I 2006 modtog Peter Naur årets Turing-award. Den der populært kaldes datalogiens nobelpris. Han var den første dansker nogensinde som modtog denne pris. Da Peter Naur i anledning af overrækkelsen holdt en festforelæsning på Københavns Universitet skrev jeg denne artikel om hvorfor han havde fået prisen. Artiklen blev bragt i Universitetsavisen 2007 nr. 2 den 16. februar 2007
Pædagoger og psykologer diskuterer chat og børns brug af mobiltelefoner – som i realiteten er computere i lommeformat. Ny software bliver anmeldt i morgenaviser og dem der vil bevare vores kulturarv, diskuterer hvordan den bedst kan komme på internettet. Computere er i dag ikke bare teknik, de er blevet en del af vores daglige tilværelse.
Når alt det er sket på mindre end halvtreds år, så har Peter Naur, som den 20. februar skal holde festforelæsning på Københavns Universitet, en betydelig del af æren. Samtidig har han holdt ved hele vejen. Det lader endda til at hans egen faglige udvikling er løbet i forvejen for de skiftende roller som computere har spillet i samfundet gennem hans mere end halvtreds års karriere med dem.
Derfor kan man diskutere om hans foredrag egentlig skulle have heddet computing and human thinking når de to fænomener trods forskellene er vævet lige så tæt sammen som en mand og en kvinde i tæt omfavnelse. På den anden side er det måske modsætningerne som har drevet Peter Naurs faglige indsats. Eller også kan man inddele forskere i samlere og jægere, og så er Peter Naur i høj grad jægeren som på sin jagt efter noget nyt har bevæget sig gennem en række forskellige områder. De områder hvor han vil være rejsefører den 20. februar.
Et elegant programmeringssprog
I slutningen af halvtredserne havde Peter Naur allerede en ph.d.-grad i astronomi – i øvrigt på beregning af planeternes indflydelse på en asteroides bane – og han kunne se at der var behov for bedre værktøjer til videnskabelige beregninger.
Dengang havde man computere og programmeringssprog, men man savnede et sprog som indbød til at skrive velstrukturerede programmer. Her var Peter Naur drivkraften bag Algol 60 som bliver omtalt som et enkelt og ligefrem elegant programmeringssprog hvis principper gjorde det muligt at skabe en overskuelig struktur for et program. Det er ofte blevet fremhævet at principperne i Algol 60 går igen i en lang række senere programmeringssprog, og de er faktisk afgørende for at vi i dag kan skrive store programmer og have tillid til at de fungerer efter hensigten. Derfor fik Peter Naur Turing Award for sit arbejde med Algol 60, og i øvrigt også for sit arbejde med oversættere som gjorde det muligt for computere at køre de programmer som var skrevet i Algol 60.
I første omgang var det de videnskabelige anvendelser som var vigtige. Programmering var en videnskabelig og nærmest matematisk disciplin. Dengang – i slutningen af halvtredserne og i tresserne – var der en udpræget tro på fremskridtet og teknikkens evne til at løse problemer.
En af konsekvenserne var diskussionen af kybernetik hvor både samfundet og det enkelte menneske blev opfattet som en maskine, og man var ivrig efter at bruge computere til opbygning af modeller og til matematisk simulering. En del troede at man matematisk og ved hjælp af computere kunne regne sig frem til hvordan det optimale samfund skulle indrettes.
Ikke flere hvide mus
I dag er vi langt mindre skråsikre omkring brugen af modeller. De er afgørende inden for klimaforskning, men det står klart for de fleste at en model blot er et værktøj til at finde ud af hvordan virkeligheden hænger sammen, ikke et orakel som kan levere det endelige svar.
På samme måde inden for det nye fagområde eScience hvor man erstatter laboratorieforsøg med computermodeller så det er muligt at undersøge skadevirkningerne af fyrre tusind kemiske stoffer uden at skulle afprøve dem på x gange fyrre tusind hvide mus. Her er der også almindelig enighed om at det er afgørende hele tiden at sikre at modellerne faktisk svarer til den virkelighed man vil simulere. Når det gælder matematisk optimering, er vi også mere skeptiske. Vi kan acceptere at der er programmer som kan lægge et skoleskema langt lettere end ved håndkraft, men det er de færreste som tror på at vi kan styre samfundet udelukkende ud fra matematiske modeller.
Elektroniske patientjournaler – i 1969?
I 1969 skrev Peter Naur et kapitel til Politikens »Bogen om edb« hvor han giver en række underholdende og forbløffende præcise forudsigelser om brugen af computere. På det tidspunkt hvor mange af programmerne var på papirstrimler, beskrev han brugen af computere til overvågning af miljøet, i kunsten og til betalingsservice.
