Det er principper jeg har udviklet og anvendte i en årrække, da jeg underviste datalogistuderende i skriftlig formidling. Jeg skrev det i 2014, men det er stadig aktuelt, også for anden undervisning 29.8.22.
Engageret og reflekterende underviser. Supercool. Undervisningsformen er kanon. Virkelig god undervisning. Fantastisk feedback på afleveringer, et skoleeksempel. Det er kommentarer fra nogle af mine studerende på et kursus jeg har kørt i skriftlig formidling. Ofte bruger dataloger mere tid på at skrive planer og rapporter end på skrive kode, så det er et vigtigt område. Hvis de følger tendensen fra en amerikansk undersøgelse – ganske vist af ingeniørers arbejde – så bruger dataloger en større del af deres arbejdstid på at skrive end kandidater i litteratur gør.
Nu kan man forstå at dataloger kan skrive rapporter, kravspecifikationer og use cases. Jeg fik de studerende til at prøve deres grænser ved at skrive formidlende artikler og noveller som illustrerede brugen af informationsteknologi, og ved at bruge nogle ekstreme metoder til at forklare brugen af teknikken og de tekniske begreber. Metoder med navne som superkonkret, maskesprog, tunnellen, flashback og striptease. De studerende tog det til sig, og jeg var i den sjældne situation at jeg skulle læse og give tilbagemelding på nogle opgaver som jeg syntes var underholdende at læse.
Et år glippede deltagerbegrænsningen, så jeg kørte klasseundervisning med over fyrre deltagere. Alligevel var der en fantastisk stemning og fagligt var kurset en succes. Det eneste problem var en uge hvor jeg var forkølet og havde hæs i stemmen. Lokalet var så lydt, at jeg måtte bruge en fløjte for at skaffe ørelyd når jeg skulle sige noget efter gruppearbejde.
Jeg er en god underviser. Imidlertid er det nok mere afgørende, at jeg har ramt nogle principper for god undervisning. Nu kommer den saglige og kedelige del af min beretning.
Man skal lytte efter de studerende. Noget af det mest motiverende for studerende er, når de kan mærke at underviseren faktisk interesserer sig for dem. Desuden er man hele tiden nødt til at vide hvor de studerende er henne, for at man kan lave en undervisning som passer til dem. Derfor skal man give lov til afstikkere og til spørgsmål som falder lidt udenfor selve det man selv har tænkt sig at tale om. Det er ofte dem som fortæller hvor undervisningen og de studerendes behov er på kant. Det kræver til gengæld at man kender sit stof. Det er ikke nok at man blot kender det man selv har skrevet i noterne til sin undervisning.
Man skal undgå social støj som tager opmærksomheden fra det der skal læres. Studerende har lige som alle andre mennesker kun en begrænset opmærksomhed. De kan i værste fald opleve at selve situationen er så krævende, at de ikke har overskud til at lære noget. Det kan ske hvis rammerne for undervisningen er uklare, hvis der kører diskussioner på kryds og tværs som det kan være svært at følge med i, eller hvis de skal bruge tid på at finde hoved og hale når det underviseren siger, lærebogens indhold, øvelser og hjemmeopgaver peger i hver deres retninger.
I mit kursus anvendte jeg et sæt noter som blev revideret hvert år, så hvert kapitel havde datoen for undervisningsgangen for oven, og hvor både teorien, øvelser og hjemmeopgaver stod sammen. Første kapitel forklarede principperne for undervisningen og hvordan hver undervisningsgang var opbygget. De studerende skulle kun bruge minimal opmærksomhed på at finde ud af hvad de skulle lave hvornår. Jeg var nødt til at have principiel mødepligt, og jeg indførte et system med at en studerende skulle aflevere en afløsningsopgave – eller afladsopgave som nogen studerende kaldte det – hvis han eller hun ikke var til undervisningen. Så undgik vi diskussioner, og der var ingen studerende som skulle spekulere på, om de kunne få fri hvis de havde brug for det.
Man skal ikke bruge tid på at fortælle noget som de studerende lige så godt kan læse. Undersøgelser viser at forelæsninger er så ineffektive, at de dårligt kan betragtes som undervisning, men mere som noget man laver i stedet for undervisning. I bedste fald som god og motiverende underholdning. Til gengæld kan studerende læse i deres eget tempo, de kan koncentrere sig om indholdet og bruge den tid de ønsker på at tænke over det. Samtidig har jeg opdaget at man får foræret en masse tid til at svare på spørgsmål, diskutere og arbejde med indholdet, når man lader være med at holde forelæsning.
Man skal ikke spilde tid på noget som de studerende allerede ved. De studerende har lige så travlt som en selv, og det er ekstremt sløvende når de skal lytte til noget som de allerede kender. Når studerende læser selv, kan de gå hurtigt hen over det de allerede ved. Det kan de ikke, når man holder en forelæsning. I min undervisning brugte jeg mest tid på at de studerende lavede øvelser, og på at vi diskuterede resultaterne af dem og af hjemmeopgaverne. Vi ville så helt naturligt snakke om de emner og problemer som var kommet op, og som ikke var dækket af noterne, så det meste af tiden blev brugt på noget som de studerende ikke allerede vidste. Ofte endda på spørgsmål som underviseren – jeg – heller ikke havde overvejet, før de kom op.
Man skal give studerende mulighed for at træne flere gange og give ordentligt feedback hver gang. Indlæring betyder at man skal konstruere en forståelse af sin viden og lære at bruge den. Det kan kun ske gradvist, hvor forståelse gradvist bliver rettet og forbedret. Det kræver at de studerende får mulighed for at bruge den flere gange, og at de mellem hver gang får en feedback som de kan bruge til at gøre deres indsats bedre. I kurset var en væsentlig del hurtige opgaver i selve undervisningen. Der var for lidt tid til at lave dem perfekte, så det var forståeligt at der gerne måtte være fejl. Når de opgaver var lavet, var det næste trin hjemmeopgaver som også fik nogle ordentlige kommentarer, og endelig kunne de studerende lave et tredje forsøg til eksamen.
Man skal have lyst til at undervise. Hvis man ikke selv kan lide at undervise i et emne, kan man ikke overbevise de studerende om at det er interessant. Det kan lyde som om det så er kedeligt anden eller tredje gang man skal gennem samme stof. Bare ikke når man husker at lytte efter de studerende. Så skal de nok sørge for at hver undervisningsgang er forskellig.