Når tingene driller

Denne artikel blev oprindelig bragt i bladet Samvirke i januar 1997. Desværre er den stadig aktuel.

Bliver du til grin

Mange mennesker føler sig dumme når de ikke kan finde ud af hvordan dagligdags genstande skal anvendes, men i virkeligheden er det næsten altid udformningen af genstandene som er for dårlig.

Hvis vi skal skære et stykke snor over, er det indlysende hvilken ende af kniven vi skal skære med. Her er form og funktion en naturlig enhed og den er baseret på flere hundrede års erfaringer.

Til gengæld kan det være svært at bruge forskellige af de moderne apparater og genstande. Det gælder ikke blot for videomaskiner med mange indviklede funktioner, men selv for små simple minuture til brug i køkkenet.

Jeg har selv et minutur, hvor jeg skal trykke på en knap for at stoppe det mens nedtællingen er i gang, og på en anden knap for at stoppe det når alarmen har lydt. Når der er travlt i køkkenet er det let at forveksle sådan to knapper med samme funktion i lidt forskellige situationer, og jeg har da også tit stået og trykket på den første knap før jeg kom i tanker om at det var den anden knap som stoppede alarmen.

Det er endda ikke så slemt. Det er værre med et andet minutur hvor Start/Stop knappen ikke kan standse uret før alarmen har lydt. Her er teksten på knapperne direkte vildledende, og den kan stadig væk snyde mig selv om jeg har brugt uret i over et år.

Menneskers grænser

Ligesom der er nogle grænser for hvor højt et menneske kan springe eller hvor hurtigt det kan løbe, så er der også nogle grænser for hvordan vi kan bruge forskellige genstande i dagligdagens situationer. De grænser er meget vide når vi har god tid og koncentrerer os om hvilken knap vi skal trykke på, men den situation er undtagelsen.

Når vi først er vant til at bruge en genstand, tænker vi som regel ikke længere over den, men bruger i stedet tankerne på noget der er mere nyttigt eller behageligt, og vi kan slet ikke tænke over hvilken knap vi skal trykke på, når vi har travlt, gæsterne ringer på døren og maden skal være færdig.

Derfor er mange dagligdags genstande i praksis næsten ubrugelige, fordi de har et smart udseende som bare ikke tager hensyn til alle vores begrænsninger.

Et eksempel er en køkkenvægt hvor man skal trykke på en knap før man kan veje på den. Desværre er den knap anbragt nede på siden af vægten hvor den ikke er til at få øje på, og hvor man ikke bare kan række ud efter den, men skal føle sig frem. Til gengæld ser vægten meget elegant ud med sine glatte ubrudte linjer – se billedet.

Det samme glatte design har været populært for både radio og fjernsyn. Her er knapperne ofte anbragt under et panel, så det er umuligt at se hvordan man får adgang til dem eller overhovedet opdage at de findes.

Brugsanvisninger

Nu skulle man tro at alle problemerne kunne løses ved at slå op i brugsanvisningen og en gang for alle lære hvordan knapperne fungerer på minuturet, køkkenvægten eller fjernsynet, men desværre er det ikke så let.

En brugsanvisning er altid en nødløsning – den beskriver alt det som designeren ikke kunne gøre indlysende, og alt det vi skal gå og huske når vi bruger apparatet. Selv hvis vi lærer brugsanvisningen udenad er det et problem – det er meget sværere at skulle gå og huske noget end hvis vi blot kan nøjes med at genkende det når vi ser det. Derfor er det altid langt vanskeligere at bruge et apparat hvis vi skal prøve at huske hvordan vi skal bruge det, i stedet for med det samme at kunne genkende den knap vi skal trykke på.

Design versus menneske

Desuden er der nogle apparater som vi aldrig kan lære at betjene rigtigt. Hvis apparatet skal bruges på en lidt forskellig måde i forskellige situationer, så vil vi blive ved med at lave fejl fordi vi blander de forskellige situationer og måder at betjene apparatet på. Det var tilfældet med mit minutur hvor jeg skiftevis skulle trykke på den ene knap eller den anden for at stoppe det.

Små knapper kan godt se meget elegante ud, især hvis de danner nogle sammenhængende striber på apparatet. Derfor laver mange designere da også knapper der er for små eller med for lille afstand imellem.

