Hvorfor ikke genindf??re filosofikum

I for??ret 2000 kom et forslag om at genindf??re filosofikum for alle universitetsstuderende. De skulle alts?? bruge et halvt ??r p?? et filosofisk grundstudium. Peter Naur slog igen i Unversitetsavisen (K??benhavns Universitet), og resultatet var en af de mest ivrige og hidsige debatter i dette blad. Nedenst??ende er mit bidrag til diskussionen, Universitetsavisen nr 11, 2000.

Der er en opf??lgning til diskussionen i min senere artikel Forskere er praktikere

Mere om Peter Naur (hans egen web-side)

Her er s?? selve artiklen:

Efter sigende l??rer officerselever stadig at f??gte, selvom de i dag har langt mere effektive v??rkt??jer end k??rder til deres r??dighed. Hvorfor skulle kommende forskere s?? ikke ogs?? l??re filosoffernes diskussionskunst at kende?

Ganske vist var de gr??ske filosoffer en gruppe med et h??jt alkoholforbrug, slaver til at g??re arbejdet og en interesse for mindre??rige drenge som i dag ville betyde at politiet blev interesseret i dem. Alligevel mener mange som kender til filosoffernes tanker at de er almendannende, og nogle mener de er gode som inspiration for moderne virksomhedsledere.

Samtidig er filosofi en disciplin som kan fort??lle at tilv??relsen er meningsl??s p?? en m??de s?? du faktisk f??r det bedre. Det er en form for fiktiv faglitteratur, hvor det ligesom i selvhj??lpsb??ger er tilladt at blande virkelige og imagin??re eksempler, og hvor det i mods??tning til normal sk??nlitteratur ikke er n??dvendigt med hverken handling eller trov??rdige personer.

Hvad skal filosofien s?? p?? universitetet?

Da filosofikum startede for over 300 ??r siden lagde astronomerne horoskoper som bierhverv, men de tider er forbi. Forskere p?? litteratur bruger ikke deres arbejdstid p?? at skrive romaner, og forskere i religonssociologi starter ikke nye kirker i arbejdstiden. Filosofisk institut skal alts?? forske i filosofi, det er ikke og skal ikke v??re en produktionsvirksomhed for filosofi. Det er hverken universitetet eller filosofien tjent med.

Filosofi er i dag et v??kstomr??de, men det er samtidig et omr??de, hvor vi importerer langt mere end vi eksporterer. Der er brug for virksomheder som har mulighed for produktudvikling og strategiske alliancer. Filosofien tager fat p?? de sammenh??nge i tilv??relsen som almindelige mennesker ikke kan f?? ??je p??, s?? naturlige alliancepartnere er dem der besk??ftiger sig med rumv??sner, oldtidens tabte visdom og samtaler med andre bevidsthedsplaner. De kan lede til nye filosofiske produkter og tilf??re filosofien noget af den underholdningsv??rdi som den savner i dag.

Hvilken betydning har filosofien s?? for forskning og naturvidenskab?

Fysikeren Richard Feynman mente filosofi var en lidelse som ramte midaldrende forskere. Hvis man l??ser hvad forskellige forskere selv har skrevet, lader det til at nogle forskere kan lide filosofi, ligesom nogle g??r i kirke, holder af klassisk musik eller l??ser kriminalromaner. Samtidig er det ikke sandsynligt at filosofi, kirkegang, klassisk musik eller kriminalromaner har nogen s??rlig betydning for deres forskning ud over at give dem noget mere ro og afslapning i tilv??relsen.

Man bliver alts?? ikke en bedre forsker af at l??se filosofi.

S?? det sidste argument for et s??kaldt filosofikum. Er der ikke nogle almene f??rdigheder som alle studerende skal have i starten af studiet?

B??de i studiet og bagefter har alle brug for kunne arbejde sammen og for at kunne udtrykke sig pr??cist og skrive godt. I vores visuelle tidsalder har mange desuden brug for at kunne lave en hurtig og pr??cis tegning til illustration af deres tanker. Desuden har alle brug for at kunne finde huller i en argumentation, at kunne l??se aktivt og skeptisk, og at tro s?? meget p?? sig selv at de t??r lade v??re med at tro p?? alt hvad de f??r fortalt.

Imidlertid er det noget der skal l??res i folkeskolen og gymnasiet. Hvis universitetet skal give et suppleringskursus, s?? er de foreg??ende uddannelser ikke gode nok.