sig af dem. I forhold til os var opdragelsen af det enkelte barn en mindre privat og langt mere kollektiv affære. Derfor kan vi regne med at de voksne snakkede en del sammen om det enkelte barns udvikling og opførsel, og når et barn havde gjort noget nyt og overraskende.
De havde en kultur som udelukkende var mundtlig, uden mulighed for at skrive noget ned. Det betød at fortællinger både om oplevelser og jagt og andre erfaringer, spillede en langt større rolle end tilsvarende fortællinger i dag. Det var næppe noget i retning af:
”Hvordan gik det med jagten?”
”Godt, det gik hurtigere end ventet.”
Det var mere sandsynligt, at der var tale om lange detaljerede fortællinger, så hele baggrunden, alle oplevelser og mulige erfaringer kom med. Vi kan se det samme i nogle kulturer i dag, der er mere kollektive end vores. Der vil det virke underligt at fortælle noget uden at forklare hele baggrunden og kontekst for det der foregår. Samtidig er man mere tålmodig når noget bliver fortalt, i en kultur der ikke har elektroniske medier. Her er der tid til at vente og høre alle detaljerne i det der er foregået.
Vi ved at stammer i jæger- og samlerkulturer ofte har konflikter og ligger i krig med hinanden. Der blev talt om tidligere krige og træfninger med andre grupper, men der blev nok talt mere om de forhandlinger som en stamme havde med andre, for at undgå konflikter.
Beretninger fra nutidige jægere og samlere viser, at de meget forståeligt vil undgå krige og drab, så forhandlingerne om adgangen til et bestemt jagt- eller fiskeområde eller blot til at passere en anden stammes territorium kan være både langvarige og komplicerede.
Samtidig var forhandlingerne afgørende for stammens overlevelse. Der kunne gå meget tid med at diskutere, både hvordan de forrige forhandlinger var gået, om nabostammen ville holde hvad de lovede, og hvad man burde eller kunne gøre. Ligesom i dag ville det nogle gange handle om at finde ud af hvad man skulle gøre, og andre gang om at hævde sig og vise hvem der havde bedst styr på hvad der foregik.
De emner man talte om i ældre stenalder, var måske ikke så forskellige fra, hvad vi taler om i dag. Den største forskel er, at meget af det vi taler om, kommer fra medier. Vi ser og hører meget forskelligt, men det er en redigeret virkelighed, hvor vi langt fra får det hele med. I ældre stenalder talte de om det, de selv havde set, og noget som de måske havde hørt fra andre stammer. Til gengæld havde de langt flere detaljer og nuancer i de oplevelser de talte om, end vi har når vi fortæller om noget vi har set på TV eller computeren.
4.7.22
11.12.22: Jeg har siden fundet en artikel som bekræfter mine tanker om madlavning i stenalderen: The real Paleo diet