Jeg kender et eksempel med en ældre dame som hele tiden havde problemer med fjernkontrollen til sit fjernsyn, selvom den virkede hver gang hun kom ned i forretningen. Det viste sig at udformningen af fjernkontrollen var forkert. Knapperne var små og sad i rækker uden nogen adskillelse, så hver gang hun trykkede på knappen til kanal 1 kom hun samtidig til at ramme kanal 0, og da der ikke var noget program på den, kom der kun sne på skærmen.

Dårligt udformede knapper kan gøre brugen næsten umulig, og hvis knapperne er både små og hårde, kan de endda give skader på fingrene, hvis vi trykker mange gange på dem.

Lille fejl, stor konsekvens

Andre gange er det næsten umuligt at bruge en genstand fordi en lille fejl i betjeningen kan have store og måske uventede konsekvenser. Jeg har for eksempel et smart lille vækkeur, som blot har det ene problem at jeg hele tiden skal holde en meget lille knap inde mens jeg trykker på en anden knap for at stille tidspunktet det skal vække.

Hvis min finger på den første knap smutter blot et lille bitte øjeblik, så stiller jeg ikke tidspunktet for vækningen, men selve klokkeslættet. Hvis jeg er heldig opdager jeg fejlen og skal så trykke 23 gange mere på knappen før uret viser rigtigt, men hvis jeg er uheldig opdager jeg ikke fejlen og bliver vækket en time for tidligt, da jeg jo er kommet til at sætte uret en time foran.

Få knapper, besværlig betjening

Nu vil de fleste fabrikanter gerne lave noget som ser ud til at være let at anvende, og derfor vælger mange at have så få knapper som muligt og samtidig have menu’er, altså et display som kan vise den ene tekst efter den anden som skal forklare hvordan apparatet skal betjenes. Desværre bliver betjeningen ikke altid lettere af den grund – jeg har for eksempel en lille personsøger som kan modtage et telefonnummer som andre har sendt til den – se billedet.

Personsøgeren har mindst 10 forskellige menu-tekster som skal bruges til at indstille den og yderligere 8 forskellige værdier som kan indstilles. Desuden skal de 3 knapper bruges på en lidt forskellig måde afhængig af præcist hvor jeg er henne i betjeningen, og jeg skal trykke hele 5 gange på forskellige knapper for at slette et nummer jeg har modtaget, når jeg ikke vil gemme det.

Det gælder iøvrigt, at jo færre knapper der er på et apparat, jo flere gange skal man som regel trykke på dem for at få det samme resultat. Ligesom der kan være for mange knapper på et apparat kan der altså også være for få.

Telefoner

Selv genstande som vi har vænnet os til og brugt hele livet kan give problemer. Det gælder for eksempel for telefonen. Telefonnumrene og den måde vi ringer op på er lavet ud fra hvad der var teknisk muligt da man lavede de første automatiske telefoncentraler, og den er ikke ideel for mennesker. Det er svært at huske det præcise telefonnummer til en anden person, og selv om vi kan huske nummeret kan vi godt få andre problemer.

Jeg ringer selv meget til to numre som starter med de samme tal, og når jeg skal ringe til det ene kommer jeg ofte til at trykke de sidste tal ind fra det andet. Sådanne idiot-fejl er uundgåelige når vi har lært noget så godt at vi kan lave det på rygmarven. Undersøgelser viser at alle mennesker ind imellem kan lave sådanne fejl – derfor skal vores daglige brugsgenstande være udformet så en fejl ikke har alt for alvorlige konsekvenser, så vi for eksempel ikke kan komme til at åbne kameraet og ødelægge filmen når vi blot ville slå flashen til.

Fup og farer

Endelig er der nogle genstande som nærmest er lavet til at snyde almindelige mennesker. Jeg har for eksempel en skridttæller hvor man ikke samtidig kan nulstille den afstand den har målt og det antal skridt den har målt – før jeg opdagede det lille problem kom jeg mere end en gang til at nulstille antallet af skridt uden samtidig at få nulstillet antallet af kilometer, og så var det svært at finde ud af hvor langt jeg havde gået. Det problem blev ikke mindre af at de forskellige knapper alle stak en lille smule frem, så skridttælleren kunne nulstille sig selv hvis min jakke gned op af den.

