Inklusion og eksklusion i praksis

Hvordan kan det lykkes, og hvorn??r skal man lade v??re? Baseret p?? min undervisning af unge med autisme. Lagt ud p?? Videncenter for Autismes hjemmeside 1. april 2014. Her er et link til deres ??vrige temaartikler.

Egentlig var jeg i tvivl om, om jeg overhovedet ville skrive om inklusion. P?? den ene side mener jeg at det er den bedste l??sning. Ellers skal barnet og det unge menneske leve hele sit liv i en aflukket verden, for mennesker med autisme eller mennesker der i ??vrigt ikke kan klare sig. Der er i sidste ende ikke noget alternativ til inklusion hvis et barn eller en ung med autisme, skal kunne udvikle alle sine muligheder. Sp??rgsm??let er bare om den skal finde sted i b??rnehaven, i folkeskolen, eller p?? et senere punkt i tilv??relsen.

P?? den anden side er der en r??kke faktorer som skal v??re i orden, for at inklusion fungerer. Der er mange m??der en inklusion kan g?? galt p??, og risiko for at den vil give ubehagelige oplevelser og nederlag. I v??rste fald kan et barn eller en ung opleve et nederlag og ikke at kunne sl?? til, uden at have f??et noget igen.

Jeg har valgt at tage fat p?? den mods??tning ved f??rst at beskrive de udfordringer som unge med autisme kan opleve i dag. Derefter vil jeg beskrive ulemperne ved at v??re ekskluderet ??? det m?? v??re det modsatte af inklusion ??? og faktorer som er afg??rende for, at en inklusion kan lykkes.

Hvis tilh??ngere og modstandere af inklusion ender med at v??re lige sure p?? mig, s?? har jeg ramt rigtigt.

Da jeg voksede op, var jeg en af dem der havde lettere ved at l??re matematik end hvordan jeg skulle h??ndtere andre mennesker. Samtidig ville jeg ikke g?? glip af noget, s?? jeg kastede mig ud i det jeg var d??rligst til. Jeg blev uddannet som ingeni??r og arbejdede med markedsf??ring og brugbarhed i flere store firmaer.

For tre ??r siden tog jeg arbejde i en S??rligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse ??? en STU ??? for unge med autisme, hvor jeg underviste i IT og i sociale f??rdigheder. Jeg ville pr??ve et arbejde som satte mine sociale evner p?? pr??ve, hvor jeg ikke kunne l??ne mig op ad min faglige viden.

Ellers har jeg en Ph.d. med et solidt indhold af kognitiv psykologi ??? som var meget nyttig, da jeg skulle forst?? hvad autisme er for en st??rrelse ??? og l??ste alt hvad jeg kunne f?? fat p?? om autisme. Samtidig sad jeg i bestyrelsen for Aspergerforeningen, og n??ede at r??dgive over to hundrede som henvendte sig. For dem der ikke ved det, s?? er Asperger en diagnose i den milde ende af autismespektret.

Udfordringer for unge med autisme i dag

B??rns og unges situation har forandret sig meget i l??bet af en enkelt generation.
I dag er normer og opf??rsel i h??j grad lyststyret og hele tiden til forhandling. Det g??r tilv??relsen vanskeligere for mennesker med autisme, som har sv??rt ved at tyde ansigtsudtryk eller med at deltage i en umiddelbar og hurtig udveksling af holdninger. Uanset om de er typen som tier stille, eller den der let kommer til at sige noget andre opfatter som underligt.

Sociale medier g??r at unge med autisme har flere muligheder for at kommunikere og f?? information. Det betyder til geng??ld, at de l??ber en st??rre risiko for at komme ud i misbrug eller for at havne i ekstreme subkulturer, da misbrugs- og mere ekstreme kulturer ofte er de mest ??bne overfor dem, der er anderledes.

Vi har bev??get os fra et industrisamfund med faste tider og skemaer til et netv??rkssamfund hvor planer og aftaler hele tiden koordineres og ??ndres. Det er vanskeligt for b??rn og unge med autisme, som har brug for tid til at omstille sig. Nogen bliver presset til passivt at h??ndtere forandringer, de f??ler er uundg??elige og uoverskuelige, og derved mindre i stand til at klare sig selv.

Computerspil er m??ske den st??rste udfordring for for??ldre og undervisere af b??rn og unge med autisme. Spillene er udformet til at fastholde opm??rksomheden uden at spilleren beh??ver at bruge energi p?? at g??re det. B??rn og unge bliver let afh??ngige, specielt n??r de savner kammerater og helst vil v??re alene inden d??re. De f??r ikke tr??net deres evne til at l??se andres f??lelser og andre f??rdigheder der er n??dvendige i et normalt menneskeligt samv??r.

