Bragt i Jyllands-Posten 6. januar 2025, før alt det med Grønland og Trump brød løs. Overskriften er Jyllands-Postens.
Mette Frederiksens nytårstale var præget af håbløshed, som om vi er ude af stand til at gøre noget. Hun fik det til at lyde som en nærmest uoverstigelig opgave at kigge efter en pakke smør på tilbud. Hun sagde, at vi er mere udfordrede end siden Besættelsen, så det lyder, som om vores nuværende situation ligner den. Vi kan sammenligne situationen i dag med den i begyndelsen af 1960’erne, da der var risiko for atomkrig, og mange kom til at sige: Når krigen kommer i stedet for hvis. Selv dengang var vi mere optimistiske end Mette Frederiksen i dag. Hendes tone kunne få gratis kage i kantinen til at lyde som en dårlig nyhed.
Mette Frederiksen sagde, at Rusland, Iran og Nordkorea arbejder sammen imod os, men glemmer at fortælle, at det er på grund af deres egne regionale interesser, og at de ikke kan gøre meget andet. Nordkoreas soldater sulter, Irans støtter er pressede, mens Rusland har tabt en allieret i Mellemøsten og er ved at ødelægge sig selv i en krig, Putin ikke kan vinde. Det er ikke let for os, men nærmest umuligt for dem.
Statsministeren vil give statsstøtte til virksomheder, og selvfølgelig vil de gerne have flere penge. Erfaringer fra andre lande viser bare, at statsstøtte giver mest for pengene, når staten går ind og styrer ret hårdt, hvad virksomhederne skal satse på. Spørgsmålet er så, om de vil finde sig i det, og om en kommende regering med Mette Frederiksen som statsminister kan og vil gøre noget for at sikre, at støtten har den ønskede effekt. I øvrigt er Danmark ifølge Dansk Erhverv allerede et af de lande i verden, som tilbyder de bedste vilkår for virksomheder.
Det er begrænset, hvor meget der er plads til i en nytårstale. Alligevel lykkedes det for Mette Frederiksen at give indtryk af, at regeringen ikke rigtig har oplevet, hvad der foregår i samfundet, eller hvad der optager almindelige mennesker. Det er nok det mest skræmmende i talen.