Computeren og beskidte solbriller

Denne artikel blev oprindelig bragt i bladet Samvirke i august 1995, og den blev i 1996 udgivet i antologien Joystickgenerationen fra forlaget Systime.

Artiklen beskriver nogle af de ting som computere ikke er gode til. Den beskriver nogle af de punkter som fagfolk godt kender, men somikke altid kommer frem i debatten.

Foder til sanserneB??rn foran computere

1.700 siders vejledning

Multimedier og tegneserier

Computere og f??lelser

Computere og kroppen

En kort levetid

B??de og

Jeg var nitten ??r gammel da jeg f??rste gang fik chancen for at bruge en computer. Den skulle den fodres med hulkort, og der gik normalt tyve minutter fra maskinen slugte en stak kort til jeg havde et resultat, som en moderne PC kan udregne p?? et halvt sekund.

Sammenlignet med den tids teknik er computere i dag fantastiske, p?? samme m??de som en storeb??ltsf??rge er fantastisk i forhold til en udhulet tr??stamme.

Den udvikling betyder, at vores fantasier om computere bliver endnu mere fantastiske: M??ske kan de en dag l??se vores tanker mens vi selv sidder og laver tredimensionale film p?? dem.

Nogen gange lyder det som om den fremtid allerede er her: N??r nogen taler om "kunstig virkelighed" s?? m?? det da v??re virkeligt, og n??r computerne er "intelligente", s?? m?? de da kunne forst??, hvad vi siger.

Virkeligheden er anderledes, is??r n??r vi ikke kigger p?? maskiner til mange millioner af kroner, men n??jes med det udstyr som vi selv har r??d til. Computerne er blevet billigere og hurtigere, men fungerer n??sten p?? samme m??de som for 15 ??r siden.

Nogen mener, at vi om f?? ??r kan f?? computere som forst??r almindelig tale og selv kan finde de oplysninger som vi er interesseret i, men det er der ikke noget nyt i: De samme l??fter har lydt de sidste 30 ??r.

Foder til sanserne

Snart kan vi b??de bes??ge museer og tage p?? skovtur p?? computeren. Oplevelserne bliver bare ikke de samme:

Detaljerne mangler, n??r vi oplever verden gennem en computer, og billedet har sj??ldent de rigtige farver. N??r vi alligevel er tilfredse, skyldes det, at vi sj??ldent sammenligner billedet p?? computersk??rmen med et tilsvarende billede p?? papir.

En computersk??rm kan normalt ikke vise et s??rligt stort billede. Selv i bedste fald har billedet kun et areal p?? 1/4 af et stort billede i et ugeblad, og det er ikke n??r s?? skarpt som n??r man ser det i bladet.

Den bedste m??lestok for et billedes skarphed, er antallet af linjer der kan vises p?? det: Et farvebillede i et ugeblad kan vise over 6 linjer/mm, mens billedet p?? computersk??rmen ikke engang kan vise 2 linjer/mm. Computerbilledet er s?? uskarpt, at vi kan se uskarpheden med det blotte ??je.

Farverne p?? computersk??rmen er heller ikke alt for gode. N??r en trykker skal trykke et farvebillede, justerer han trykningen s?? farverne pr??cist svarer til hans forl??g, og s?? vil alle personer p?? billedet f?? den rigtige kul??r i ansigtet.

P?? et farvefjernsyn skal vi normalt selv justere farverne: Hvis vi ikke g??r det ordentligt, kan alle personerne blive gr??nne i hovedet. En computersk??rm fungerer ligesom et farvefjernsyn, bortset fra at det som regel er umuligt at justere farverne: Det kan v??re de ligner virkeligheden, men hvis de ikke g??r det, s?? er der ikke noget at g??re ved det.

Sk??rmen er ikke stort bedre til tekst. Unders??gelser har vist at det ofte tager 20 procent l??ngere tid, hvis vi skal l??se den samme tekst fra sk??rmen i stedet for fra et stykke papir.

Selv de h??jt besungne s??gefunktioner i computeren kan ikke altid hamle op med den trykte bog. I en anden unders??gelse brugte deltagerne n??sten dobbelt s?? lang tid p?? at finde en oplysning i computeren, i forhold til hvis de kunne bladre i en bog. Ikke s?? s??rt: Man kan ikke stikke en finger ind i computeren ved et sk??rmbillede man skal tilbage til, og de opsl??ede bogsider kan vise 3 gange s?? meget tekst som sk??rmen p?? computeren.

En avis er endda endnu bedre: En dobbeltside i den kan vise liges?? meget tekst som 38 sk??rmbilleder p?? computeren.

1.700 siders vejledning

En computer kan lave multimeddier: Det betyder at der kan komme lyd p??, og nogle af billederne kan bev??ge sig, til geng??ld er kvaliteten af billederne langt d??rligere end i en bog, og der er ikke plads til n??r s?? meget tekst. Det kan v??re ??rsagen til, at selv nogle af fortalerne for multimedier stadig leverer 1700 sider h??ndbog til deres programmer i stedet for at l??gge de fleste af oplysningerne ind i computeren.