Temple Grandin beskriver i bogen "Unwrittten Rules of Social Relationships" hvordan hendes udvikling kun var mulig, fordi hun voksede op i et samfund med ens og klare normer som alle overholdt, hvor hun boede. Vi kan pr??ve at skabe s??danne rammer for b??rn og unge med autisme i dag, men til geng??ld risikere at de ikke l??rer at klare sig i vores almindelige samfund.

Faren ved eksklusion

Den vigtigste periode for b??rn med autisme er m??ske fra de er 3 til 5 ??r. Fra udelukkende at lege enelege, kan et barn med autisme l??re at lege med andre og hvordan andre reagerer. For eksempel at et andet barn bliver ked af det, hvis barnet med autisme tager et stykke leget??j, som det sidder med. Problemet kommer, hvis b??rn med autisme bliver beskyttet i en b??rnehave, s?? de ikke kommer ud i de konflikter som er n??dvendige for at l??re at fungere med andre. Og ikke l??rer at opleve konflikter uden at deres verden bryder sammen.

B??rnene skal stimuleres til at pr??ve noget nyt, og samtidig vide at der er en voksen til at hj??lpe dem, n??r de har det sv??rt. Derfor er det en god ide, at sp??rge, hvad b??rnehaven g??r for at l??re b??rnene at lege sammen, og hvordan de finder den rette balance mellem frihed og udfordringer og tryghed for det enkelte barn. Hvis b??rnehaven ikke kan komme med konkrete eksempler, vil jeg betragte det som et faresignal.

Jeg har m??dt flere for??ldre som blev skuffede, n??r de efter en h??rd kamp fik deres barn over fra den almindelige folkeskole til en specialklasse. De har oplevet at deres barn fik f??rre faglige udfordringer, og m??ske endda fik opgaver som l?? flere ??rgange under hvad barnet allerede kunne klare. Samtidig kan barnet f?? nogle arbejdsvaner som direkte g??r ham eller hende mindre egnet til at g?? i skole eller f??lge en uddannelse. For eksempel opleve, at det er i orden at sige fra over for alt, hvad der ikke umiddelbart virker sp??ndende. Det kan skyldes at l??rerne savner kompetence p?? specialomr??det, eller at de v??lger den letteste l??sning.

STU: S??rligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelser

De samme problemer findes p?? S??rligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelser. Det er den liberale dr??m om et uddannelsessystem stort set uden regler og med en begr??nset kontrol, s?? du kan ??bne din egen skole, hvis du ellers kan f?? en kommune til at sende elever.

Der er STU??er med dygtige og motiverede l??rere som virkelig ??nsker at hj??lpe de unge. P?? den anden side, er det et vanskeligt arbejde og ofte usikre ans??ttelser, og der er ingen officielle krav til de ansattes baggrund. Derfor er det ogs?? et omr??de hvor der havner nogle l??rere og p??dagoger, som af en eller anden grund har haft sv??rt ved at finde andet arbejde. For??ldre er n??dt til at v??re kritiske overfor et tilbud om STU. Det er en god ide at sp??rge om det konkrete indhold og aktiviteter i undervisningen, og hvordan de kan f??lge kvaliteten og indholdet.

Et af de f?? krav i reglerne for en STU er, at der skal v??re progression. Der skal v??re et indhold der gradvist bliver mere kr??vende, s?? eleven efterh??nden f??r st??rre udfordringer og l??rer at klare mere. Her kan for??ldre for eksempel sp??rge, hvad der adskiller indholdet p?? andet og tredje ??r fra det p?? f??rste.

Kommunen kan bevilge en STU uden n??dvendigvis at tage stilling til hvor den unge skal g??, s?? der er tid til at se p?? forskellige tilbud. Fordelen ved det liberale marked er, at der er en bredde i tilbuddene, s?? det er lettere at finde et som passer til den enkelte unges interesser og muligheder. Det er desuden muligt at skifte STU midt i forl??bet. Reglerne l??gger faktisk op til, at en ung skal v??re flere steder i l??bet af de tre ??r et STU forl??b varer.

