Donald Trump kan blive den bedste og den værste præsident, USA har oplevet

Jeg skrev det her et halvt år før præsidentvalget i USA. Dengang vidste jeg ikke, at en stor del af det der var skrevet om Trumps kvalifikationer var løgne. Det blev senere afsløret af manden som i virkeligheden skrev Trumps bog "The art of the deal. Bragt i Jyllands-Posten 17. maj 2016.

Donald Trump kan blive den bedste og den værste præsident, USA har oplevet, måske endda samtidig. I hvert fald hvis vi skal tro hans bog ”The Art of the Deal”, og det han selv og andre fortæller om hans opvækst.

Først noget om det mysterium, som er diskuteret en del. Hvordan kan en milliardær, som lever i luksus, tale, så fattige hvide mænd vil stemme på ham? Forklaringen kan være, at de ikke stemmer på ham, men på, hvad de hører, han siger. Hans far måtte arbejde som teenager og sørge for både hans mor og søskende, og Trump antyder, at han selv og hans egne søskende fik en barsk opvækst.

I sin kampagne taler Trump, som han gjorde som dreng for at aflede sin fars opmærksomhed og undgå at blive skældt ud, og som han hørte mænd tale på byggepladser. Han ved, hvad der fænger, og at en god historie er vigtigere end om det, han siger, er rigtigt eller realistisk.

Ikke glad for langsigtede planer

Trump beskriver i ”The Art of the Deal”, at han i høj grad reagerer fra det ene øjeblik til det andet, at han holder det meste i hovedet og får sine viden ved at tale med andre. Han prøver at holde alle muligheder åbne, mens han ikke kan lide at lave analyser eller langsigtede planer.


Med de problemer, som USA står over for både indenrigs og udenrigs, kan det være en fordel. Specielt udenrigspolitisk kan billedet skifte så hurtigt, at det kan give mere mening at være opportunist end at følge en samlet plan eller ideologi.


Han var ung i slutningen af 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne og har efter den stramme opvækst oplevet, at han havde lyst til at slå sig løs og at tilhøre en generation, hvor det umulige syntes muligt. Det kan både have fordele og ulemper som præsident.

Reglerne er anderledes

Hans hurtige beslutninger bygger på hans erfaring med, hvordan man får byggeprojekter igennem, specielt i New York. Han har ikke den samme instinktive erfaring i politik, specielt ikke i udenrigspolitik, hvor reglerne er anderledes. Alene af den grund at der er problemer, hvor USA er nødt til at gribe ind, mens det er muligt at opgive et byggeprojekt eller lade det ligge, hvis der er for mange problemer. Trump vil ikke kunne afgøre, hvilke muligheder der er realistiske, og hvilke der er umulige, når den ene rådgiver efter en fremmed statsleder kommer med et nyt forslag til, hvad han kan gøre.


Han er måske ikke den dygtige forhandler, som han selv mente, at han var, da han skrev ”The Art of the Deal”. Måske har han slet ikke været det, og måske har han i dag ikke det overskud og de mentale funktioner, som han havde for snart 30 år siden, da han skrev bogen. Det kan endda blive rigtigt galt, hvis han selv tror, at han stadig har det samme overskud, som da han gennemførte sine store projekter.