Studier af kulturforskelle er vigtige for eksportsamarbejdet

Bragt i Ingeni??ren 20. januar 2006

Kulturelt set er Danmark og de andre nordiske lande enest??ende. Derfor er det ekstra n??dvendigt at vi tager kulturforskelle med i betragtning n??r vi vil outsource, eller n??r vi skal designe udstyr eller software til brug i andre lande.

Jeg har specielt set p?? forskellen mellem Danmark og Filippinerne, som er noget n??r globale yderpunkter. I forhold til verden udenfor Norden har vi i Danmark en ekstrem postmoderne kultur, hvor tolerance, ??kologi og venner er vigtige, og hvor vi g??r ud fra at vores overlevelse er sikret, s?? vi kan koncentrere os om at have det s?? godt som muligt. I mods??tning er Filippinerne et traditionelt land hvor familien, kirken og autoriteter er vigtige, og hvor valg af uddannelse er pr??get af at man f??rst og fremmest skal tjene penge og klare sig selv. Noget der h??nger sammen med at den gennemsnitlige indt??gt i Danmark er omkring tredive gange st??rre end p?? Filippinerne.

Samtidig bruger Filippinerne det latinske alfabet og sproget er st??rkt europ??isk pr??get, s?? vi ikke har de ??benlyse forskelle som vi ser til en kinesisk eller mellem??stlig kultur. Derfor er det lettere at se forskellene mellem en traditionel og en postmoderne kultur.

Hvordan unders??ger man s?? kulturforskelle, alts?? ud over at l??se Hofstede og World Values Survey, de to store kvantitative unders??gelser af kulturforskelle. Den klassiske metode blandt antropologer er at bruge deltager-observation. Min kone er fra Filippinerne, og vi tilbragte ni uger i det omr??de hvor hun er vokset op. Jeg levede n??rmest som en filippiner der havde boet i udlandet og var hjemme p?? ferie. Jeg gik p?? indk??b, snakkede med folk i byen og talte med det lokale college om en af min kones sl??gtninge som vi st??ttede. Imens lagde jeg m??rke til nogle kulturforskelle noget som man gjorde anderledes end i Danmark. Fordelen ved deltager-observation er at man kan f?? ??je p?? nogle kulturforskelle som man ikke forventer at se. Ulempen er at metoden er lidt ligesom at s??lge elastik i meterm??l. Man kan let komme til at str??kke sine tolkninger lidt for langt.

Derfor lavede jeg et sp??rgeskema, hvor jeg beskrev atten forskellige situationer og fem mulige reaktioner i hver situation fra at det var fint til at man ville blive rasende. Jeg fik fjorten filippinske studerende til at fort??lle hvordan de ville reagere i hver situation, og da jeg kom tilbage til Danmark, fik jeg nitten danske studerende til at g??re det samme. Jeg havde sikret mig at skemaet var forst??eligt for b??de filippinske og danske studerende, og de studerende var udvalgt s?? jeg kunne lave en gyldig sammenligning.

Jeg ville ogs?? gerne vide hvordan kulturforskellene p??virkede designet af software og systemer. Derfor lavede jeg et andet skema med otte forskellige beslutninger om design af software og systemer, og med fem muligheder for hver beslutning. Det skema udfyldte tyve filippinske computer science studerende og seksten danske datalogistuderende, hvorefter jeg lavede de s??dvanlige statistiske trolddomskunster.

Hvad var s?? resultaterne?

En overraskelse var at privatliv og beskyttelse af private informationer spillede en langt mindre rolle p?? Filippinerne end i Danmark. Sociale oplysninger, som i Danmark er grundigt l??st nede i kommunens sagsmapper eller computere, er offentligt tilg??ngelige p?? filippinerne, og jeg oplevede hvordan filippinere fortalte fremmede koden til deres ATM-kort svarende til vores Dan-kort.

Det betyder at en adgangskontrol med passwords som skal holdes skjult for andre er i modstrid med hvad der er normal og god opf??rsel. P?? den anden side kan det ogs?? betyde at man kan bygge mere ??bne systemer, fordi der er flere oplysninger som man er villige til at dele.

P?? Filippinerne g??r elektronik og computere ofte i stykker. Alligevel viste mit f??rste skema at reaktionerne p?? problemer var lige s?? st??rke som i Danmark. Man ??nskede alts?? den samme p??lidelighed som i Danmark.