Uddannelsen skal v??re tilrettelagt efter den enkelte unges muligheder og behov. Her er det en god ide at for??ldre sp??rger, hvilke muligheder der er for at g??re det ??? for eksempel om den unge kan f?? undervisning i emner som han eller hun specielt har evner for eller er interesseret i. Enten ved at STU??en selv har kvalificerede l??rere, eller er i stand til at s??rge for en ekstern l??rer eller st??tte til at f??lge et eksternt kursus.
Unge p?? en STU kan tage enkeltfag, men uddannelsen er ikke i sig selv kompetencegivende. Der vil alts?? g?? fra et til tre ??r ekstra, f??r den unge kan komme i gang med en egentlig ungdomsuddannelse.

STU er et godt tilbud, en fantastisk mulighed for at en ung bliver motiveret, udvikler sig selv og sine personlige og sociale f??rdigheder, og f??r bygget bro fra sine interesser til et arbejde eller en egentlig ungdomsuddannelse ??? alts?? en inklusion.
Unge med autisme er om muligt endnu mere forskellige end almindelige unge. Derfor er det en god ide at g?? efter et sted med en vis st??rrelse, s?? den enkelte unge har bedre muligheder for at m??de andre som han eller hun passer godt sammen med. Et st??rre sted er ogs?? mindre s??rbart overfor hvis en eller to l??rere s??ger v??k.

Ligesom med h??ndv??rkere er det en god ide at f?? et detaljeret skriftligt tilbud, og at alle l??fter om s??rlige emner og tilbud kommer med i det. Det liberale marked betyder at et STU-tilbud kan v??re f??lsomt overfor udsving i elevtallet, og der er l??rere som lover mere end de kan holde, n??r deres egen stilling afh??nger af det.

Der er i dag flere gymnasiale tilbud for unge med autisme. De opfylder elevernes behov for struktur og sm?? hold, og har det samme pensum og f??rer frem til den samme eksamen som de almindelige uddannelser. De g??r det lettere ??? eller muligt ??? for nogle unge med autisme at gennemf??re en gymnasial uddannelse. Til geng??ld har uddannelserne ingen tr??ning i sociale og personlige f??rdigheder, og de unge er efter eksamen mindre vant til at klare sig blandt andre unge og i et almindeligt studiemilj??, En del l??ber derfor ind i problemer, hvis de forts??tter p?? en videreg??ende uddannelse.

Betingelser for at en inklusion kan lykkes

Ud fra min erfaring mener jeg, at der er nogle faktorer, som g??r det urealistisk at fors??ge en inklusion. Det g??lder hvis en ung ??? eller et barn ud over b??rnehavealderen ??? ikke kan deltage i en almindelig samtale uden st??tte, og i det hele taget har sv??rt ved at sige noget til andre. Alts?? unge der ikke blot er generte eller t??vende, men hvor det virker som om de er langt v??k fra den almindelige verden.

B??rn og unge som har v??sentlige problemer ud over deres autisme vil opleve s?? stort et pres, at det er usandsynligt at de kan klare b??de en inklusion og det de ellers sl??s med. Det kan dreje sig om nogen med en intelligens eller evne til at l??re der ligger i underkanten af normalomr??det eller endnu lavere ??? s?? de selv uden deres autisme ville have sv??rt ved at f??lge undervisningen.

Det kan v??re et barn eller en ung som har alvorlige sociale problemer, for eksempel en enlig for??ldre som direkte er afh??ngig af barnets eller den unges st??tte. Det kan v??re et barn eller en ung med indvandrerbaggrund, som ikke er vant til at tale dansk hjemme og har sv??rt ved at forst?? det. Et barn eller en ung med s??danne problemer udover sin autisme vil ikke have overskud til at deltage i en almindelig undervisning.

For??ldre med indvandrerbaggrund vil nogle gange have sv??rt ved at acceptere, at deres barn har autisme, og for??ldre med alvorlige problemer har ikke overskud til at g??re en indsats for deres barn. Her har vejledere og l??rere et s??rligt ansvar for at barnet eller den unge f??r et tilbud som passer til ham eller hende.

Endelig kan det v??re et problem hvis et barn eller en ung er sv??rt overv??gtig, har en d??rlig hygiejne eller en generelt utiltalende adf??rd. Alts?? b??rn eller unge som har s??dan en fremtr??den, at andre uvilk??rligt styrer uden om dem. Her kan l??rere og klassekammerater k??re tr??t, selvom de i f??rste omgang gerne vil pr??ve.

L??rerne skal v??re villige til at g??re en aktiv indsats for at inklusionen kan lykkes, det er ikke nok at de accepterer den som et n??dvendigt onde. Hvis der er en hj??lpel??rer i problemklassen, skal det v??re en som kan hj??lpe fagligt. Det er ikke nok at kunne give social st??tte, hvis problemet er matematikopgaver.

