Fejlagtig tolkning af tallene om familiesammenførsing

Bragt i Jyllandsposten 28. april 2017

Tilknytningskravet er baseret på en fejltolkning af tallene, da det blev indført.

Alligevel rammer det en dansk astrofysiker og hans familie, der vil slå sig ned i Danmark, og mange dansk-udenlandske ægtepar, som har mødt hinanden og levet sammen i udlandet.

Tilknytningskravet rammer dem, da det betyder, at et par, som vil slå sig ned i Danmark, samlet skal have opholdt sig mere i Danmark end i et andet land.

Tilknytningskravet går tilbage til 2002.

Den daværende regering argumenterede med, at antallet af familiesammenføringer var steget kraftigt gennem 90’erne, så det var nødvendigt at bremse antallet.

Den daværende regering havde bare overset, at det stigende antal familiesammenføringer skyldtes krigen på Balkan og et stort antal flygtninge, som fik deres familie til Danmark.

Det fremgik af den daværende Udlændingestyrelses offentligt tilgængelige statistik.

Måske var den daværende regering og dens rådgivere ikke i stand til at bruge en lommeregner og en halv time på at analysere de tal, som deres forslag var baseret på.

Det er dog mere sandsynligt, at de var ligeglade.

Venstre var gået til valg på at bygge en juridisk mur omkring Danmark, som kunne holde indvandrere ude, og den letteste løsning var at lave et indgreb, som ramte danske statsborgere og deres ægtefæller.

Det var langt sværere at håndtere en situation med flygtninge, som var kommet til Danmark og ifølge internationale konventioner havde ret til at få deres familie til Danmark.

Her kunne det selv i bedste fald tage år at få ændringer igennem.

Derfor var det forståeligt, at den daværende regering greb efter det, der lignede en hurtig succes, i stedet for at være forberedt til næste gang, der kom en krig, som fik flygtninge til at komme til Danmark.