Forskere, informationsbehandling og den menneskelige faktor

Denne artikel blev bragt som kronik i Berlingske Tidende den 16. Juli 1996. Emner er alvorligt nok, men resultatet blev en larmende tavshed. Måske fordi kronikken ramte lidt for præcist.

Gad vide om Frank Jensen egentlig ved hvordan forskere i virkeligheden bruger informationsteknologi?

Der er i hvert fald langt fra hans visioner om hvordan informationsteknologien skal give et tigerspring i dansk forskning til forskernes nuværende anvendelse af teknologien. At dømme efter de forhold jeg har set på flere forskningsinstitutioner, har mange forskere allerede i dag adgang til mere informationsteknologi end de kan anvende på en forsvarlig måde.

Derfor er det kun et spørgsmål om tid før vi i Danmark oplever en forskningsmæssig skandale på grund af anvendelsen af informationsteknologi i forskningen. Skandalen vil sandsynligvis komme indenfor det sundhedsfaglige eller medicinske fagområde, da forskningsprojekterne dér er kostbare og baseret på store datamængder, og da fejl i den medicinske forskning og behandling kan være livsfarlige.

Den nuværende anvendelse af informationsteknologi betyder at der er problemer både med pålideligheden af forskningsresultaterne, med sikkerheden og den senere kontrol af resultaterne, og med formidlingen af den nye viden som forskerne frembringer.

Korrekt bearbejdning

De forskellige måleresultater og iagttagelser skal altid bearbejdes før de resulterer i en viden som forskerne kan formidle, og det endelige resultat er som regel helt afhængigt af den bearbejdning.

Oprindelig foregik bearbejdningen af resultaterne med regnestok, papir og blyant og den blev foretaget af forskeren selv eller af nogle assistenter som han direkte instruerede. I dag laves bearbejdningen ofte på edb og med edb-programmer som den enkelte forsker langt fra er fortrolig med.

I den situation ligger den kritiske viden om bearbejdningen af resultaterne hos de personer som bearbejder resultaterne, mens den ansvarlige forsker ikke kan vurdere om resultatet er korrekt. Jeg har således set at forskere ikke har haft kendskab til en række korrektionsfaktorer i et edb-program selv om værdien af faktorerne kunne være afgørende for konklusionen på de forskellige forsøg. Forskerne vidste end ikke at det anvendte program i nogle tilfælde angav at resultaterne var fuldt pålidelige, selv om datamaterialet var ufuldstændigt. Det Teknisk Administrative Personale som lavede beregningerne kendte ganske vist til fejlene i bearbejdningen, men de kunne ikke komme igennem og forklare dem for forskerne.

I sådan en situation må forskningsinstitutionen give brugerne af de forskellige værktøjer til databehandling langt mere indflydelse. Deres viden skal styrkes, og de skal langt lettere kunne trække på specialister for eksempel til en systematisk afprøvning og fejlretning i de edb-programmer som deres forskning er afhængig af.

Det kræver igen at forskningsinstitutioner nedbryder det skarpe skel mellem VIP'ere, VIdenskabeligt Personale, og TAP'ere, Teknisk Administrativt Personale. Det skel betyder at styringen af datastrømmene fra forsøg og den tekniske ledelse af forskningsprojekter bliver nedvurderet i forhold til skrivningen af nye teorier og lærde disputter.

Samtidig opstår der jævnligt problemer fordi forskningsinstitutioner savner den disciplin og organisation som kræves ved anvendelsen af informationsteknologi.

Virus-beskyttelse

Forskere tager normalt arbejde med hjem på disketter, udveksler disketter med kolleger og bruger dem ved kongresser, og de får derfor let skadelige programmer, såkaldt computer-virus, på en diskette som de siden stikker ind i deres computer på forskningsinstitutionen.

Det er et problem da de fleste forskere ikke har beskyttet deres computere mod computer-virus, og da de derfor ikke engang kan se at deres computer og data er inficerede og måske forvanskede. I det øjeblik en forskningsinstitution forbindes med et datanet bliver risikoen endda endnu større, da virus og skadelige programmer så hurtigt kan brede sig fra en enkelt inficeret computer til resten af datanettet. I værste fald kan skadelige programmer endda lave mindre tilfældige ændringer i de forskningsresultater der er indlagt i computerne, og det er i praksis umuligt at finde og rette sådanne fejl.

Arkivering af resultater

At dømme efter mine erfaringer fremstiller de fleste forskningsinstitutioner ikke regelmæssigt sikkerhedskopier af deres forskningsresultater, og de har iøvrigt ingen mulighed for at opbevare sikkerhedskopier og forskningsresultater på en forsvarlig måde. Derfor kan resultater fra forskningsprojekter som har varet flere år og kostet hundredetusindvis af kroner gå tabt, fordi en enkelt computer bliver stjålet eller ødelagt.

