Formidling og d??de kinsere

Bragt i Aktuel Naturvidenskab nr 3 - juli - 2007

I april m??ned var jeg inde og se udstillingen Bodies. Inde i mere end en forstand - for dem der ikke har set udstillingen kan jeg fort??lle, at den best??r af en r??kke d??de kinesere som er pr??pareret med silikone og dissekeret s?? man for hver krop ser stadig dybere ind i muskellag og organer.

Udstillingen har rejst en etisk diskussion, da der efter sigende mangler dokumentation for at dem der har leveret materialer til udstillingen har givet lov til at deres kroppe anvendes i den. Det vil jeg komme tilbage til.

Min ni??rige datter havde h??rt om udstillingen og faktisk var hendes opfordringer en v??sentlig grund til at jeg kom ind og se den. Ogs?? selvom hendes mod var ved at svigte, da vi havde k??bt billetter og stod ved trappen op til udstillingen. Samtidig var jeg forberedt p?? at skulle styrte ud med hende og yde psykologisk krisehj??lp efter m??det med de f??rste d??de kinesere.

S??dan gik det ikke. Den f??rste af de afd??de var pr??pareret og opstillet, s?? han mere lignede en skulptur af et levende menneske end en d??d krop. Det eneste problem var faktisk at min datter hele tiden l??b i forvejen, da hun ikke kunne vente p?? sin gamle far som ville se alle detaljerne.

Der var nemlig detaljer. Disse afd??de mennesker gav mig for f??rste gang et indtryk af hvor kompliceret menneskekroppen egentlig er, og hvor godt de enkelte dele passer sammen. Jeg kunne se utallige detaljer som ikke kunne komme med i en model eller p?? et billede, og jeg havde f??lelsen af at v??re i rum med kroppene - som oplevelsen af skulpturer p?? et museum.

Samtidig kunne jeg ikke undg?? at l??gge m??rke til de andre bes??gendes reaktioner. En del havde sm?? b??rn med som svingede mellem fascination og kedsomhed, som kun b??rn kan g??re det, og der var en del med medicinsk baggrund som udpegede detaljerne i de udstillede kropsdele som var de gamle bekendte p?? et billede. Ellers morede jeg mig over hvor mange g??ster der udpegede kropsdele eller organer som forskellige familiemedlemmer havde haft problemer med. Lige indtil jeg greb mig selv i at g??re det samme overfor min datter. Et eksempel p?? at det er det n??rv??rende som for alvor g??r videnskaben interessant.

I alt tilbragte vi over to timer i udstillingen, og vi var sikkert blevet l??ngere hvis der havde v??ret en cafe hvor vi kunne stoppe op og f?? en forfriskning. M??ske i n??rheden af de indre organer som l?? s?? tilpas langt inde i udstillingen at man havde brug for at samle kr??fter til resten.

Sikken tanke. Denne udstilling rejser nogle formidlingsm??ssige sp??rgsm??l. I sammenligning med den er en stor del af det ellers udm??rkede eksperimentarium n??rmest leget??j, eller bliver i hvert fald opfattet som leget??j af mange af de bes??gende b??rn. P?? denne udstilling var der kun kroppe med forklaringer og ingen plancher eller diagrammer. Man inviterer til ro og fordybelse i stedet for at ville aktivere, og det er min fornemmelse at det alt andet lige giver en bedre formidling.

Samtidig har man gjort noget ud af ??stetikken, og det er nok derfor b??rn kan klare udstillingen. Kroppene var t??rre og absolut lugtfri. I mods??tning til almindelige medicinske samlinger var stemningen som et kunstmuseum, og det lader til at b??rn is??r bliver bange for m??rke eller en underlig stemning. Ikke mindst n??r de kan m??rke at m??rket eller stemningen p??virker de voksnes reaktioner.

Udstillingen demonstrerer begr??nsningerne i selv de bedste computersimuleringer. De kan ikke gengive alle detaljerne og selve den engagerende f??lelse af n??rv??r. Derfor var det ogs?? heldigt, at arrang??rerne ikke var faldet for fristelsen og havde opsat computersk??rme med yderligere informationer. Specielt da jeg ofte har set hvordan b??rn p?? museer styrter hen til sk??rmene uden at bruge tid p?? selve udstillingen.

Endelig er der sp??rgsm??let om tilladelser fra dem der har lagt kroppe til udstillingen. Det er noget som en del museer helst vil v??re fri for at diskutere. Forskellen p?? Tollundmanden og disse kinesere som er d??de for f?? ??r siden er, at han med sikkerhed ikke har givet tilladelse til at lade sig udstille. Til geng??ld er de alle forvandlet til skulpturer. Jeg kunne ikke undg?? at t??nke p??, at det langt fra er det v??rste minde man kan s??tte sig.

Efterskrift:

Efter at jeg havde skrevet artiklen og efter en rejse i Asien, regnede jeg ud hvor kroppene p?? udstillingen nok stammede fra. De m??tte stamme fra personer som var d??de p?? hospitalet, og hvor familien ikke kunne eller ville betale regningen. Hospitalet ville s?? n??gte at udlevere den afd??de, ligesom det ikke ville udskrive en patient f??r regningen var betalt. Om det er rigtigt eller forkert ved jeg ikke. Det er synd for familien. P?? den anden side vil hospitalet nok v??re mere firkantet i sine krav til forudbetaling, hvis det ikke havde denne klemme p?? familien. Det vil s?? igen betyde at flere patienter bliver afvist.