Sådan fungerer karaktersystemet

Jeg skrev det her, da nogle politikere som vidste usædvanligt lidt om karaktersystemet, truede med at lave det om. Bragt i Jyllands-Posten 14. august 2016.

Flere politikere lægger op til, at den nuværende karakterskala skal ændres. Jeg har siddet som censor eller eksaminator ved over hundrede eksaminer og kan se, at nogle af kritikerne ikke helt har forstået, hvordan karaktersystemet fungerer.

Alle lærere på gymnasiale uddannelser, alle undervisere på videregående uddannelser og alle eksterne censorer bruger karaktersystemet. Jeg oplever til hver mundtlig eksamen eller projektforsvar, at vi taler om den konkrete præstation og argumenter for, hvad karakteren skal være.

Der er en praksis, som har skabt en bred enighed om, hvad karakteren skal være med de forskellige kombinationer af mangler og kreative højdepunkter, der kan forekomme ved en eksamen. Den enighed skal skabes næsten forfra, hvis man laver større ændringer i 7-trinsskalaen, så der skal gode argumenter til for at ændre den.

En enestående præstation?


Et af argumenterne er, at politikerne gerne vil genindføre 13-tallet som en belønning til elever, der leverer en helt enestående præstation. Nu var et af argumenterne for, at politikerne i sin tid ville indføre 7-skalaen, at de ville afskaffe 13-tallet, som var umuligt at oversætte til de karakterskalaer, der anvendes internationalt. Desuden kan genindførelsen af 13-tallet gå ud over studerendes retssikkerhed, da det er umuligt at give en definition af en helt enestående præstation, som er lige så præcis som definitionerne af de øvrige trin på skalaen.

Der er klaget over, at der bliver givet for mange 12-taller. Det er nu 16 pct. Vi ligger imidlertid et godt stykke under Storbritannien og USA, hvor mere end henholdsvis 20 og 40 pct. får karakteren A, svarende til et 12-tal. En af årsagerne er, at det danske censorsystem begrænser et dansk universitets muligheder for konsekvent at give for høje karakterer. Der er ikke en tilsvarende stopklods i andre lande.

Uddannelseskrav kan ændres


Samtidig er det nødvendigt at forstå, at 7-skalaen blot er en metode til at beskrive, hvor godt en elev har klaret sig i forhold til målene for et kursus eller en uddannelse. Hvis politikerne synes, der bliver givet for mange 12-taller, kan det kun ændres ved at hæve kravene i uddannelserne, ellers ender vi blot med, at der bliver givet for høje karakterer efter en ny skala.

En anden kritik er, at eksamen er fokuseret på at finde fejl og ikke belønner studerende, som er kreative og originale. Igen er problemet ikke karakterskalaen, men kravene i uddannelsen.

Selve skalaen nævner ikke fejl, men derimod mangler – altså noget som burde være med – og hvis en uddannelse kræver, at eleverne viser, at de kan tænke kreativt og skabe noget nyt, så er det en mangel, hvis de ikke gør det, og omvendt bliver de så belønnet, hvis de kan skabe noget nyt.

Kreativitet bør belønnes


Jeg kan til gengæld se nogle problemer i karaktersystemet, som bør diskuteres.

Det er lettere at lave en traditionel analytisk akademisk opgave til et 12-tal end et projekt, hvor der skal udvikles noget nyt som for eksempel inden for tekniske uddannelser. Derfor bør vi diskutere, hvordan kreativitet kan belønnes mere, eller at en opgave, som blot følger en analytisk model til perfektion uden nogen nytænkning, kun bør kunne give et 10-tal.

Selvom den danske og amerikanske skala måske formelt er ens, er det svært at omregne, når en præstation, som kan give A i USA, måske kun vil give 7 svarende til et C i Danmark.

Jeg har oplevet, at niveauet generelt er steget ved de eksaminer, jeg har været med til. Vi ryger indimellem mod et loft ved afsluttende eksaminer, hvor det er svært at differentiere, uden at vi skal slå ned på uvæsentlige fejl eller stille meningsløst høje krav. Måske kan vi inden for nogle områder ikke undgå flere 12-taller, hvis karakteren skal vise korrekt, hvad den enkelte studerende kan præstere.