Hvordan HTX-radioen fik sine store knapper

Bragt i Entreprise Nyt Juni 2007

De store brune radioer, som man i dag bruger på rangerterrænet, kom til verden for næsten tyve år siden. Det er noget af en rekord for elektronik. Når de har holdt så længe, er det måske fordi bastarder er specielt livskraftige.

Jeg var blevet ansat som produktchef i det danske radiofirma Storno i 1987, få måneder efter at firmaet var overtaget af deres amerikanske modpart Motorola.

I mange år havde en bærbar radio i Danmark heddet en Storno, men integrationen og den elektroniske udvikling betød at salget var for lille til at bære udviklingen af næste generations udstyr. Samtidig havde Motorola et problem. De var vant til et ensartet amerikansk marked med store styktal og skulle pludselig til at sælge radioer i Europa, hvor kunderne havde alle mulige lokale systemer der var udformet præcist som de ønskede det.

Løsningen var at bruge Motorolas solide elektronik og mekanik, hvor efter jeg sammen med dygtige teknikere tilføjede nogle europæiske finesser. Jeg fandt på at lave softkeys, hvor funktionen stod i displayet i stedet for på selve knappen ­ som måske på de første radioer nogen sinde. Det kunne lade sig gøre med de fem gange syv prikker til hvert bogstav i displayet, som var på forkant af teknologien dengang.

Vi fik også udviklet en version af radioen med tre store knapper. Storno havde tradition for at arbejde tæt sammen med kunderne, og et af ønskerne var en radio som kunne betjenes med arbejdshandsker. Jeg fandt en gammel hård læderhandske og vi testede at det var muligt at trykke tasterne i bund med den. Endelig havde de dygtige teknikere indbygget en mikroprocessor, så radioen kunne programmeres til brug i en lang række forskellige systemer. Det var årsagen til at den ikke blot blev valgt til DSB, men også til radiosystemet i tunnellen under den engelske kanal som åbnede i 1994.