Berlingske Tidende 20. august 2000. Et lille stykke om hvad der er dansk kultur, og hvad udlændinge kan undres over.
Indenrigsminister Karen Jespersen har udtalt at indvandrere ikke blot skal lære sproget, men også om dansk kultur. Umiddelbart lyder det som en god ide. Kultur og samfund er allerede en del af danskkurser for indvandrere. Til gengæld er der problemer med den måde undervisningen foregår på
Min kone kom til Danmark for et par år siden. Hun taler engelsk men startede på dansk helt fra bunden. De første to måneder var undervisningen koncentreret om at træne “Goddag, jeg hedder…” og “Vil du have en øl?”, derefter startede historie- og samfundslæren. Hun skulle lære ord som “købmandsgård, “toppede brosten”, “vægter” og “natmand”, og læse om københavnske trafikplaner og udbygningen af tætte lave bebyggelser i Albertslund. Ligesom en niende klasse for tyve år siden.
Derefter fortsatte sprogundervisningen. Der var ikke så meget samtale, til gengæld kom de ud i grammatiske hjørner som jeg ikke vidste eksisterede.
Efter halvandet års forløb kom næste bog i samfundslære. Den fortalte om overenskomster og fagforeninger og udviklingen fra landbrug til industri. Til gengæld var der intet om elektronik og informationsteknologi.
Problemerne kommer med de dele af den danske kultur som er svære at forstå. Her er nogle af dem som min kone er faldet over.
I Danmark går du ikke bare på besøg. Du ringer først og spørger om folk har travlt. Din families dør står ikke bare åben. Nogle ser du kun til fester og fødselsdage. Mange snakker ikke med deres familie hvis de har problemer, i stedet går de til psykolog og betaler fire hundrede i timen.
I Danmark viser man billeder af nøgne mennesker alle vegne, både i blade og i fjernsynet, og aviser og turistbrochurer har reklamer for prostituerede.
Nogle unge render rundt med ringe i ørerne eller tungen. Andre klæder sig i tøj med huller og pletter og drikker øl eller spiritus om morgenen før skolen. Alligevel bliver de ikke bortvist. Ti år gamle drenge ryger cigaretter på gaden, piger på femten drikker øl og deres forældre giver dem lov til at sove med en kæreste, og drenge som begår voldtægt får kun få måneders straf i stedet for livsvarigt eller mindst ti år.
I fjernsynet er der en dame som altid er vred og som ikke kan lide udlændinge, men ingen kan forklare hvorfor hun ikke kan lide udlændinge.
Det er også svært at forstå Danmark er demokratisk. Man har en dronning som ikke er valgt og en bestemt kirke som staten betaler penge til.
Mange arbejder hårdt og betaler en høj skat, og de skal betale afgifter på olie og affald og endda på posthuset og betale før de må fiske i en å.
Samtidig er der mange som får penge fra kommunen og bare slapper af. Man klager over at folk snyder, men bliver ved at betale penge til dem.
Måske er kernen i dansk kultur at kunne leve med paradokser og et system man for længst har opgivet at forstå.