Forskere er praktikere

Bragt i Aktuel Naturvidenskab november 2007

I for??ret 2007 underviste jeg i faget datalogiens videnskabsteori. Min kollega Erik Fr??kj??r foreslog at de studerende som en af opgaverne i kurset skulle unders??ge hvordan forskere i praksis tog beslutninger. Vi fandt frem til en opgave, hvor de studerende i grupper interviewede forskere om et konkret forskningsprojekt, hvilke beslutninger de havde taget undervejs, og hvilke argumenter de havde baseret beslutningerne p??. Til sidst spurgte de studerende s?? hver forsker om hans eller hendes brug af videnskabsteori.

I alt interviewede de studerende 24 forskere indenfor datalogi, medicin, naturvidenskab, samfundsfag og humaniora. Forskerne sp??ndte fra fire professorer til ni ph.d. studerende, og projekterne sp??ndte fra tre store med millionbudgetter og en gruppe af deltagere til sm?? projekter som en enkelt forsker lavede uden et separat budget. Flere af de studerende skrev at det havde v??ret sp??ndende at h??re en forsker fort??lle om et konkret projekt, og samtidig fik de nogle interessante resultater.

Som tidligere n??vnt var interviewene en del af et kursus i videnskabsteori. Derfor var det specielt p??faldende, at kun en af de deltagende forskere var positiv overfor videnskabsteori, mens fem udtalte sig direkte negativt om det. En af dem sagde, at videnskabsteori var noget som dem l??ngere oppe i systemet gik op i, mens det var noget andet at arbejde med forskning i praksis. Det viste sig da ogs??, at de deltagende forskeres beslutninger var ret pragmatiske.

Forskerne beskrev i alt 27 argumenter for valg af emne. Otte af argumenterne var baseret p?? en eller anden form for samfundsm??ssig betydning eller v??rdi. Blandt de ??vrige var elleve baseret p?? personlig interesse, personlige foruds??tninger eller kollegers mening. Den type argumenter som vi forventer at forskere traditionelt har for at kaste sig over et emne. Endelig var syv af argumenterne karrierepr??gede og enten baseret p?? muligheden for at f?? bevillinger eller for at f?? publiceret resultaterne.

I ??vrigt lignede argumenterne for valg af emne hinanden for forskellige st??rrelser projekter. Til geng??ld var det p??faldende at adjunkter og lektorer i h??j grad valgte emner ud fra personlige interesser, mens b??de professorer og Ph.d. studerende v??sentligt oftere valgte projekter ud fra at de havde en eller anden form for samfundsm??ssig betydning eller v??rdi.
Mens forskere sj??ldent valgte emnet for forskningen ud fra om de kunne f?? bevillinger eller f?? resultaterne publiceret, var billedet et andet, n??r de skulle beslutte hvordan emnet skulle afgr??nses, eller om de skulle fokusere p?? bestemte aspekter af det. S?? havde syv af de ti argumenter at g??re med mulighederne for at f?? bevillinger eller f?? resultaterne publiceret. Flere af de deltagende forskere udtrykte da ogs??, at de efter at have valgt et emne af interesse, pr??vede at dreje det, s?? de lettere kunne f?? resultaterne publiceret.

N??r forskerne skulle v??lge metode, skiftede billedet igen. Her var hele fjorten af de 27 argumenter af rent praktisk natur, for eksempel baseret p?? hvilket udstyr forskeren havde til r??dighed. Interessant nok var der kun to argumenter som var baseret p?? muligheden for at f?? bevillinger, mens forskerne i tre tilf??lde valgte en bestemt metode fordi de s?? ikke beh??vede at s??ge om bevillinger. Forskerne mente ??benbart at det var s?? besv??rligt at s??ge om bevillinger, at de hellere ville reducere deres ambitionsniveau.

Unders??gelsen omfatter kun nogle f?? forskere, men der er flere punkter som det er v??rd at g?? videre med. Det lader til at forskningsstyring gennem bevillinger og muligheden for at f?? publiceret kun har begr??nset indflydelse p?? valg af emner, mens der til geng??ld er en risiko for at belysningen af et emne bliver fordrejet, n??r forskeren vinkler det for at opn?? bevillinger eller ??ge chancerne for publicering. Der er alts?? grund til at diskutere b??de fordele og ulemper ved de nuv??rende metoder til styring af forskning. N??r det drejer sig om valg af metoder, lader det til at videnskabsteori er fuldkommen irrelevant. Konklusionen er endda mere negativ, end i den unders??gelse som Erik Fr??kj??r og Peter Naur i 2000 lavede om forskeres brug af videnskabsteori. (deres unders??gelse med titlen Philosophical Locutions in Scientific and Scholarly Activity kan l??ses p?? www.naur.com.)

Videnskabsetik har v??ret n??vnt som en del af videnskabsteori. Forskerne i den aktuelle unders??gelse omtalte i alt fire etiske argumenter. Imidlertid var
beslutningerne s?? forskellige, at et f??lles videnskabsetisk kursus n??ppe kunne d??kke dem.

Til geng??ld kan det v??re en ide at give unge forskere undervisning i metoder til at vurdere anvendeligheden og den samfundsm??ssige v??rdi af deres forskning og at give dem undervisning i hvordan de s??ger bevillinger og planl??gger en publicering. N??r anvendelighed, bevillinger og publicering ofte er argumenter for udformningen af forskningsprojekter, er det en fordel at beslutningerne bliver truffet p?? et s?? kvalificeret grundlag som muligt.