Jeg havde regnet med at de kulturelle forskelle ville g?? igen n??r studerende skulle beslutte hvordan software og systemer skulle designes. Det gjorde de bare ikke. De filippinske studerende valgte konsekvent de billigste eller enkleste l??sninger. Det var alts?? ??konomien som slog igennem.

Det kan godt give problemer for dem der skal levere et system. En filippinsk kunde forventer den samme p??lidelighed i Danmark alligevel er det muligt at de lokale teknikere har specificeret en langt billigere l??sning.

Det kan ogs?? give problemer n??r man out-sourcer informationsbehandling. Kombinationen af den billigst mulige l??sning og en kultur hvor det ikke er naturligt at beskytte privat information, ??ger risikoen for at numre p?? kontokort og andre personlige data er ??bne for misbrug.

Der er andre kulturelle forskelle. Ogs?? nogle som jeg ikke behandler i mit studie. En af dem er forskellen i magtdistance. P?? Filippinerne er der en stor magdistance, s?? studerende siger "sir" eller "ma'am" til underviseren, mens vi i Danmark har en s?? lille magtdistance at vi bruger fornavn om vores statsminister.

Man har vist at fly fra lande med en stor magtdistance oftere er udsat for uheld. Imidlertid er der ogs?? en sammenh??ng mellem indkomst og magtdistance, og Hofstede har vist at de hyppigere uheld kan forklares med at lande med stor magtdistance samtidig har f??rre penge til reservedele og vedligeholdelse af fly. S?? det er uafklaret hvilken betydning magtdistancen har for brugen eller udformning af teknik.

Et andet sp??rgsm??l er om mine resultater ogs?? g??lder for andre lande. Jeg har h??rt at man i nogle andre lande med en traditionel kultur har en tilsvarende holdning til privatliv og private oplysninger, og samtidig er der en kraftig sammenh??ng mellem lav indkomst og en traditionel eller overlevelsespr??get kultur. Det er alts?? muligt at mine resultater g??lder for andre lande med en lav indkomst.

Til geng??ld er der andre faktorer man skal tage sig i agt for. Filippinerne og andre lav-indkomst lande har en st??rre forskel mellem rig og fattig end vi har i Danmark. Derfor kan de godt have en overklasse hvis v??rdier ligner de danske, samtidig med at v??rdierne i landsbyer langt v??k fra hovedstaden er langt mere traditionelle og overlevelsespr??gede. Jeg lavede mine unders??gelser blandt middelklasse i en provinsby, hvad der skulle give noget der ligger nogenlunde midt imellem.

Samtidig har mennesker en stor kulturel fleksibilitet. Hvis de har en personlig fordel af noget ny teknik, vil de ofte acceptere det, selvom det strider mod deres kultur. To oplagte eksempler er mobiltelefoner og internettet som begge er bygget til individualistiske samfund med stor lighed. De breder sig hurtigt i kollektivistiske samfund med stor magtdistance, fordi de giver de enkelte brugere en personlig fordel.

Endelig er der faren for at tro at en anden kultur kan beskrives i nogle f?? bullets. Derfor taler antropologer om behovet for rige beskrivelser som g??r det muligt at forst?? hvordan fort??llerens m??de med den anden kultur har p??virket beskrivelsen af den. Jeg har skrevet s??dan en rig beskrivelse det er min kones beretning om livet p?? Filippinerne og hendes m??de med den danske kultur. Det er en form som mere ligner en roman end en faglig artikel. Det er ogs?? en form hvor det er l??serne og ikke forfatteren som drager konklusionerne, og hvor der er s?? mange detaljer at l??serne kan vurdere trov??rdigheden. Alts??, noget der ligner den m??de vi naturligt fort??ller p??, n??r vi skal give et indtryk af en fremmed kultur som vi har oplevet.

Flere oplysninger

Hofstede, G. [2001]. Culture's consequences. Sage Publications
Strom, Georg: Interaction design for countries with a traditional culture: A comparative study of income levels and cultural values (kan downloades fra www.georg.dk)
Str??m, Georg: Jeg er ingen rose. Forfatterforlaget Attika 2005 (uddrag p?? www.georg.dk)
World Values Survey: www.worldvaluessurvey.org