Bragt i Aktuel Naturvidenskab 4 (september) 2005)
Videnskabeligt arbejde kræver systematik og ensartede iagttagelser. Ikke mindst når man arbejder med brugbarhed og ergonomi. Og dette område er langt ældre end de fleste forestiller sig.
»Det er da godt at der endelig er nogen som tager fat på det.«
Det er en af de mest almindelige reaktioner når jeg fortæller at jeg forsker i hvordan man kan lave udstyr og edb-programmer så de er lettere at anvende for almindelige mennesker. De fleste bliver overraskede når jeg så fortæller at man har arbejdet inden for området i over tyve år, og hvor meget der faktisk er sket inden for det.
Det er nogle gange morsomt. Imidlertid blev jeg selv overrasket da jeg opdagede at arbejdet med brugbarhed, såkaldte menneskelige faktorer (human factors) og ergonomi er langt ældre end jeg kunne forestille mig. Kilderne viser endda at der med sikkerhed blev arbejdet med brugbarhed og menneskelige faktorer i Danmark længe før der blev det i USA.
Brugbarhedens gennembrud
Fagområdet fik ellers sit gennembrud under Anden Verdenskrig hvor det forlød at der nogle gange var flere amerikanske fly som forulykkede på grund af pilotfejl end på grund af tyske jagere og antiluftskyts. Det viste sig at en væsentlig årsag til problemerne var at kontakter med forskellige funktioner var udformet helt ens og anbragt tæt sammen så en anspændt pilot let kom til at trække i den forkerte. For eksempel når han efter en start ville hæve landingshjulene, men i stedet kom til at sænke flapsene så flyet tabte højde, eller når en pilot kom til at slukke for den motor som ikke var beskadiget.
Problemerne førte til at indretning af flycockpits blev et af de store arbejdsområder for eksperter i brugbarhed og menneskelige faktorer.
Men hvornår var egentlig det første arbejde med brugbarhed og menneskelige faktorer? Håndværkere kan udmærket have haft en levende tradition for at tænke over hvordan de kunne ændre detaljer i udformningen af en genstand så den blev mere brugbar, uden at de skrev artikler eller bøger om det eller efterlod sig andre skriftlige spor. På den anden side kan en genstand godt være hensigtsmæssigt udformet uden at den der har lavet den har tænkt over brugbarheden.
Fra organisk udvikling til systematisk design
Menneskeskabte genstande har mangfoldige former, og de kan til stadighed udvikle sig mod noget mere hensigtsmæssigt, uden at dem der fremstiller dem forbinder brugbarheden med specielle detaljer i udformningen. Claude Basalla beskriver hvordan små tilfældige variationer gradvist kan føre til mere brugbare redskaber når håndværkere kopierer de mest vellykkede eksemplarer. Jeg har set hvordan det kan foregå på Filippinerne hvor macheter og andet håndværktøj stadig ofte smedes i hånden. Nogle smede eksperimenterer til stadighed med udformningen, og når en enkelt smed får ry for at lave gode macheter, vil andre efterligne hans udformning af dem, så en udformning der er lidt mere brugbar har en større chance for at overleve og sprede sig.
Ganske lige som når designere af web-sites i vores del af verden efterligner detaljer i andre web-sites som de opfatter som succesfulde. Det er først når vi ved at der har fundet en bevidst planlægning sted, og når designet ikke er indlysende, at det er sandsynligt at man faktisk har anvendt observationer eller viden om menneskers krop eller tænkning, når man udformede en genstand. At man altså har arbejdet systematisk med brugbarhed eller ergonomi.
Et eksempel stammer fra Trelleborg og de andre vikingeborge som blev bygget samtidig med den. Der er helt klart tale om bygningsværker som krævede en bevidst og dygtig planlægning. Samtidig er der en enkelt detalje i designet som ikke er indlysende. Selvom anlæggene er strengt symmetriske, er udgangene fra de enkelte huse til de tre meter brede træbelagte veje mellem dem anbragt forskudt, så der ingen steder er to udgange lige overfor hinanden. Historikeren Poul Nørlund har foreslået at det var for at undgå at vikinger som løb ud af to huse stødte sammen. Det er fristende at tro at arkitekten bag borgene har set den forvirring der kunne opstå, når der blev slået alarm midt om natten, og en større flok vikinger hurtigst muligt skulle ud af deres huse med sværd, hjelme og skjolde. Vi ved det bare ikke.
Til gengæld er det dokumenteret at der allerede for to hundrede og halvtreds år siden blev arbejdet med brugbarhed i Danmark.
Brugbarhed som salgsargument
Den 29. oktober 1759 stod der i Kjøbenhavnske Danske Posttidender Berlingske Tidendes forgænger at der var opfundet en ny plov som den velbemeldte forstander Borreschmith havde bragt i handelen. Notitsen som nok var baseret på oplysninger fra forstander Borreschmith fortalte at ploven var lettere at styre for en enkelt person end nogen andre danske eller norske plove. Den forklarede at ploven var blevet afprøvet på Borreschmiths egen gård ved Viborg og på andre gårde i nærheden, og der stod til sidst:
Med hver plov skal ved udleveringen følge en skriftlig underretning, hvorledes bemeldte plov skal laves og behandles til jorden, skønt enhver plovmand som vil bruge fornuftig eftertanke og ikke være egenrådig, sætteligen uden sådan underretning, kan med nytte betjene sig deraf, eftersom indretningen er simpel.
