Forskere, informationsbehandling og den menneskelige faktor

Denne artikel blev bragt som kronik i Berlingske Tidende den 16. Juli 1996. Emner er alvorligt nok, men resultatet blev en larmende tavshed. M??ske fordi kronikken ramte lidt for pr??cist.

Gad vide om Frank Jensen egentlig ved hvordan forskere i virkeligheden bruger informationsteknologi?

Der er i hvert fald langt fra hans visioner om hvordan informationsteknologien skal give et tigerspring i dansk forskning til forskernes nuv??rende anvendelse af teknologien. At d??mme efter de forhold jeg har set p?? flere forskningsinstitutioner, har mange forskere allerede i dag adgang til mere informationsteknologi end de kan anvende p?? en forsvarlig m??de.

Derfor er det kun et sp??rgsm??l om tid f??r vi i Danmark oplever en forskningsm??ssig skandale p?? grund af anvendelsen af informationsteknologi i forskningen. Skandalen vil sandsynligvis komme indenfor det sundhedsfaglige eller medicinske fagomr??de, da forskningsprojekterne d??r er kostbare og baseret p?? store datam??ngder, og da fejl i den medicinske forskning og behandling kan v??re livsfarlige.

Den nuv??rende anvendelse af informationsteknologi betyder at der er problemer b??de med p??lideligheden af forskningsresultaterne, med sikkerheden og den senere kontrol af resultaterne, og med formidlingen af den nye viden som forskerne frembringer.

Korrekt bearbejdning

De forskellige m??leresultater og iagttagelser skal altid bearbejdes f??r de resulterer i en viden som forskerne kan formidle, og det endelige resultat er som regel helt afh??ngigt af den bearbejdning.

Oprindelig foregik bearbejdningen af resultaterne med regnestok, papir og blyant og den blev foretaget af forskeren selv eller af nogle assistenter som han direkte instruerede. I dag laves bearbejdningen ofte p?? edb og med edb-programmer som den enkelte forsker langt fra er fortrolig med.

I den situation ligger den kritiske viden om bearbejdningen af resultaterne hos de personer som bearbejder resultaterne, mens den ansvarlige forsker ikke kan vurdere om resultatet er korrekt. Jeg har s??ledes set at forskere ikke har haft kendskab til en r??kke korrektionsfaktorer i et edb-program selv om v??rdien af faktorerne kunne v??re afg??rende for konklusionen p?? de forskellige fors??g. Forskerne vidste end ikke at det anvendte program i nogle tilf??lde angav at resultaterne var fuldt p??lidelige, selv om datamaterialet var ufuldst??ndigt. Det Teknisk Administrative Personale som lavede beregningerne kendte ganske vist til fejlene i bearbejdningen, men de kunne ikke komme igennem og forklare dem for forskerne.

I s??dan en situation m?? forskningsinstitutionen give brugerne af de forskellige v??rkt??jer til databehandling langt mere indflydelse. Deres viden skal styrkes, og de skal langt lettere kunne tr??kke p?? specialister for eksempel til en systematisk afpr??vning og fejlretning i de edb-programmer som deres forskning er afh??ngig af.

Det kr??ver igen at forskningsinstitutioner nedbryder det skarpe skel mellem VIP'ere, VIdenskabeligt Personale, og TAP'ere, Teknisk Administrativt Personale. Det skel betyder at styringen af datastr??mmene fra fors??g og den tekniske ledelse af forskningsprojekter bliver nedvurderet i forhold til skrivningen af nye teorier og l??rde disputter.

Samtidig opst??r der j??vnligt problemer fordi forskningsinstitutioner savner den disciplin og organisation som kr??ves ved anvendelsen af informationsteknologi.

Virus-beskyttelse

Forskere tager normalt arbejde med hjem p?? disketter, udveksler disketter med kolleger og bruger dem ved kongresser, og de f??r derfor let skadelige programmer, s??kaldt computer-virus, p?? en diskette som de siden stikker ind i deres computer p?? forskningsinstitutionen.

Det er et problem da de fleste forskere ikke har beskyttet deres computere mod computer-virus, og da de derfor ikke engang kan se at deres computer og data er inficerede og m??ske forvanskede. I det ??jeblik en forskningsinstitution forbindes med et datanet bliver risikoen endda endnu st??rre, da virus og skadelige programmer s?? hurtigt kan brede sig fra en enkelt inficeret computer til resten af datanettet. I v??rste fald kan skadelige programmer endda lave mindre tilf??ldige ??ndringer i de forskningsresultater der er indlagt i computerne, og det er i praksis umuligt at finde og rette s??danne fejl.