Når vi bevæger os udenfor hjemmet er der andre genstande der er dårligt udformede. Der er døre som er udformet, så vi ikke ved om de åbner udad eller indad, og der andre genstande som kan spilde endnu mere rejsetid.

For eksempel er der på Høje Taastrup station en elevator med fire knapper: Hal, Perron, Alarm og Dør. Se billedet – det er fra 1996. Folk går normalt ind i elevatoren og når de har ventet et øjeblik uden at døren har lukket sig, trykker de på knappen mærket Dør. Desværre lukker den knap ikke døren – den holder døren åben et stykke tid, så efter endnu en ventetid kan folk trykker igen på knappen med Dør, vente endnu et stykke tid og så gå ud og i gang med at slæbe barnevognen op ad den rullende trappe.

Der er problemer med mange automater, især når konstruktøren prøver at forklare hvad vi skal gøre. Jeg oplevede en benzinautomat med en tegning af hvordan kontokortet skulle stikkes ind. Desværre var automaten mørkeblå og kortet var tegnet i negativ så det der skulle være kortets lyse underside på tegningen til forveksling lignede den mørke overside på kortet jeg holdt i hånden. Det lykkedes mig da også at stikke kortet omvendt ind 3 gange, før jeg til slut opdagede hvorfor automaten blev ved at afvise det.

Nu er automater ikke så farlige, det er værre når trafikken i myldretiden overskrider grænserne for hvad vi kan klare. Det kan tage op til 2 sekunder at reagere, hvis man et øjeblik tænker på noget andet eller skal finde ud af om man skal bremse eller prøve at styre udenom. Hvis de røde lamper pludselig lyser på bagsmækken foran, skal der derfor være en afstand på mindst 45 meter ved 80 km/timen hvis man skal undgå at kysse lamperne med kofangeren. Derfor er det uundgåeligt at der sker uheld – der er simpelthen ikke plads på vejene til at alle biler kan holde den afstand i myldretiden.

For forbrugere

Vi spilder meget tid på genstande som er dårligt udformede, og vi kan spilde mange penge når vi køber noget som ser smart ud, men som reelt er uanvendeligt.

Et minutur kan være udformet af en designer som aldrig har prøvet at bruge sådan et ur i et køkken og som kun er optaget af at skulle give det et smart og spændende udseende, men udseendet kan også være bestemt af hvad der er billigst at producere, eller af hvad ledelsen og marketingsafdelingen mente solgte bedst i brochurer og butikker.

Det er synd. Den nye teknik gør det muligt at lave genstande som er meget lettere at betjene og med helt nye muligheder – det er langt lettere at aflæse 2 minutter på et digitalt minutur end på et gammeldags mekanisk ur, og det er næsten dobbelt så hurtigt at veje ingredienserne på en moderne digital vægt som kan nulstilles end hvis man skal bruge en gammeldags mekanisk vægt.

Til gengæld må man beskytte sig selv mod dårligt udformede brugsgenstande.

Det første skridt er at tage sig god tid og selv prøve alle funktioner i forretningen. Ekspedienten vil normalt ikke fortælle hvis noget er vanskeligt at betjene, og det ser som regel legende let ud når han demonstrerer de funktioner han kender.

Hvis du er nødt til at læse i brugsanvisningen, så er det muligt at genstanden er for besværlig at anvende. Det samme gælder hvis knapperne er for små – hvis du skal undgå problemer skal knapperne normalt være mindst 15 mm i diameter, du skal kunne mærke kanterne mellem dem, og de skal føles lette og behagelige.

Endelig skal du være klar over at hvis der er små ekstra sedler eller forklaringer ved en genstand, så har andre mennesker haft problemer, og så får du det sandsynligvis også.

Det kan selvfølgelig være en trøst, selvom det bedste er en egentlig deklaration af brugervenligheden. Det er muligt at lave en entydig og rimelig præcis deklaration, og den kan hjælpe handicappede og ældre som i første omgang mærker problemerne med dårligt udformede brugsgenstande.

De er dog ikke de eneste som kan få gavn af en deklaration, den vil også hjælpe mennesker som mig selv der ind imellem klumrer lidt og ikke altid giver sig god tid og tænker grundigt over hvordan alle de almindelige genstande skal anvendes i hverdagen.