Det er umuligt at lave en inklusion, hvis for??ldrene til de andre b??rn direkte modarbejder den. Jeg har heldigvis ikke oplevet eksempler hvor for??ldrene lavede underskriftindsamlinger mod et barn, men det kan v??re nok, hvis de g??r det klart overfor deres b??rn, at barnet eller den unge med autisme er en person de ikke skal eller ikke beh??ver, at have noget med at g??re.

Rammerne for en vellykket inklusion

Det er vigtigt at der i b??rnehaven er en voksen som is??r har tid til et barn med autisme og som barnet kan knytte sig til. Det vil is??r i begyndelsen have brug for hj??lp fra en voksen til at lege. Den voksne skal s??tte et lille m??l ad gangen, og gradvist f?? barnet til at udvide sine muligheder. I f??rste omgang - for eksempel - fra at lege alene i sandkassen til at lege ved siden af et andet barn, men uden at de leger sammen.

Voksne skal v??re opm??rksomme p??, at barnet kan have brug for monotone bev??gelser ??? for eksempel i en gynge ??? for at hvile hovedet, og for at lege alene i perioder. Der m?? ikke v??re s?? meget st??j at det stresser barnet. Der skal v??re steder hvor det kan v??re i fred og slappe af, og det skal have mulighed for at tr??kke sig og g?? i enerum.

Det er afg??rende at barnet eller den unge undg??r en overbelastning af sanserne. Der skal v??re mulighed for ro, og is??r mulighed for i perioder at undg?? lyde som tiltr??kker opm??rksomheden, og det skal v??re muligt at undg?? synsindtryk som distraherer eller tiltr??kker opm??rksomheden.

Et almindeligt problem i skoler er gammeldags lavfrekvente lysstofr??r, hvor nogle med autisme kan opfatte lyset blinker med 50 Hz og blive generet af det. Det b??r v??re rutine at skifte dem f??r der laves inklusion ??? is??r da de nye r??r bruger mindre energi.
Det er en fordel, hvis l??rerne har l??rt noget om, hvad autisme er for en st??rrelse. De skal bare ikke tro at det passer p?? det enkelte barn. Det er afg??rende at de i stedet lytter til det enkelte barn, og ser hvad han eller hun g??r for at klare sig.

Selvom de grundl??ggende neurologiske mekanismer bag autisme m??ske er ret ens for alle b??rn med autisme, er deres evner, personlighed og strategier for at h??ndtere autismen vidt forskellige, og barnet ved ofte hvad der hj??lper ham eller hende.
Det er vigtigt at alle p??dagoger og l??rere forst??r at barnet har brug for fred og ro. Det kan v??re fristende som voksen at sige noget hver gang man synes et barn eller en ung opf??rer sig uheldigt, eller i den bedste mening synes han eller hun skal lave noget andet end at sidde for sig selv. Resultatet er bare ofte, at barnet eller den unge bliver stresset af alle de voksne som kommer og siger noget.

Til geng??ld kan det v??re afg??rende at barnet eller den unge har en voksen som det snakker med om sine oplevelser og problemer. Her har jeg selv haft gode erfaringer med at bruge Miller og Rollnicks metoder til motiverende samtaler. De bygger p?? Carl Rogers, og er gode til at hj??lpe en ung til at udvikle sig og udforske, hvad han eller hun t??nker og f??ler.

Det er vigtigt at samtalerne er uforstyrrede og regelm??ssige, for eksempel hver anden uge, s?? der ikke kun er samtaler, n??r der er problemer. Samtalerne har to vigtige form??l. Det ene er at hj??lpe barnet eller den unge til at l??re hvordan andre reagerer, og hvordan det selv kan reagere i forskellige situationer. Det andet er at forst?? hvordan barnet eller den unge sanser og opfatter omgivelserne.

Mange ??? m??ske de fleste ??? b??rn og unge med autisme opfatter verden p?? en anden m??de end flertallet, og ofte vil barnets eller den unges handlinger pludselig give mening, n??r man forst??r hvordan han eller hun opfatter verden. Derfor er det afg??rende at forst?? barnets eller den unges sansning, hvis man skal give r??d og st??tte, eller tilpasse omgivelserne. Det g??lder is??r n??r der er tale om ture eller udflugter med skolen. Jeg har v??ret p?? flere ture ??? endda med overnatning ??? hvor unge med autisme blomstrede op. De havde v??ret aktive i forberedelserne, og l??rerne lavede mindre tilpasninger til enkelte elever.

