Sex, magt og popularitet med IT

Denne kronik blev oprindelig bragt i Jyllandsposten den 17. marts 2004. Den fort??ller hvorfor IT er vanedannende og hvorfor mere IT kan f??re til ??gede omkostninger.

It giver sj??ldent gevinst

Indf??relsen af ny informationsteknologi vil i mange tilf??lde give st??rre offentlige omkostninger og mindre effektivitet. Samtidig lader det til at det offentlige ikke har et overblik over hvor mange penge man bruger p?? informationsteknologi.

Finansministeriets Budgetredeg??relse 2003 ansl??r at dele af staten i 2002 brugte 2,7 milliarder kroner p?? informationsteknologi. Dette bel??b d??kker alts?? ikke alle statens udgifter. Danmarks Statistik opgiver at kommunerne i 2001 typisk brugte omkring 500 kr pr. indbygger, hvad der tyder p?? en samlet udgift for dem p?? omkring 2,5 milliarder. Jeg har ikke fundet noget tal som belyser hvor meget amterne i alt anvender p?? informationsteknologi. Jeg har heller ikke fundet nogen tal som belyser hvor meget tid offentligt ansatte skal bruge p?? at s??tte sig ind i ny teknologi. Samtidig voksede de udgifter til informationsteknologi der var medregnet i Budgetredeg??relsen fra ??r 2000 til 2002 med halvtreds procent.

Danmarks Statistik har udgivet en unders??gelse af det offentliges brug af informationsteknologi i 2003. I f??lge den unders??gelse var det henholdsvis syv, nul og to procent af digitaliseringsprojekterne i stat, amter og kommuner som f??rte til en betydelig frig??relse af ressourcer. Over halvdelen af projekterne f??rte kun til en ringe, eller slet ingen frig??relse af resourcer. Da selve indf??relsen af informationsteknologi koster penge, tyder det p?? at indf??relsen af ny teknologi i de fleste tilf??lde har ??get de offentlige udgifter.

Integration og brugbarhed l??ser ikke alle problemer

Hvad er ??rsagerne? Der er ofte diskussion af at de offentlige systemer savner integration, at problemet er at offentlige myndigheder ikke kan udveksle flere oplysninger elektronisk. Det er en popul??r forklaring blandt leverand??rer af informationsteknologi. Effektivitetsforbedringerne og besparelserne vil komme n??r det offentlige anskaffer nogle nye og bedre systemer.

En anden forklaring er at de offentlige systemer ikke er udformet godt nok. At de er for vanskelige at betjene og at man ved udformningen ikke har taget tilstr??kkeligt udgangspunkt i brugernes behov. Arbejdsformidlingens Amanda var et eksempel p?? et system som var n??rmest ubrugeligt i praksis. Imidlertid beskriver amerikaneren Thomas Landauer hvordan effektiviteten i administration i USA i firserne og halvfemserne stagnerede trods en massiv indf??relse af informationsteknologi. I samme periode blev computerne langt lettere at anvende. Hvis problemet var at informationsteknologien var for vanskelig at anvende, burde forbedringerne have f??rt til h??jere effektivitet.

IT er tiltr??kkende for politikere

N??r informationsteknologi f??rer til h??jere omkostninger, er en mulig forklaring at den er s?? tiltr??kkende at man helt glemmer at vurdere om den kan betale sig. Dybkj??r-rapporten fra 1994 startede den nuv??rende b??lge af offentlige IT investeringer ved at fort??lle hvordan informationsteknologien ville give det enkelte menneske en bedre tilv??relse, mens den ikke diskuterede st??rrelsen af de n??dvendige investeringer. Tendensen er fortsat. I dag bruger oversigterne fra Danmarks Statistik fem sider p?? teknikken for hver gang man bruger en enkelt side p?? omkostningerne og effekten af den.

Blandt politikere er teknikken blevet et symbol p?? fremskridt og udvikling. Den g??r det muligt at afbilde de mest komplicerede sammenh??nge som mennesker kan forestille sig, og den kan opbygges s?? den b??de kr??ver at brugerne er aktive, og at de f??lger de regler som er indbygget i det enkelte program. Derfor er informationsteknologi det ideelle medium for lovgivere og beslutningstagere.

It er et fristende udtryksmiddel

Informationsteknologi g??r det langt lettere at udtrykke noget. Almindelige mennesker kan opleve den rytme og lethed som tidligere kun var mulig for talentfulde kunstnere efter lang tids tr??ning. I forhold til kommunikation p?? papir giver e-mail og internettet samtidig mulighed for en hurtigere rytme som ??ger den enkeltes tilfredsstillelse n??r han eller hun udtrykker noget. Det giver en st??rre intern kommunikation, og det betyder at man bruger flere ressourcer p?? at kommunikere udadtil.

