Videnskab besvarer livets store sp??rgsm??l

Bragt i Aktuel Naturvidenskab, februar 2007. Man skulle tro at s??dan et indl??g gav mange vrede reaktioner. Realiteterne er at jeg har f??et forholdsvis mange og positive reaktioner. Jeg m?? have ramt noget mange allerede har en fornemmelse af.

Det er en udbredt holdning at man skal se videnskab og religion som to ligev??rdige m??der at forst?? verden p??, som blot tager sig af hver deres omr??der.

Imidlertid er realiteteterne at videnskab, og arbejde som baserer sig p?? empirisk forskning, overtager omr??der hvor religion traditionelt var ener??dende, og at videnskabeligt baseret arbejde ser ud til at g??re et bedre job end religion nogensinde har gjort.

Jeg vil her definere videnskab som en forst??else af verden som hviler p?? samstemmende beskrivelser af iagttagelser af den fysiske verden, og hvor man kan ??ndre sin forst??else af verden n??r den ikke l??ngere passer med nye iagttagelser.

Det er i mods??tning til religion som f??rst og fremmest er baseret p?? hvad den enkelte f??ler eller tror er rigtigt.

I en usikker verden har religion tidligere givet den enkelte en f??lelse af orden og af hvordan hans eller hendes plads var i forhold til resten af verden. Her kan astrofysik, pal??ontologi og andre discipliner komme med en rigdom af detaljer og langt flere forklaringer p?? hvordan verden h??nger sammen end nogen religion nogensinde har v??ret i stand til. Samtidig har det videnskabelige arbejde den fordel at der hele tiden kommer nyheder som bygger p?? de tidligere resultater og holder interessen ved lige. N??r det g??lder b??rn, er det ogs?? min erfaring at dinosaurer og abemennesker til n??sten enhver tid kan sl?? Bibelens beretninger selv i illustreret udgave.

N??r tilh??ngere af intelligent design ikke l??ngere kan fort??lle at Gud har bestemt hvordan verden skal se ud, men m?? henvise til at Gud har udformet de dele af naturen som forskningen endnu ikke har fundet ud af hvordan er opst??et, s?? er det heller ikke ligefrem en vinderposition.

Tilh??ngere af en eller anden form for religion fort??ller nogle gange at videnskaben kun kan fort??lle hvordan verden h??nger sammen, mens religionen til geng??ld kan fort??lle hvordan vi skal opf??re os, alts?? v??re grundlag for etiske og moralske beslutninger.

Imidlertid vil vi hellere basere moralske afg??relser p?? videnskab end p?? religion, n??r vi ved de er alvor. Det er derfor vi lader l??ger eller psykologer komme med udtalelser om hvor et barn skal bo efter en skilsmisse eller om en seksualforbryder skal pr??vel??slades. Vi ved at den videnskabelige metode g??r det muligt at forudse konsekvenserne af en beslutning som hviler p?? argumenter og iagttagelser af virkeligheden. Samtidig ved vi at pr??ster som har samme faglige baggrund kan komme frem til vidt forskellige etiske afg??relser, og at de religi??se beslutninger til en vis grad er baseret p?? skrifter som er inkonsistente og nogle steder i modstrid med hvad vi i dag betragter som moralsk acceptabelt.

Endelig kan religion tilbyde magi og mystiske oplevelser, og det er sandsynligt at disse oplevelser kan hj??lpe den enkelte med at bearbejde erfaringer og udvikle nye sider af sig selv. Imidlertid kr??ver det h??rdt arbejde at f?? den slags oplevelser som led i en religi??s praksis, og der er nok mange tilf??lde hvor udbyttet ikke st??r m??l med anstrengelserne. Her er det muligt at virtual reality eller computerspil kan give tilsvarende oplevelser uden ??rs tr??ning. Samtidig er det muligt at den systematiske udforskning af hjernens funktion kan f??re til udvikling af stoffer som kan give religi??se oplevelser uden den risiko for psykisk afh??ngighed og de bivirkninger som religion i dag kan f??re med sig.

I dag har videnskab overtaget religionens rolle som magthavernes intelligente modpart.

Vi kan fort??lle at forskning ikke blot skal vurderes ud fra om den kan oms??ttes i penge og nye produkter. Det er endnu vigtigere, at videnskab og forskning i dag kan skabe en mening og en ledetr??d for mennesker i vores samfund.