En del af udgiften til indvandrere er en investering

Bragt i Jyllandsposten 21. april 2017

Ifølge Finansministeriets nye rapport er omkostningerne til indvandrere og efterkommere ca. dobbelt så store som i beregningerne fra 2014, men der har ikke været nogen diskussion af, hvad forskellen skyldes.

Rapporten beskriver, hvordan en af årsagerne er, at den anvender en mere præcis fordeling af udgifterne. Beregningerne fra 2014 fordeler udgifter til asylsøgere over alle personer i Danmark, mens den nye rapport kun fordeler dem på indvandrere og efterkommere. På samme måde fordeles udgifter til skoler, uddannelser, retsvæsen og sociale udgifter på de forskellige grupper, i stedet for at der blot bruges gennemsnitstal. Det øger beløbet, til gengæld kan vi regne med, at tallet er tæt på de samlede reelle omkostninger.

Ifølge Finansministeriets rapport var den samlede nettoudgift til indvandrere og efterkommere i 2014 på 28 mia. kr. svarende til ca. 2,5 pct. af de offentlige udgifter. For at gøre det helt klart, så er det forskellen mellem, hvad indvandrere og efterkommer betaler i skat, og hvad de koster det offentlige.

Til sammenligning var de samlede udgifter til sociale ydelser på 44 pct. af de offentlige udgifter eller næsten 480 mia. kr. Selv en lille procentvis reduktion i det samlede antal personer, som får ydelser fra det offentlige, kan altså have en langt større effekt, end hvis det offentlige får færre udgifter til indvandrere og efterkommere.

Nettoudgiften til indvandrere er ifølge Finansministeriets rapport på 10 mia. kr., mens nettoudgiften til efterkommere er på 19 mia. kr. Ca. to tredjedele af det tal skyldes, at der er forholdsvis mange børn og unge blandt efterkommerne.

De koster penge til børnehave, skoler og uddannelser, men vi kan betragte en del af udgiften som en investering. Danmarks Statistiks undersøgelse af indvandrere i Danmark fra 2015 viser, at andelen af unge efterkommere, som er i gang med en uddannelse, er nogenlunde den samme som for etniske danskere, så de kan få samme muligheder for at komme i arbejde. Finansministeriets rapport understreger, at der er store forskelle mellem de forskellige grupper af ikkevestlige indvandrere og efterkommere, og at nogle af dem giver overskud for det offentlige. Derfor er der brug for en nuanceret tilgang.

Der er et akut problem med indvandrere, hvor nogle har traumer og svært ved at orientere sig i Danmark, og der er indvandrere med sociale problemer, som ligner dem hos indfødte danskere nederst i samfundet. Samtidig er der højtuddannede, som er kommet til Danmark for at arbejde, og der er ægtefæller til etniske danskere og efterkommere af indvandrere, som klarer sig godt.