Han beskrev fordelene ved elektroniske patientjournaler, centrale databanker hvis funktion svarer til den internettet har i dag, handel over det elektroniske netværk og muligheden for at se video on demand som det kaldes i dag. Til slut nævner han at forudsætningerne for hele udviklingen er at der er mennesker som skriver programmer som kan støtte den, at man skal være forberedt på at der vil ske fejl, og at man er nødt til at prøve sig frem.
I slutningen af tresserne og op gennem halvfjerdserne kom der en stigende skepsis overfor troen på teknikken og fremskridtet. I den samme periode skiftede Naur sit arbejde med computere mere væk fra det tekniske og over i retning af hvordan programmering bedst kunne foregå som en intellektuel og kreativ aktivitet.
Den del af hans arbejde var væsentlig for definitionen af programmering som profession. I begrundelsen for Turing Award står der da også at Peter Naur får prisen for sine bidrag til det kreative og praktiske arbejde med programmering.
Institutløs professor
I 1969 var Peter Naur blevet udnævnt til den første professor på Datalogisk Institut, Københavns Universitet – endda selv om instituttet først startede officielt året efter. Samtidig med at Naur diskuterede programmering som profession var han involveret i hvordan man skulle uddanne studerende i programmering og datalogi. I følge Erik Frøkjær og Edda Sveinsdottir fremhævede han her at man kun kunne lære datalogi ved at arbejde med projekter og opleve hvordan det er at udvikle software.
Peter Naur er en af de personer som mest har fortjent en pris for sit arbejde inden for datalogien. Alligevel var det en overraskelse da han til slut fik Turing Award. Årsagen er det arbejde han fortsatte med efter at programmering var ved at være defineret som disciplin. I en periode hvor mange forskere fik store bevillinger til at lave kunstig intelligens, og hvor man troede at det i løbet af få år var muligt at lave computere som kunne føre en almindelig samtale og klare andre menneskelige aktiviteter, prøvede han at punktere de overdrevne forventninger. Han kritiserede også forsøgene på at lave formelle matematisk udseende beviser for at programmer fungerede korrekt blandt andet når det viste sig at de formelle beviser var tidskrævende og langt mere omfattende end selve programmerne. Det er nogle punkter hvor udviklingen i høj grad har givet ham ret.
Fra astronomi til psykologi
Det fører så frem til bogen Knowing and the mystique of logic and rules fra 1995 som kan betragtes som Naurs hovedværk. Her har han bevæget sig fra astronomiens eksakte regler, gennem programmering og datalogi til en opfattelse af menneskers tænkning som nærmest er litterær. Med udgangspunkt i den amerikanske psykolog William James sætter han menneskets oplevelse af sin egen tænkning i centrum. Han præsenterer nogle originale billedlige metaforer for den menneskelige tænkning. Han gør op med forestillingerne om at vores tænkning er logisk eller styret af regler. Det munder ud i en undersøgelse af hvordan forskere rent faktisk arbejder inden for forskellige fagområder, og han kommer frem til at det centrale i al videnskabelig aktivitet er at lave samstemmende beskrivelser. Det vil sige beskrivelser som underbygger og styrker hinanden og som kan bidrage til den anerkendte videnskabelige viden på det tidspunkt hvor de fremkommer. Det er en indsigt som i sig selv er tilstrækkelig til at bære en bog, men som her nærmest står som en efterskrift.
Menneskets indsigt er en byggeplads
Efter dette værk fortsatte Peter Naur sit opgør med filosofi og psykologi i sit stærkt personlige Antifilosofisk Leksikon hvor han giver sin udlægning af en række af de to områders grundbegreber. Hans udgangspunkt er at hverken psykologer eller filosoffer ved hvad de skriver om, et synspunkt som en del lægfolk kan nikke genkendende til, men som de fleste psykologer og filosoffer nok har svært ved at acceptere.
Det leder så frem til Naurs nuværende arbejde hvor han forkaster de sidste firs års tendens til at se menneskets tænkning som en form for maskine eller computer, og i stedet opstiller et alternativ til den. Et alternativ som er baseret på William James og som blandt andet har ligheder med Bartletts klassiske beskrivelser af den menneskelige erindring. Tiden må vise på hvilke punkter han har ret. Som han selv udtrykker det i en af sine metaforer, ligner et menneskes indsigt en byggeplads hvor det man ser er ufærdigt, men nogle gange alligevel brugbart.
Litteratur
Peter Naur: Computing: A Human Activity, Addison-Wesley 1991
Peter Naur: Computing versus human thinking, Communications of the ACM, vol. 50. issue 1, 2007
Peter Naur: Databehandling i fremtiden, Bogen om edb, Politikens Forlag 1969
Peter Naur: Knowing and the Mystique of Logic and Rules,_Kluwer Academic Publishers, 1995