Billederne p?? computeren er en endnu mere svag afglans, n??r vi sammenligner dem med vores fysiske verden: Vores ??jne kan skelne detaljer som ingen computersk??rm kan vise, og vi kan bruge vores fingre og m??rke om genstanden er tung eller let, ru eller glat eller om den er bl??d og rar at r??re ved.

Efter nogle timer ved en computer er jeg blevet helt overv??ldet n??r jeg kom udend??rs og sansede rigdommen af detaljer i blomster og blade og m??rkede hvordan b??de vinden og fuglene r??rte p?? sig.

Computerne v??nner os til en sansem??sig fattigdom, s?? vi bliver uvant med at opfatte den rigdom og mangfoldighed, der er i verden omkring os. Og da alle vores erfaringer bygger p?? det vi oplever, s?? bliver ikke blot vores oplevelser, men ogs?? vores tanker, fantasi og vores evne til at beg?? os i verden fattigere.

Multimedier og tegneserier

En computer er planlagt af mennesker og indeholder kun det som konstrukt??rerne har husket at putte ind i den. Samtidig er det sv??rt for computeren at gengive billeder og uj??vne linjer: Et billede kan sige liges?? meget som tusind ord, men det kan fylde liges?? meget som en million ord i computeren. Derfor er der ikke s?? mange detaljer: Computerens verden ligner mere en asfalteret parkeringsplads med striber end en strandbred med tusind sten, der alle er forskellige.

Samtidig er computere som regel bygget op efter navne, s?? det er meget sv??rt at finde noget, hvis vi ikke kender det pr??cise navn p?? det. Og selv hvis vi kender navnet, er det ikke sikkert at vi finder hvad vi s??ger.

Jeg har selv oplevet et bibliotek, hvor de f??rst lagde en bogtitel ind i systemet, n??r nogen spurgte efter den. Hvis du var den f??rste der s??gte en bestemt bog i systemet, ville du altid f?? at vide at de ikke havde bogen.

M??ngden af viden der findes p?? elektronisk form er stadigv??k meget mindre og slet ikke af samme kvalitet, som det der findes p?? papir. Betalingen til forfattere af b??ger er i dag presset helt i bund, og det tager 2-3 gange s?? lang tid at lave indholdet til en elektronisk bog, som til en bog p?? papir.

Derfor er det sv??rt at f?? lavet gode elektroniske b??ger: Nogle gange bliver resultatet en gang sjusk og hastv??rk, andre gange bliver b??gerne lavet af personer som er eksperter i multimedier og ikke i emnet.

Derfor minder indholdet i de fleste multimedier om indholdet i popul??re tegneserier: Der er ikke plads til tvivl eller mange detaljer, s?? l??seren kan kun sige "n??h", og hverken stille sp??rgsm??l eller t??nke over indholdet.

Forholdene p?? Internettet er endda endnu v??rre. Her f??r forfatterne normalt slet ikke nogen betaling, s?? Internettet er domineret af reklamer og af personer som vanskeligt kan f?? deres meninger frem andre steder. Derfor kan Internettet bedst sammenlignes med bibliotekets hylde med gratis pjecer: Man kan finde meget sp??ndende, men sj??ldent en ordentlig og tilstr??kkelig viden om et bestemt emne.

Computere og f??lelser

Endelig kan computere d??rligt bruges, n??r vi selv vil udtrykke alt det ordl??se, vores f??lelser og intuitioner, lyster og kreativitet: Alt det som vi m??ske kan udtrykke med nogle nedkradsede ord eller et lille tegnet hjerte, men ikke p?? en computer.

Jeg har selv pr??vet at bruge s??kaldte ide-genererende programmer til computere, men mine ideer groede meget hurtigere p?? et stykke papir.

Ideer har det d??rligt, n??r man skal bruge meget tid p?? at l??re computerens mystiske sprog og nogle meget bestemte regler for hvordan den skal behandles, og n??r man altid bliver straffet hvis man laver en fejl.

Indersiden af en computer kan godt minde om en diktaturstat: Der er orden p?? overfladen, men den viser kun en lille del af virkeligheden, der er meget som ikke er tilladt, og hvis vi sidder der for l??nge, tror vi at verden skal v??re s??dan.

Computere og kroppen

N??r vi sidder ved en computer er vi l??nket til et tastatur og en mus eller joystick. Vi kan kun lave de samme bev??gelser og har sv??rt ved at m??rke hvad vi laver. Vi f??r langt mere afveksling n??r vi former et stykke ler mellem h??nderne, snitter i et stykke tr?? eller m??rker den ru st??ngel p?? en blomst, n??r vi plukker den fra en gr??ftekant.