Arkivering af resultater

At d??mme efter mine erfaringer fremstiller de fleste forskningsinstitutioner ikke regelm??ssigt sikkerhedskopier af deres forskningsresultater, og de har i??vrigt ingen mulighed for at opbevare sikkerhedskopier og forskningsresultater p?? en forsvarlig m??de. Derfor kan resultater fra forskningsprojekter som har varet flere ??r og kostet hundredetusindvis af kroner g?? tabt, fordi en enkelt computer bliver stj??let eller ??delagt.

Desuden savner forskningsinstitutioner metoder til langsigtet arkivering af forskningsresultater. Anvendelsen af de fleste forskningsresultater kr??ver brugen af et ganske bestemt program og undertiden en bestemt version af det. S?? bliver det umuligt at genanvende eller revurdere resultaterne fra et fors??g, n??r det anvendte edb-program er afl??st af en ny version, eller bevillingen til det aktuelle fors??g er l??bet ud og forskningsinstitutionen har afskediget den sidste som kunne bruge programmet og finde rundt i dets data. Det betyder at resultater fra fors??g som blot er 2-3 ??r gamle ofte bliver utilg??ngelige, og eventuelle fejl eller direkte svindel er skjult for altid.

Samtidig er der tale om et helt un??digt spild af forskningsm??ssige ressourcer - i stedet for at anvende data der tidligere er indsamlet, kan det v??re n??dvendigt at gennemf??re nye unders??gelser som koster hundredetusindvis af kroner, blot fordi f?? ??r gamle data er ikke l??ngere er tilg??ngelige for forskningen.

Derfor er det n??dvendigt at indf??re faste regler for behandlingen og opbevaringen af fors??gsresultater, og det er n??dvendigt at sikre at de bliver overholdt af alle forskere og ansvarlige ledere.

Formidling af resultater

Endelig er det n??dvendigt at diskutere formidlingen af forskningsresultater, da der ikke er noget som tyder p?? at en ??get anvendelse af elektroniske netv??rk og elektronisk post vil f??re til en bedre formidling af forskningsresultater - tv??rtimod.

Flaskehalsen er i dag ikke postv??snets langsommelighed men derimod mangelen p?? personer som kan vurdere og formidle den nye viden.

Erfaringen viser at selv de bedste forskere kan slippe b??de deres kritiske sans og jordforbindelsen hvis de bliver bidt af en ide. Derfor anvender videnskabelige tidsskrifter s??kaldte 'peer reviews' hvor andre forskere indenfor omr??det vurderer en artikel f??r den kan offentligg??res i tidsskriftet.

Det filter mangler n??r forskere med det samme kan sende deres resultater ud p?? et elektronisk netv??rk, s?? de bliver tilg??ngelige for alle. I den situation bliver m??ngden af forkerte eller uholdbare oplysninger mangedoblet, og forvirringen bliver endnu st??rre n??r ideer og l??se konklusioner bringes videre af personer som ikke kan vurdere deres holdbarhed: Den ene uge er alle hjernens hemmeligheder afsl??ret, den n??ste er det sundt at drikke sig fuld, og i den tredje er vi ved at bliver allergiske overfor luften vi ind??nder.

Det elektroniske netv??rk g??r det heller ikke lettere for firmaer som vil udnytte nye forskningsresultater. Jeg har selv erfaring med formidling af mine egne forskningsresultater til private firmaer, og jeg har set at der er meget langt fra konklusionen p?? et fors??g til noget der ligner et muligt produkt, og jeg har set andre forskere for hvem formidlingen af resultaterne ikke er lykkedes. Der er i dag mangel p?? formidlere som kan forst?? forskningsresultater, oms??tte dem til patenterbare opfindelser og produkter og forklare deres betydning s?? resultaterne kan forst??s af de mulige brugere.

Problemet bliver ikke mindre n??r forskningsinstitutionerne savner en organisation eller personer som kan st??tte patentering og formidling af resultater.

Den menneskelige faktor

Derfor er det n??dvendigt at satse langt mere p?? den menneskelige side af vurderingen og formidlingen af forskningsresultater. Det er et arbejde som ofte er d??rligt betalt og ikke regnet for s??rligt meget, og derfor er der mangel p?? kvalificerede personer som kan og vil udf??re det.

Jeg ville selv ??nske at problemerne i dansk forskning kunne l??ses ved investeringer i elektroniske net og mere udstyr og informationsteknologi. S??danne investeringer er relativt enkle at beslutte og gennemf??re, mens det er langt vanskeligere at ??ndre organisationen og styrke den menneskelige faktor.