Mavedans og dannebrog

Jeg er forvirret over udlændingedebatten og overvejer at danne mit eget parti. Vi må efterhånden være nok forvirrede til en række i folketinget.

Min kone er fra Filippinerne. Vi har oplevet det administrative eksperiment som kaldes en familiesammenføring og vi har mødt sympatiske og dygtige flygtninge. Samtidig arbejder jeg i en IT virksomhed hvor danskere kan skrive på engelsk til hinanden, og når jeg slapper af nyder jeg dansk Tv’s udvalg af amerikanske film.

Til gengæld kan jeg lide Danmark. Jeg er glad for at være dansker og at vores problemer er så små at vi ind imellem kan opføre os som en børnehave og slippe godt fra det.

Min kone kommer fra et land hvis straframmer får de konservative til at lyde som en flok pædagoger på skovtur, og jeg har selv svært ved at forstå hvorfor man ikke kan anbringe kriminelle flygtninge på en øde ø eller i hvert fald fjernt fra butikscentre og tegnebøger.

Jeg har aldrig mødt nogen som indrømmede at de var racister. Til gengæld har jeg mødte flere hvor billedet af en mellemøstlig flygtningefamilie udløste instinktiv sympati, samtidig med at de ville have en udlændingelovgivning som direkte fortalte at muslimer skulle holde sig væk. Denne form for logik betyder at en lyshåret landmand på EU-støtte altid skal have lov til at få sin thailandske hustru til Danmark, mens person af tyrkisk afstamning helst skulle bo i egen villa, tjene 300.000 om året og kunne løbe 2 km. på under 10 min. for at få en ægtefælle fra sit hjemland.

At dømme efter aviser og TV kan selv Dansk Folkeparti blive forvirret når virkeligheden trænger sig på. Tidligere indenrigsminister Birte Weiss nævnte i et interview at også politikere fra den yderste højrefløj kunne komme og bede om medlidenhed for en udvisningstruet flygtning, en politiker med tilknytning til Dansk Folkeparti havde problemer med at få et afrikansk familiemedlem til Danmark, og en anden af Dansk Folkepartis politikere underviser i arabisk mavedans sideløbende med sit forsvar af den danske kultur. Hvis udviklingen fortsætter bliver Dansk Folkeparti helt multikulturelt.

Måske er de politiske kassetænkere den eneste gruppe som ikke er forvirrede. De vil gerne integrere udlændinge, men det er ligesom aktivering ­ det må helst ikke koste noget og alle interesser i baglandet skal have sin del af kagen. Resultatet er et underholdende integrationssystem med et vist islæt af uforståelige afgørelser som kan forberede indvandrere til et eller andet. Jeg ved bare ikke hvad.