Hvad universitet kan l??re af private virksomheder

Bragt i Universitetsavisen (K??benhavns Universitet) 8. december 2005.

F??r jeg blev ansat som lektor p?? K??benhavns Universitet tilbragte jeg det meste af min tyve-??rige karriere i h??j-teknologiske virksomheder. De accepterer langt hen menneskers styrker og begr??nsninger og pr??ver at skabe nogle rammer hvor de kan fungere bedst muligt. Jeg kan se at universitetet kan l??re noget af dem.

Private firmaer har efterh??nden l??rt at det er et udtryk for organisatorisk umodenhed hvis man hele tiden er afh??ngig af overarbejde, helte og konstante panikredninger. Man f??r mere stress og en lavere effektivitet, og der er st??rre risiko for fejl. Det passer med mit eget indtryk af at en v??sentlig ??rsag til d??rlig undervisning er at nogle undervisere m?? p??tage sig mere end de kan overkomme.

P?? universitetet er der en tendens til at man sidder alene eller i sm?? kliker og endda skjuler sine gode resultater for hinanden. Private virksomheder har opdaget at et organisatorisk sammenhold og en f??lelse af at man h??rer til betyder at arbejdet er mere tilfredsstillende og at man g??r en ekstra indsats. Jeg sad i nogle ??r i en afdeling med specialister i et privat firma. Selv om vi ikke fagligt havde meget tilf??lles, s?? havde vi mindst et m??de p?? en halv dag hver m??ned. Vi udvekslede erfaringer om hvordan vi greb arbejdet an, men det var mindst lige s?? vigtigt at vi m??rkede at vi havde kolleger som sad med udfordringer som lignede vores egne.

Personlig udvikling

P?? universitetet er man hurtig til at give den enkelte skylden for eventuelle problemer. Et eksempel er evalueringerne hvor studerende anonymt kan skrive deres uh??mmede mening om en navngiven underviser, og hvor resultatet i princippet kan f??re til en afskedigelse. I en moderne virksomhed er man i stedet proces-orienteret. I stedet for at kaste sig over den enkelte person, skaber man bedre rammer for arbejdet og sikrer at de forskellige dele h??nger sammen. Hvis man gjorde det samme p?? universitetet, kunne man se p?? hver uddannelse som et samlet forl??b hvor de studerende hele vejen igennem skulle have det bedst mulige udbytte og den bedst mulige oplevelse.

P?? universitetet g??r man ud fra at al personlig udvikling stopper n??r man bliver fastansat, eller i hvert fald at det er den enkeltes helt personlige ansvar. I moderne videnbaserede virksomheder g??r man ud fra at alle kan blive dygtigere, og at den eneste mulighed for at effektivisere er at de bliver det. Hvis man havde en tilsvarende holdning p?? universitetet, ville ledelsen aktivt opmuntre og st??tte forskeres og underviseres videreuddannelse i for eksempel pr??sentationsteknik, projektvejledning eller personlig tidsplanl??gning. Hvis man gjorde som jeg har set i private firmaer, ville en del af en institutleders l??n endda afh??nge af at instituttets forskere og undervisere videreuddannede sig.

Et ledelsesproblem

Universitetet har nogle vaner og en kultur som de f??rreste stiller sp??rgsm??l ved. Samtidig er der et reelt ledelsesproblem. I forhold til de private firmaer jeg har oplevet, virker ledelsen p?? universitetet ikke specielt demokratisk. Det virker mere som om man har skabt et system hvor ingen beh??ver at tage ansvaret for hvad der foreg??r og hvor man nogle gange n??rmest straffer dem der tager et ansvar.