Et af de udflugtsm??l jeg har v??ret med en gruppe b??rn p?? tur til, var Sagnlandet Lejre. Eleverne havde fundet ud af hvad folk spiste i vikingetiden, og forberedt en frokost ud fra det. Der var udend??rs madlavning ??? og heldigvis godt vejr ??? en fantastisk tur i nattem??rket til den lokale Offermose, og overnatning i vikingetelte for tolv ud af fjorten elever med autisme. En elev blev hentet af sin far, og en anden sov i vores bus. Det gik godt, selvom s??dan en tur er gr??nseoverskridende selv for en del unge uden autisme, med overnatning i halm p?? gulvet i teltene og syv eller otte personer i hvert telt.

Man skal ikke altid v??re bange for skift og ??ndringer. Det er min erfaring at unge med autisme er gode til at klare dem, s?? l??nge l??rerne ikke selv virker nerv??se. Is??r hvis de ??? alts?? b??rnene eller de unge ??? bliver forberedt p?? forh??nd. Det g??lder ogs?? for almindelige elever. I det hele taget vil mange af de hensyn der skal tages til b??rn og unge med autisme ogs?? give resten af klassen en bedre indl??ring.

Den sociale forskel

Det er min erfaring, at inklusion er relativt let for et enkelt eller to autistiske b??rn i en klasse p?? en overskudsskole, mens den kan v??re stort set umulig hvis flere i klassen har en eller anden form for problemer. Her kan et autistisk barn risikere at blive glemt, og i v??rste fald reelt ikke modtage nogen undervisning, n??r l??reren og en eventuel p??dagog bruger kr??fterne p?? de b??rn der er aktive p?? en positiv eller ofte negativ m??de.

Jeg har holdt foredrag og oplevet elever p?? over hundrede skoler, og det er mit indtryk, at gode rammer for en integration af svage elever, mere afh??nger af de andre elevers sociale baggrund end af l??rernes motivation, eller hvad de konkret vil g??re for at f?? integrationen til at lykkes. Det betyder desv??rre, at b??rn med de mindst ressourcest??rke for??ldre ofte vil g?? p?? de skoler som har mindst overskud til b??rnenes integration.

For??ldre og skolen

Som for??ldre kan man lette inklusionen ved at tale med barnet om hvordan skolen fungerer, b??de de skrevne og de uskrevne regler, og hvorfor andre reagerer som de g??r. For eksempel hvorfor nogle l??rere bliver irriterede n??r en elev retter dem.
Det er lettest at tale med l??rere om ens s??n eller datter og de s??rlige hensyn der skal til, f??r der kommer problemer, og f??r situationen bliver indviklet. Her er det en god ide at aftale, at l??rerne sender en mail, hvis der har v??ret problemer, og at man selv fort??ller, hvis der er noget de skal v??re opm??rksomme p??.

Det kan v??re n??dvendigt med en n??dplan, for eksempel aftale at ens barn kommer ned p?? sofaen i kontoret og f??r fred, hvis der sker en nedsmeltning. Hvorefter man selv vil pr??ve at hente ham s?? hurtigt som muligt. For??ldrene til de andre b??rn i klassen skal have besked, og det er lettest hvis de f??r det p?? forh??nd. Det er langt sv??rere at f?? accept, n??r der f??rst er problemer. Det er nok bedre at snakke med nogle enkelte for??ldre ad gangen, end at stille sig op ved et for??ldrem??de
Samtidig er det en god ide at v??re rimelig i sine ??nsker og tale p?? en venlig m??de. Det kan v??re sv??rt, hvis man er vant til at sl??s for sine b??rn og hurtigt opfatter andre som potentielle modspillere.

F??r en b??rnef??dselsdag fik vi besked fra moderen til et af b??rnene, som fortalte at han skulle f??lge en speciel di??t for at holde sine udsving nede. Vi s??rgede for en speciel kage og oplevede derefter at han ikke r??rte den, og ville spise pr??cis det samme som alle de andre. Et mere positivt eksempel med en b??rnef??dselsdag. Faderen til en af min s??ns klassekammerater fortalte, at hans s??n nok havde brug for at v??re i fred, n??r det hele blev for meget. Det endte med at drengen trak sig tilbage og spiste kage alene v??k fra den andre. Ellers var han med til f??dselsdagen, legede med de andre, og b??de vi og hans for??ldre undgik problemer.