Selv n??r vi skriver p?? et stykke papir med en almindelig billig kuglepen, har vi langt flere muligheder, end hvis vi bruger en elektronisk pen der er koblet til computeren: Den almindelige kuglepen h??nger lidt i papiret, s?? vi kan m??rke dens bev??gelse og vi kan se stregen mens vi skriver. Den kommer ikke i en forsinket udgave oppe p?? en sk??rm.

Hvis vi arbejder ved en computer bruger vi ikke vores krop, men laver hele tiden de samme bev??gelser med tastaturet og musen. Kroppens muskler bliver slappe og vi risikerer at f?? arbejdsskader af det ensidige arbejde. Samtidig v??nner vi os af med at m??rke hvordan vi har det, og bliver ved med at arbejde til vi for alvor bliver syge af det.

Mange arbejdspladser med computere er for d??rlige s?? de der bruger computeren hele dagen kan risikere at v??re klar til invalidepension som 40-??rige. Der er problemer med billige "bambus-tastaturer" som belaster fingrene, mus som slider albuen og m??bler, som slet ikke opfylder Arbejdstilsynets krav.

Og s?? kender vi endda ikke alle problemerne, for eksempel er det for nyligt konstateret at enkelte brugere f??r nogle mystiske allergi-lignende symptomer, hvis pr??cise ??rsag endnu er ukendt.

Computere er nye, og vi ved ikke hvad 20 ??rs dagligt tasteri og museri kan g??re ved kroppen. Til geng??ld ved vi, at de fleste brugere p?? et eller andet tidspunkt f??r problemer.

En kort levetid

Computeren duer ikke til kalendere og korte notater. Den kan v??re minutter om at starte, og vi skal derefter have ??bnet programmet som vi skal bruge. Hvis vi ellers kan finde den gammeldags papirkalender midt i alt rodet, s?? er den langt hurtigere.

Samtidig viser computeren heller ikke hvor langt vi er n??et med arbejdet. Tidligere kunne vi v??re sikre p??, at et stykke p??nt opsat tekst ogs?? indeholdt nogle tanker over indholdet. Nu kan selv den f??rste kladde og de f??rste tankel??se kommentarer v??re sat op, s?? de ligner et udkast til en ny grundlov.

Vi kan heller ikke se hvor mange gange et dokument i en computer er ??ndret: Vi ved aldrig hvorn??r en eller anden bagklog person har ??ndret indholdet for at d??kke over sine egne fejl.

I v??rste fald kan der endda komme sm?? ??ndringer i meningen i et officielt brev, n??r det bliver overf??rt fra et computersystem til et andet.

Endelig er data i computeren meget forg??ngelige. Hvis vi har gemt et brev p?? papir, kan vi l??se det n??r vi bliver gamle, hvis det ligger p?? en diskette er det ul??seligt efter cirka 10 ??r. Det er ikke blot skolestile og b??rns computerminder fra barndommen der kan forsvinde - b??de videnskabelige resultater og dele af danmarkshistorien forsvinder, hvis de ikke bliver konverteret med 5-10 ??rs mellemrum.

B??de og

Computerne er kommet for at blive. De er gode n??r vi skal skrive og ops??tte tekst, n??r vi skal tegne lige streger og n??r vi skal lave beregninger. De er is??r gode, fordi vi hele tiden kan blive ved med at rette i resultatet. Vi kan eksperimentere meget mere og blive ved til resultatet er helt rigtigt. Jeg skriver selv n??sten alting p?? computer og kunne ikke forestille mig at vende tilbage til at skrive l??ngere stykker tekst i h??nden eller p?? skrivemaskine.

Vi kan ogs?? lave ting p?? computer, som tidligere var umulige. Multimedier og simuleringer kan v??re fantastiske til at vise hvordan ting fungerer og bev??ger sig i forhold til hinanden, og computeren g??r det muligt at skrive og s??tte sine egne b??ger i en helt professionel kvalitet.

Det betyder at langt flere mennesker kan dele deres viden, oplevelser og ideer med andre.

Og computere er tiltr??kkende: Sk??rmen lyser og tingene p?? den bev??ger sig, vores ??jne bliver altid tiltrukket af lys og bev??gelser, og lige som sm?? b??rn er vi altid fascinerede af, n??r vi kan f?? tingene til at bev??ge sig.

Til geng??ld er der ikke noget der tyder p??, at b??rn eller voksne er uhj??lpeligt fortabt, fordi de aldrig har l??rt at bruge en computer.

N??r behovet er der og med en god undervisning, kan de fleste f?? k??rekort til computeren efter et par uger.

M??ske skal vi holde op med at bekymre os s?? meget over, om skolerne har computere nok til at b??rnene bliver fortrolige med dem:

N??r b??rn skal l??re at skrive, l??rer de det ved at skrive, ikke ved at l??re at bruge en computer, og hvis de skal l??re at bruge deres sanser, skal de ud og opleve virkeligheden.