Bragt i Jyllands-Posten 18. august 24.
Frederik Vad [socialdemokratisk integrationsordfører] og de fleste andre politikere har i de sidste tyve år misforstået situationen, så de direkte modvirker det, de gerne vil opnå.
I dag er det kun en lille andel af danske muslimer som er islamister, altså nogen som mener at Danmark skal være baseret på islamiske ideer. Samtidig udspringer ideerne af en kultur som langt fra deles af alle muslimer. Derfor er det et problem, når politikere fremhæver islamisme, så nogle muslimer kan tro, det er den reneste måde at være muslim på.
Det er lettere at forstå, hvis vi ser på kristne i stedet for muslimer. Hvis de mest højttalende kristne bliver ved med at fortælle, at rigtige kristne mener, at alt hvad der står i Bibelen rent bogstaveligt er rigtigt, og at dinosaurerne uddøde, fordi der ikke var plads til dem i Noahs ark, vil en del kristne føle, at det er normen for, hvad det vil sige at være en god kristen. Andre vil bare holde mund. Specielt, hvis de lever i et land, hvor kristne er et mindretal som magthaverne skælder ud på. Ligesom danske politikere ind i mellem taler om eller til muslimer.
Hvis Frederik Vad og andre politikere vil fremme integrationen, må de gøre det på en anden måde.
Det er nødvendigt at forstå, at muslimer i Danmark langt fra er ens. De kommer fra forskellige lande med forskellige baggrunde og udfordringer. Det burde være en selvfølge, ligesom vi tager det som en selvfølge, at kristne i andre dele af verden kan have en anden kultur og andre holdninger end os.
Det nytter ikke at fordømme, uden at tilbyde et alternativ. Så giver vi indvandrere valget mellem en bestemt mening med deres liv og ren meningsløshed, og så er det klart hvad de fleste vælger. Derfor modvirker det direkte integrationen, når politikere og andre taler det ned, som er vigtigt for muslimers og andre indvandreres identitet.
Jeg ved godt, at vi skal stille krav til indvandrere. De får det hele tiden at vide, så de fleste udmærket er klar over det. Hvis integrationen skal lykkes, skal vi imidlertid også stille krav til politikere og etniske danskere. De – vi – skal være åbne og sikre at indvandrere kan føle sig trygge og få mulighed for at vokse og udvikle sig.
En bestemt tro er ofte en vigtig del af et menneskes identitet, mens det er lettere at være fleksibel omkring hvordan man opfører sig. Mange har ikke læst deres hellige skrifter, men holder sig til hvad de har hørt fra andre, eller læst andre skriver. Hvis vi vil fremme integrationen, er det bedste middel at opfordre mennesker til selv at læse og diskutere, hvad deres religion egentlig indeholder, og hvordan den bedst kan passe til deres dagligdag og verden i dag.
Vi må indse, at det afgørende ikke er hvilken religion mennesker har, men hvordan den indgår i deres kultur. En stor del af de indvandrere der kommer til Danmark, kommer fra kulturer der er mere traditionelle end den danske. I sådan en kultur er religionen en afgørende del af det enkelte menneskes identitet. Den rolle som uddannelsen eller arbejdet ofte spiller i vores kultur. Noget af det første folk vil prøve at liste ud af os, første gang vi møder dem.
Når kulturen spiller en mindst ligeså stor rolle som religion, skal vi ikke diskutere om der er tale om den ene eller den anden religion, men i stedet fremme en mindre traditionel og mere moderne kultur. Det kan gøres ved at acceptere forskelle og skabe en norm for at tale åbent om vores forskellige kulturer og holdninger, hvad de bygger på, og hvad de betyder for hvordan vi skal opføre os i samfundet.