Selv i de mindre klasser kan eleverne godt forst??, hvis der er en enkelt de skal tage hensyn til. En dag kom min s??n hjem og fortalte, at de havde h??rt at der var kommet en ny i klassen som havde ADHD, og hvad det bet??d. Min s??n fortalte stolt at han havde rakt fingeren i vejret og sagt, at det havde hans far ogs??. S?? m??tte jeg forklare ham forskellen p?? en Ph.d. og ADHD.

Det er min fornemmelse at de andre b??rns holdning til et barn med autisme afh??nger af, hvordan de er blevet forberedt. Hvis de har f??et at vide, hvilke s??rlige problemer barnet har, som de skal tage hensyn til, er der mulighed for at de g??r det. Specielt hvis de f??r at vide, hvad de konkret kan g??re. Risikoen for mobning eller at barnet bliver udelukket er st??rre, hvis de andre b??rn ikke har f??et noget at vide, og kun f??r indtryk af at barnet med autisme er anderledes.

Samv??ret p?? skolen og udenfor

Det er en god ide at et barn med autisme f??r lov til at sidde forrest og n??rmest vinduet, hvor der ikke er s?? meget forstyrrelse, og at han eller hun har sin faste plads. Han eller hun kan have brug for at h??re musik og lukke andre lyde ude, n??r der skal regnes opgaver. Der er nogen med autisme, som har langt lettere ved at koncentrere sig, n??r de har noget at pille ved. Det kan v??re et stykke leget??j eller deres mobiltelefon. Det skal for??ldrene selvf??lgelig snakke med l??reren om p?? forh??nd.

Der er mange med autisme som hader gruppearbejde og helst vil undg?? det. Imidlertid kan gruppearbejde v??re lettere end tavleundervisning for et barn eller en ung med autisme. Ofte er det lettere at overskue og v??re med i et gruppearbejde med en eller to andre, end at v??re aktiv i en klasseundervisning. Rammerne skal bare v??re i orden. Gruppen skal best?? af nogle der er s?? ens, at de rent faktisk kan arbejde sammen, og det er en god ide at k??re den samme gruppe i en l??ngere periode, s?? barnet med autisme ikke skal omstille sig til at samarbejde i en ny gruppe, hver gang han eller hun starter p?? et nyt projekt.

Det er en god ide at de andre f??r at vide, at der skal v??re lidt mere disciplin og lidt mindre talen i munden p?? hinanden, og hvis gruppen kan f?? lov til at g?? ud af klassen og hen et sted hvor st??jniveauet er mindre. For eksempel ned i kantinen. I bedste fald kan de andre elever i gruppen ogs?? l??re mere om at arbejde sammen.
Skolen kan v??re stressende, ogs?? for almindelige b??rn. Derfor er det vigtigt at acceptere, at et barn med autisme har brug for en hviledag ind imellem, ogs?? selvom han eller hun ikke er rigtig syg. Selve muligheden for at f?? en hviledag, kan g??re det lettere at klare skolen, s?? behovet for hviledage bliver mindre. Igen skal l??reren selvf??lgelig have besked.

Jeg har m??dt flere unge med autisme som fortalte, at de slet ikke havde nogen venner i alle de ??r, hvor de gik i folkeskolen. Det var langt sv??rere for dem end for andre at f?? kammerater og venner, og de var i bedste fald kun med i udkanten af flokken.
Her er det ekstra vigtigt at for??ldrene eller ??ldre s??skende h??rer p?? barnet, som ellers ikke har nogen at snakke med skolen om. Almindelige b??rn l??rer meget ved at h??re andres mening. Den mulighed har et autistisk barn som g??r alene ikke. Indtil det f??r kontakt med andre, er det afh??ngigt af sin familie.

Hvis barnet er god til et eller andet som kammeraterne kan v??re interesserede i, s?? er det en god ide at g??re mest muligt for at barnet bliver endnu bedre. Det er langt lettere at f?? venner for et barn, n??r det kan noget som de andre ser op til. Unge med autisme kan bruge computere og spil som en mulighed for at komme i kontakt med andre, og p?? den m??de f?? endnu et alternativ til et samv??r p?? skolen som ikke fungerer s?? godt. Derfor er det vigtigt som for??ldre, ikke blot at blive forskr??kket, n??r ens s??n fort??ller han har f??et kontakt med en eller anden over nettet, men ogs?? vise noget positiv interesse.