Ifølge notitsen var plovens tilgængelighed som brugbarhedsfolk kalder det så god at erfarne brugere uden videre kunne se hvordan de skulle bruge ploven, der var en brugsanvisning med de nødvendige oplysninger, og ploven var afprøvet i længere tid under realistiske forhold. Det er mere end vi normalt kan forvente i dag hvis vi køber en fræsemaskine, et digitalt kamera eller et andet kompliceret apparat.
Verdens første brugertest?
Det er også dokumenteret at der blev arbejdet med brugbarhed i Danmark længe før det første arbejde i USA. Da den velbemeldte forstander Borreschmith præsenterede sin plov, havde de engelske kolonister i Nordamerika travlt med at slås med franskmændene og havde endnu ikke tænkt på at løsrive sig fra den engelske krone og danne De Forenede Stater.
I 1770 afholdt Det Danske Landhusholdningsselskab en systematisk og sammenlignende brugertest af fem forskellige plove. Det var måske verdens første, i hvert fald har jeg ikke fundet oplysninger om nogen test som er lavet tidligere.
I følge testrapporten var der ved testen en gruppe observatører som holdt øje med hvordan den enkelte plov fungerede. Noget der var aldeles fornuftigt i betragtning af at man dengang ikke havde mulighed for at optage testen på video. Til gengæld nøjedes man med en enkelt forsøgsperson, hvor man i dag vil lade en række personer gennemføre de samme opgaver. Ellers lader det til at testen ikke stod meget tilbage fra de brugertest som udføres i dag.
Rapporten nævner at forsøgspersonen tilsyneladende ikke var vant til at bruge plov nummer fire, og at man derfor ikke kunne slutte noget ud fra testen af den. Observatørerne var altså opmærksomme på mulige fejlkilder. I følge rapporten var observatørerne også i stand til at lave præcise iagttagelser. Der står således om plov nummer tre:
Hertil kommer at de 2 stjerter, som nu og da udkræver begge hænder, gjorde kørslen ved samme plovmand mere besværlig; især da plovmanden her skal gå i furen [i stedet for på den upløjede jord ved siden af].
Den første brugbarhedskonsulent
I 1887 anvendte den danske regering, som måske den første i verden, en universitetsuddannet psykolog som konsulent i brugbarhed. På det tidspunkt var margarine ved at blive udbredt i byerne fordi det var billigere end smør, og samtidig var Danmark afhængig af smøreksporten til England. Man var bange for at smør og margarine kunne blive forvekslet, og derfor ønskede politikerne en grænse for hvor meget farve der måtte blandes i margarinen som ellers fra fabrikkens hånd var hvidlig og næsten gennemsigtig.
Opgaven med at bestemme grænseværdien overlod det daværende indenrigsministerium til Alfred Lehmann, grundlæggeren af det første psykologiske laboratorium i Danmark. Han var netop blevet færdig med en afhandling om hvilke farver mennesker kunne skelne mellem, og her fik han mulighed for at omsætte sine resultater til praksis. Han fastsatte en grænse for hvor gul margarinen måtte være, han udarbejdede en række farvekort som farven på margarinen kunne sammenlignes med, og det var sandsynligvis også ham de
r beskrev hvordan en undersøger skulle stå med ryggen mod et vindue og sådan at der ikke faldt sollys på tavlerne og systematisk sammenligne en 1/8 tomme tyk margarineprøve med farverne på kortene.
Da loven af 5. april 1888 om fabrikation og forhandling af margarine med mere det hed den skulle beskrive hvor gult kunstsmørret måtte være, henviste den direkte til Lehmanns farvekort med bogstav og nummer, og i juli 1888 søgte Kunstsmørkommisionen om en bevilling så han kunne blive ansat som fast konsulent. Jeg har dog ikke fundet nogen oplysninger som fortalte om han faktisk blev ansat.
De vigtigste videnskabelige værktøjer
Systematisk arbejde med brugbarhed og ergonomi er startet langt tidligere end vi forestiller os. Det er et område som kræver at man forstår at videnskabeligt arbejde kræver systematiske og ensartede iagttagelser. Til gengæld er det et område hvor det er muligt at få gode resultater uden særlig meget bagvedliggende teori. Både Lehmanns metoder, Landhusholdningsskabets resultater og forklaringerne på flyuheld under anden verdenskrig er umiddelbart forståelige for dem der læser dem. Samtidig krævede arbejdet med brugbarhed stort set ikke noget udstyr. Lehmanns metode krævede ikke et laboratorium til analyse af margarinens indhold af farvestoffer, ligesom afprøvningen af plovene ikke krævede et præcist ur som hvis man ville sammenligne hvor hurtigt det var muligt at pløje et bestemt areal. Alt hvad udøverne behøvede var nogle gode øjne, papir og blyant, præcis ligesom ved meget brugbarhedsarbejde i dag.
Litteratur
Basalla, George: The evolution of technology. Cambridge University Press 1988
Beretning til Det Kongelige danske Landhusholdningsselskab om forsøg med adskillige plove, 1771
Cohen, Sidney L.: Viking fortresses of the Trelleborg type, Rosenkilde and Bagger 1965
Chapanis, Alphonse: Human factors in systems engineering, Wiley 1996
Strom, Georg: The lack of Intelligent Design in Mobile Phones: Mobile HCI 04 conference, September 2004
Strom, Georg: When Was the Beginning of Human Factors and Ergonomics? Answer: Perhaps a lot earlier than anyone assumed, in Ergonomics in Design, 2, Spring 2003