Desuden savner forskningsinstitutioner metoder til langsigtet arkivering af forskningsresultater. Anvendelsen af de fleste forskningsresultater kræver brugen af et ganske bestemt program og undertiden en bestemt version af det. Så bliver det umuligt at genanvende eller revurdere resultaterne fra et forsøg, når det anvendte edb-program er afløst af en ny version, eller bevillingen til det aktuelle forsøg er løbet ud og forskningsinstitutionen har afskediget den sidste som kunne bruge programmet og finde rundt i dets data. Det betyder at resultater fra forsøg som blot er 2-3 år gamle ofte bliver utilgængelige, og eventuelle fejl eller direkte svindel er skjult for altid.

Samtidig er der tale om et helt unødigt spild af forskningsmæssige ressourcer - i stedet for at anvende data der tidligere er indsamlet, kan det være nødvendigt at gennemføre nye undersøgelser som koster hundredetusindvis af kroner, blot fordi få år gamle data er ikke længere er tilgængelige for forskningen.

Derfor er det nødvendigt at indføre faste regler for behandlingen og opbevaringen af forsøgsresultater, og det er nødvendigt at sikre at de bliver overholdt af alle forskere og ansvarlige ledere.

Formidling af resultater

Endelig er det nødvendigt at diskutere formidlingen af forskningsresultater, da der ikke er noget som tyder på at en øget anvendelse af elektroniske netværk og elektronisk post vil føre til en bedre formidling af forskningsresultater - tværtimod.

Flaskehalsen er i dag ikke postvæsnets langsommelighed men derimod mangelen på personer som kan vurdere og formidle den nye viden.

Erfaringen viser at selv de bedste forskere kan slippe både deres kritiske sans og jordforbindelsen hvis de bliver bidt af en ide. Derfor anvender videnskabelige tidsskrifter såkaldte 'peer reviews' hvor andre forskere indenfor området vurderer en artikel før den kan offentliggøres i tidsskriftet.

Det filter mangler når forskere med det samme kan sende deres resultater ud på et elektronisk netværk, så de bliver tilgængelige for alle. I den situation bliver mængden af forkerte eller uholdbare oplysninger mangedoblet, og forvirringen bliver endnu større når ideer og løse konklusioner bringes videre af personer som ikke kan vurdere deres holdbarhed: Den ene uge er alle hjernens hemmeligheder afsløret, den næste er det sundt at drikke sig fuld, og i den tredje er vi ved at bliver allergiske overfor luften vi indånder.

Det elektroniske netværk gør det heller ikke lettere for firmaer som vil udnytte nye forskningsresultater. Jeg har selv erfaring med formidling af mine egne forskningsresultater til private firmaer, og jeg har set at der er meget langt fra konklusionen på et forsøg til noget der ligner et muligt produkt, og jeg har set andre forskere for hvem formidlingen af resultaterne ikke er lykkedes. Der er i dag mangel på formidlere som kan forstå forskningsresultater, omsætte dem til patenterbare opfindelser og produkter og forklare deres betydning så resultaterne kan forstås af de mulige brugere.

Problemet bliver ikke mindre når forskningsinstitutionerne savner en organisation eller personer som kan støtte patentering og formidling af resultater.

Den menneskelige faktor

Derfor er det nødvendigt at satse langt mere på den menneskelige side af vurderingen og formidlingen af forskningsresultater. Det er et arbejde som ofte er dårligt betalt og ikke regnet for særligt meget, og derfor er der mangel på kvalificerede personer som kan og vil udføre det.

Jeg ville selv ønske at problemerne i dansk forskning kunne løses ved investeringer i elektroniske net og mere udstyr og informationsteknologi. Sådanne investeringer er relativt enkle at beslutte og gennemføre, mens det er langt vanskeligere at ændre organisationen og styrke den menneskelige faktor.

von der neuen herbst / winter - kollektion 2012 buttero präsentieren wir die hoch oben tanino sneaker.es kommt zur neuen saison in leder und velours - optionen.NIKE AIR ZOOM VOMERO 12auf diese schuhe sehen sie die handwerkliche qualität und all die schönen details, komm mit.NIKE FLYKNIT RACER HERRENwährend die beiden alle leder - versionen sehen fantastisch aus, aber die wildleder hohem sneaker mit pflanzlichen gegerbtes leder der gap ist unser favorit.NIKE ZOOM WINFLO 4alle drei turnschuhe sind jetzt in aktien tres bien.Adidas Yeezy Boost 350 V2levi & # 8217;Nike Air Zoom Elite 9 s auch weiterhin fr die eröffnung seines jngsten flagship - store in paris ber die berhmten champs - elys es.nachdem arbeitete fr die eröffnung mit pedro winter ed banger records und james murphy, sie haben jetzt gemeinsam mit graffiti - knstler shepard fairey zu produzieren und andre eine limited edition trucker jeans und jacken.Basketball Shoesähnlich wie die jacken, die wir gesehen haben,Adidas NMD bereits im vergangenen jahr fr die & # 8216;Nike Air Jordan kunst auf der straße und # 8217;NIKE LUNAREPIC LOW FLYKNIT 2 ausstellung im moca in los angeles, die klassische jeans und jacken von levi & # 8217; s custom stickereien auf den rcken.zum preis von 190 euro (235 dollar) die akten veröffentlichen am 14.Adidas Yeezy 350 Boos juni, die ausschließlich den neuen levi & # 8217; s paris laden.