Det kan v??re en god ide at finde et milj?? med andre hvor barnet kan f??le sig godt tilpas, hvis barnet har det d??rligt med kammerater i skolen. Computerspil kan bruges som drivkraft til et fysisk samv??r i et s??kaldt LAN party. Bogstaverne st??r for Local Area Network, alts?? lokalt netv??rk, s?? det har ikke noget med lagner at g??re. I stedet m??des b??rn eller unge og har deres computere med, s?? de kan sidde i samme rum og spille med og mod hinanden.

B??rn med autisme oplever ofte at samv??ret ved at LAN-party er relativt let for dem. De kan f??le sig normale, og et LAN-party kan bruges som et middel til inklusion, n??r b??rn med og uden autisme er sammen og spiller med og mod hinanden.
Et LAN-party starter som regel om eftermiddagen, og slutter med at deltagerne l??gger sig til at sove, n??r de ud p?? natten er tr??tte af spil, pizza, guf og cola.

Andre muligheder for samv??r er spejder, cykling, orienteringsl??b og generelt alt andet end holdsport. Kampsport egner sig godt for b??rn med autisme. Det har faste rammer og kan samtidig v??re en ret social sport, hvor de tr??ner med en enkelt anden person ad gangen.

Det bringer mig tilbage til mobning. Jeg h??rte en gang Tony Attwood fort??lle, at de psykiske eftervirkninger efter mobning i skolen var v??rre end eftervirkningerne hos de krigsveteraner han havde haft i terapi. Mit r??d er derfor, at hvis skolen ikke g??r noget effektivt for at stoppe mobning og f??lger en politik med effektive sanktioner overfor dem der g??r det, s?? er det bedst at barnet l??rer at forsvare sig. B??de verbalt og om n??dvendigt fysisk. Mobning rammer ikke s?? ofte dem, der ser ud til at kunne forsvare sig selv.

Efterskoler og h??jskoler

Unge med autisme kan have gavn af at komme ud blandt andre mennesker, pr??ve en ny rolle og starte p?? en frisk. Hvis tilbuddet vel at m??rke svarer til hvad den enkelte unge har brug for p?? det aktuelle punkt i sin udvikling. Derfor er det en god ide at beskrive den unges behov, f??r for??ldre, l??rere eller vejledere g??r i gang med at kigge p?? forskellige tilbud. Der er efterskoler for unge med autisme. Ellers g??lder det jeg har skrevet om betingelserne for inklusion i folkeskolen, i endnu h??jere grad for efterskoler og h??jskoler. Hvis den unge skal blive bedre til at v??re sammen med andre, er det afg??rende at han eller hun kan klare et samv??r uden st??tte, og at andre vil v??re sammen med ham eller hende.

Det er n??dvendigt at fort??lle efter- eller h??jskolen at den unge har autisme, f??r opholdet er aftalt. Det kan blive ??delagt, hvis l??rerne ikke p?? forh??nd ved, at den unge har autisme, og hvilke hensyn han eller hun har brug for. Det stiller nogle ekstra krav, n??r unge skal v??re p?? skolen hele d??gnet, og ligesom i folkeskolen er det en god ide med en fast kontaktperson og regelm??ssige samtaler.

Efter- og h??jskoler er meget forskellige, ikke blot i fagligt indhold og aktiviteter, men ogs?? i selve milj??et og de typer som s??ger den. Det er vigtigt at milj??et og skolen passer til en ung med autisme, som lettere f??ler sig udenfor end mange almindelige unge. Et f??rst skridt er at se p?? skolens webside, hvad den viser om milj??et og hvilke typer elever den vil appellere til. Hvis det ser ud til at passe, er n??ste skridt et bes??g p?? skolen, helst mens der er elever. Det kan sige mere at se dem, end hvad l??rerne kan fort??lle om skolen. Jeg har oplevet et enkelt eksempel p?? et h??jskoleophold hvor det gik galt, og h??rt om flere eksempler p?? ophold p?? efter- eller h??jskoler, som gik godt, og hvor den unge udviklede sig.

Efter folkeskolen

Problemerne p?? de almindelige ungdomsuddannelser ligner meget dem i folkeskolen. B??de studievejledere og systemet som helhed er ofte presset, s?? der er ikke s?? meget overskud til elever med s??rlige problemer. Her oplever jeg, at det kan g??re en forskel hvis der er en ildsj??l, for eksempel en l??rer der kender nogen med et autistisk barn i sin familie, og derfor vil g??re en ekstra indsats. Det kr??ver b??de tid og personlige kontakter at finde ham eller hende.