Hvor offentlige myndigheder tidligere kun offentliggjorde materiale n??r der var et bestemt form??l med det, virker det i dag ofte som et m??l i sig selv bare at udtrykke et eller andet. Jeg har flere gange oplevet at offentlige myndigheder udstillede materiale som de havde v??ret bedst tjent med at holde for sig selv. Det kan selvf??lgelig betragtes som en styrkelse af demokratiet n??r borgerne f??r direkte adgang til oplysninger om hvordan den offentlige forvaltning fungerer, p?? den anden side koster det typisk mellem tre og fem tusind kroner at producere en web-side fyldt med tekst og indhold.

Bedre v??rkt??jer kan f??re til at man arbejder mere

N??r man i forhold til indsatsen f??r et st??rre udbytte af en bestemt aktivitet, bruger man alt andet lige mere tid p?? den. N??r man laver statistik med papir og en lommeregner, n??jes man ofte med at lave en samment??lling og udregne gennemsnittet. Med en computer og et regneark er det overkommeligt at gennemregne alle mulige forskellige sammenh??nge og udviklinger. Nogle synes endda det er sjovt at g??re det, specielt n??r de finder nogle sammenh??nge som overrasker deres kolleger. En teknologi der er lettere og mere behagelig at anvende, kan alts?? f??re til mere arbejde og ??gede omkostninger.

Brugerne fremmer deres personlige m??l

Brugen af informationsteknologi er i h??j grad drevet af tre m??l som de fleste mennesker str??ber efter: F??lelsesm??ssig tilfredsstillelse, kontrol over ens egen tilv??relse og social accept. Eller mere direkte udtrykt: Sex, magt og popularitet. Hvis en anvendelse af informationsteknologi skal blive udbredt, kr??ver det normalt at brugerne f??ler at de kommer t??ttere p?? to af de tre m??l. Samtidig skal man huske at de fleste mennesker er ligeglade med det form??l som et bestemt stykke informationsteknologi egentlig er lavet til. Det vigtigste for dem er hvordan de selv kan bruge teknikken til at n?? deres egne personlige m??l.

Nu indf??rer man et nyt sagsbehandlingssystem som kan halvere antallet af timer der bruges til behandling af hver sag. Hvis brugerne og ledelsen satser p?? en effektivisering af arbejdet, kan det betyde at hver anden skal afskediges. Det koster b??de magt og popularitet. Det er mere sandsynligt at b??de ledelsen og brugerne vil g?? p?? jagt efter nye opgaver som kan give om ikke sex, s?? i hvert fald magt og popularitet indenfor deres omr??de. I den situation kan et system som er lettere at anvende og mere fleksibelt give en lavere effektivitet.

Informationsteknologi skaber let mere arbejde

Informationsteknologien g??r det lettere at skabe mere arbejde. N??r borgerne selv skal indtaste deres oplysninger p?? elektroniske blanketter, er det n??sten gratis for det offentlige at kr??ve flere oplysninger som muligg??r administration af mere komplicerede regler. N??r det bliver uoverskueligt, er n??ste skridt at udvikle en portal hvor den enkelte borger kan se en oversigt over de regler og oplysninger som vedr??rer ham eller hende, og den kan igen bruges som platform for opsamling og udveksling af flere oplysninger. I princippet er der ingen gr??nser for hvor meget information det offentlige kan opsamle og behandle, selvom mere information i mange tilf??lde reelt f??rer til en lavere effektivitet.

Vi m?? erkende at problemet i dag ofte er for meget mere end for lidt information. Hvis investeringer i informationsteknologi ikke skal f??re til ??gede offentlige omkostninger, er vi n??dt til at ops??tte nogle barrierer. Vi skal ikke bruge nye services som en l??ftestang til indf??relse af mere informationsteknologi, men i stedet stille krav om at vi kun udbygger hvor borgerne faktisk har bedt om en bedre service. Vi skal begr??nse det offentliges opsamling og udveksling af information, hvor det ikke er sikkert at den er n??dvendig for l??sning af opgaverne. Vi skal kun indf??re informationsteknologi n??r almindelige fornuftige vurderinger viser at den kan give de resultater vi ??nsker, og vi skal passe p?? at vi ikke lader os forf??re af dr??mmen om den perfekte teknik som kan l??se alle vores problemer.