Bragt i Jyllands-Posten 19. dec. 2018
I 2060 vil der være over 800.000 indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande, hvis den nuværende udvikling fortsætter. Det gør den nok. Indvandrere og efterkommere vil fortsætte med at gifte sig og få børn. En stor del af dem der får en ægtefælle til Danmark, er indfødte danskere. Antallet er ret konstant, selvom skiftende regeringer har gjort hvad de kunne, for at begrænse antallet af dansk-udenlandske ægtepar.
Tallet for 2060 er fra Danmarks Statistik som konkluderer, at det er nødvendigt at gøre en indsats for at integrationen fungerer. Her har vi været bagefter i Danmark. Vi er gået ud fra at problemet var at indvandrere ikke ville integreres, mens man i andre lande også ser på de barrierer som forhindrer integration.
Lærere i folkeskolen giver specielt drenge med udenlandsk baggrund dårligere årskarakterer end hvad de klarer at få til Folkeskolens Afgangsprøve. De bliver altså bedømt dårligere af lærerne end ved en prøve, hvor alle er stillet ens. Et forskningsprojekt viser, hvordan drenge med udenlandsk baggrund bliver ignoreret og behandlet dårligere end etniske danske børn. Der er en håndfast dokumentation for diskrimination, selvom Danmarks Lærerforening mener det modsatte.
Der er langt flere efterkommere end tidligere som får en uddannelse, men hvis tallet skal øges yderligere, er det nødvendigt at forstå, at der foregår forskelsbehandling i folkeskolen og at få gjort op med den.
Det er velkendt at personer med udenlandske navne skal søge langt flere stillinger for at komme til samtale. Det er endda dokumenteret med en undersøgelse som viser, at navnet ofte er mere afgørende end hvad der står i ansøgningen. Her er endnu en dokumenteret form for diskrimination der skal gøres op med, hvis flere indvandrere og efterkommere skal i arbejde.
I udlandet er der fokus på hadforbrydelser, altså overgreb på andre på grund af deres baggrund eller udseende. De kan skabe frygt, og hæmme den enkeltes muligheder, selvom det enkelte overgreb ikke virker så alvorligt. I Danmark er hadforbrydelser ikke i sig selv strafbare, så en jøde med kalot eller en muslimsk kvinde med et tørklæde kan blive udsat for overgreb, uden at de skyldige bliver straffet. Der er brug for en separat straframme, så det er klart at en hadforbrydelse kan få konsekvenser for den skyldige.
Det er nærmest en dansk tradition at komme med generaliserende og negative bemærkninger om indvandrere. Det er en omtale som gør at både indvandrere og efterkommere der er født og opvokset i Danmark, kan føle sig uønskede. Forskningen viser at den slags miniagressioner kan føre til stress og depressioner og medvirke til fysiske sygdomme.
I de seneste år har et af de store argumenter i udlændingedebatten været, at indvandrere kostede det offentlige mere, end hvad de betalte i skat. Samtidig er det et faktum at der er et stigende antal indvandrere og efterkommere som ikke ligner etniske danskere. Det kan vi ikke lave om på indenfor vores demokratiske system.
De fleste er nok enige om, at indvandrere gerne skal klare sig godt, så de giver flere offentlige indtægter og færre udgifter. Det kræver at vi ser på de rammer, som de har for at klare sig. Vi er nødt til at acceptere at fremmedhad og diskrimination koster penge for det danske samfund, ligesom vi har været nødt til at acceptere at både spritkørsel og passiv rygning koster penge for det danske samfund.
Jyllands-Posten fik lavet en flot tegning til indlægget: https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE11045292/der-foregaar-forskelsbehandling-i-folkeskolen-og-det-skal-vi-have-gjort-op-med/