Jeg har fulgt unge med autisme p?? brobygningsforl??b p?? tekniske skoler og oplevet, hvordan l??rerne var bet??nkelige f??r starten men efter nogle dage fortalte, at de gerne ville have flere elever af samme slags, som satte sig ned og lavede deres ting.
Jeg h??rte fra l??rere, at der p?? animationsuddannelser, grafiske uddannelser og elektronikuddannelser gik en hel del med autistiske tr??k. Det betyder at l??rerne er vant til de problemer der kan opst??, og at en ung med autisme ligefrem kan have en fordel, n??r han eller hun er diagnosticeret og ved mere om sine egne muligheder og begr??nsninger.

Problemet for unge med autisme som s??ger en erhvervsuddannelse, er at de mere end almindelige unge har sv??rt ved at skaffe sig en praktikplads. Ellers er det ofte det sociale, mere end det faglige, som volder problemer. Det kan til geng??ld v??re demotiverende og ??del??ggende hvis en ung med autisme f??ler, at han eller hun bliver udelukket fra de grupper der er i klassen eller p?? holdet.
Det g??lder b??de p?? erhvervsuddannelser og i gymnasiet. Det er mit indtryk at problemerne mere afh??nger af hvordan der er p?? det enkelte hold, end hvilken uddannelse det er.

Jeg har oplevet, at det g??r bedst n??r den unge selv er ??ben og direkte og fort??ller andre elever om sine konkrete behov. Ligesom n??r for??ldre fort??ller, skal det helst v??re kort, og kun de mest n??dvendige krav, og det der skaber f??rrest problemer for andre.

Der er adgang til SPS ??? SpecialP??dagogisk St??tte ??? p?? b??de ungdomsuddannelser og videreg??ende uddannelser. Det er en mulighed for at unge kan f?? hj??lp n??r de har en funktionsneds??ttelse. Der er en artikel om SPS et andet sted i samlingen. Jeg vil bare n??vne to praktiske problemer. Det er n??dvendigt at s??ge i god tid f??r starten p?? en uddannelse, da det er i den f??rste periode der er st??rst brug for hj??lp. Hvis der ikke er s??gt i god tid, vil vejledningen f??rst v??re p?? plads, n??r det allerede er for sent.

En del vejledere under SPS har kun begr??nset kendskab til autisme og den hj??lp en ung med autisme faktisk har brug for. I v??rste fald har de sv??rt ved overhovedet at opfatte ??? faktisk ligesom vejlederen selv har en middelsv??r autisme ??? n??r en ung med autisme fort??ller om de konkrete problemer han eller hun skal have l??st. Det er gennemg??ende h??rdere for en ung med autisme at g?? p?? en uddannelse, end for andre unge. Derfor er han eller hun n??dt til at t??nke p?? sit energiregnskab, og bruge kr??fterne, hvor de g??r mest gavn.

Jeg talte med en ung mand som i stedet for at g?? i fredagsbaren, gik hjem og hvilede sig, og s?? m??dte op ved ni-tiden om aftenen. S?? var han udhvilet n??r festen var p?? sit h??jeste og kunne holde ud lige s?? l??nge som de andre. Det var ogs?? mindre p??faldende at komme sent til en fest end at g?? tidligt.

Endelig kan autistiske unge p?? en inkluderet uddannelse tr??ste sig med, at det generelt bliver lettere, jo l??ngere de n??r op. Et gymnasium er lettere end folkeskolen. Universitetet passer bedre til autister end gymnasiet, og hvis han eller hun n??r til en Ph.d., er der nogle omr??der, hvor det n??rmest er normalt at have i hvert fald nogle autistiske tr??k.

Inklusion er b??de og

Der er ikke noget klart svar p?? om inklusion er godt eller skidt. Det afh??nger af det enkelte barn eller unge menneskes evner og muligheder, og af de rammer der er for en inklusion. B??rn og unge med autisme kan have lettere ved at f?? venner og opleve et bedre sammenhold i en gruppe med andre som har autisme. P?? den anden side, kan inklusionen give et barn eller en ung bedre muligheder for at l??re at fungere sammen med andre i det almindelige samfund og st??rre mulighed for at gennemf??re en almindelig uddannelse og klare sig selv.

Endelig er det min erfaring, at unge med autisme udvikler sig og er s?? forskellige, at det er umuligt at vide p?? forh??nd, hvad der er bedst. Derfor er det n??dvendigt at pr??ve forskellige muligheder, da det kan v??re sv??rt at vide om noget er det rigtige, f??r det er pr??vet.