Den nye gymnasiereform set nedefra

Bragt i Jyllandsposten 8. december 2014

Jeg underviser i fysik og teknologi p?? et teknisk gymnasium og har nogle kommentarer til den nye gymnasiereform.

F??rst en god nyhed. Der er flere end nogensinde, som tager en studentereksamen. Alligevel er niveauet ikke lavere, end da jeg selv blev student, i hvert fald ikke i de fag, jeg kender til. En af konsekvenserne er, at mange elever er stressede. De er typisk p?? gymnasiet syv timer om dagen og skal desuden forberede sig. Nogle har brug for god tid hjemme i fred og ro for at kunne forst?? stoffet. Regeringens forslag om at forkorte l??seferien i 1. og 2. g, hvor der stort set ikke er eksaminer, er en god id??, men timerne skal bruges til at lette presset i resten af ??ret. Der er mere brug for det end for flere timer.

Der er brug for en afvekslende undervisning, da elever l??rer p?? vidt forskellige m??der, og i forhold til tidligere er der mere brug for engagerede undervisere, som kan fastholde deres interesse. Det kr??ver forberedelse. Samtidig l??rer eleverne langt mere, n??r de f??r et godt og hurtigt feedback p?? deres opgaver. Det har regeringens forslag f??et fat i.

Mangel p?? undervisere

En ny arbejdsform, hvor eleverne skal lave mere skriftligt arbejde p?? skolen, kr??ver ikke mindre forberedelse for l??reren. Eleverne forventer, at opgaverne er tilpasset den enkelte, og den nye undervisningsform kr??ver, at l??rerne skal lave en del af materialet selv.

Den nye overenskomst, som regeringen fik igennem, betyder, at l??rerne er skiftet fra akkordl??n til timel??n. Derfor er det forkert, n??r Helle Thorning fort??ller, at reformen ikke vil koste mere. Flere timer og forbedret undervisning kr??ver mere tid, og det nye l??nsystem g??r det sv??rere for regeringen at undg?? at betale. Hvis en matematikl??rer rammer loftet i begyndelsen af maj, m?? skolen enten betale overtid eller aflyse timerne.

Det er rigtigt set af regeringen, at der er brug for flere studenter med matematik og naturvidenskabelige fag, men der er allerede i dag mangel p?? undervisere til de fag. De kan g?? efter skoler, som tilbyder de bedste forhold, eller s??ge over til et andet omr??de, s?? der er en gr??nse for, hvor meget regeringen kan presse dem.

Nogle problemer kan afhj??lpes med enkle ??ndringer, som ikke vil koste noget. Selv dygtige elever har i dag glemt ??? eller aldrig l??rt ??? element??re matematiske f??rdigheder i folkeskolen, s?? gymnasiet skal bruge tid p?? at gennemg?? dem. Derfor vil det hj??lpe, hvis folkeskolen repeterer for eksempel br??kregning i 9. klasse.

Det er langt mere tidskr??vende at tegne, notere nogle stikord eller skrive matematiske opgaver p?? computer end p?? et stykke papir, og mange elever har n??rmest glemt at bruge papir og blyant, n??r de starter p?? gymnasiet. Hvis de l??rer det igen, kan det give en afg??rende bedre indl??ring i matematik og naturfag.