Kort over verdens kulturer

30.6.22

En stor del af verdens kulturforskelle kan beskrives ud fra to akser. Kortet viser hvordan forskellige landes kulturer ligger i forhold til dem. Baggrunden er beskrevet til sidst under kilderne.

Survival versus self-expression values. Det lyder lidt kringlet, jeg kalder dem på dansk overlevelses og have-det-godt værdier. En anden forsker – Hofstede – har beskrevet disse værdier som maskuline og feminine værdier.

Samfund med overlevelsesværdier lægger vægt på sikkerhed og at klare sig økonomisk. I sådan et samfund vil unge få at vide, at de skal vælge uddannelse efter, hvor de kan tjene penge, ikke efter hvad de har lyst til. Der er en ret lav tillid til andre. I sådan et samfund vil mange gøre næsten hvad som helst for at tjene penge og klare sig.

Samfund med have-det-godt værdier lægger vægt på miljøet, ligeret og medbestemmelse. Unge får at vide, at de skal vælge uddannelse efter, hvad der interesserer dem, og regner med at der på en eller anden måde nok skal blive sørget for dem.

Traditional versus secular values. På dansk kalder jeg dem for Traditionelle og verdslig-rationelle samfund.

I traditionelle samfund betyder familien, national stolthed og religion meget, og der er respekt for autoriteter. I sådan et samfund forventes det at børn adlyder både forældre og lærere, uden at stille spørgsmål.  Abort og skilsmisse er forbudt, eller i hvert fald set som uønsket. Hvis der er tvivl om, hvordan samfundet skal indrettes, vil man ofte kigge i gamle – for eksempel religiøse – kilder. Idealet er det samfund som autoriteter og andre troede var i fortiden.

Verdslige-rationelle samfund er karakteriseret ved at venner og frihed til at vælge er vigtige, og at den enkelte forventes at tage ansvar. Omvendt er det accepteret at børn stiller spørgsmål og prøver at forhandle med de voksne, i stedet for bare at gøre som der bliver sagt. Abort og skilsmisse er generelt tilladt og i orden, når det er den bedste løsning for dem der bliver berørt. Man prøver at udvikle samfundet. Det er muligt at diskutere en ændring, finde ud af at den er gavnlig og gennemføre den. Et eksempel er hvordan rygning efterhånden er afskaffet i Danmark.

En del konflikter kan forklares ud fra disse kulturforskelle. Parterne er simpelthen uenige om, hvad der er væsentligt. For nogle år siden blev nogle gamle danske færger sejlet til Indien for at blive hugget op på en strand. Noget der kunne given en kraftig forurening. Den efterfølgende konflikt kan delvis forklares ud fra, at for offentligheden i Danmark var det vigtigst at ophugningen var skadelig for miljøet, mens det nok var vigtigere for indere, at vi krænkede deres nationale stolthed ved at blande os.

Et andet eksempel er konflikten om Muhammed-tegningerne. I et traditionelt samfund er religion vigtigt, mens den personlige frihed – herunder ytringsfrihed – betragtes som mere vigtig i et have-det-godt samfund. Det betyder ikke at ytringsfrihed er uvigtig i et traditionelt samfund. En undersøgelse viste faktisk at indvandrere generelt bakkede mere op om ytringsfrihed end etniske danskere.  

Vi accepterer selv en række begrænsninger i ytringsfriheden, fordi de strider mod normerne i vores verdslig-rationelle samfund. For eksempel, hvis nogen udspreder hævnporno eller opfordrer til overgreb mod minoritetsgrupper.

Kilder:

Kortet og oplysningerne om de forskellige kulturer er lavet af World Values Survey. Det er den største undersøgelse som er lavet over verdens kulturer. Den er lavet ved at spørge omkring 1200 personer i omkring 100 lande om deres holdninger til en række emner. De startede i 1981, og har indtil nu lavet 7 undersøgelser, så vi kan følge udviklingen siden firserne.

Der er meget mere materiale om de værdier som bestemmer vores kulturer i: World Values Survey & European Values Survey. (2005-2022) www.worldvaluessurvey.org

Wikipedia: Inglehart–Welzel cultural map of the world

Holdninger til ytringsfrihed og andre værdier er beskrevet i:
Værdier og normer – blandt udlændinge og danskere. Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark.  Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration marts 2007
(metoderne i rapporten er baseret på dem fra World Values Survey, mens flere senere undersøgelser mere ligner rundspørger, som er lavet til at give et bestemt resultat).