Canadiske erfaringer om indvandring bør kopieres.

Trods rygter om det modsatte, er de canadiske regler langt friere end de danske. Bragt i Jyllandsposten 30. november 2013.

Sally Khallash nævner i JP 24/11 Canada som et positivt eksempel på et land, der »går benhårdt efter kun at skaffe de indvandrere, som det kan betale sig for landet at lukke ind«.

En hurtig søgning på Google afslører nogle punkter, som skal med, hvis vi skal bruge de canadiske erfaringer.

Det er ikke nok at lave et pointsystem, som ligner deres. Det canadiske system var så succesfuldt, at det blev overbelastet, så nogle ansøgninger lå i over syv år uden at blive færdigbehandlet. Derfor besluttede de canadiske myndigheder sig for at annullere flere års ansøgninger og give velkvalificerede udlændinge besked på, at de måtte søge igen, hvis de stadig var interesserede.

Et system som det canadiske kræver en effektiv administration, som kan behandle et stort antal ansøgninger.

Lempeligere forsørgelseskrav

Canada har ikke et pointsystem for dem, der vil have deres partner til landet. Her er reglerne mere åbne end i Danmark før 2012. Den canadiske sponsor skal være villig og i stand til at forsørge sin udenlandske partner, og der er nogle krav om en ren straffeattest.

Der er ikke nogen 24-årsregel, intet tilknytningskrav eller krav til boligen. Der er ingen ideologiske krav, og den udenlandske partner får lov til at blive i landet, selvom den canadiske sponsor dør, før partneren har fået sin permanente opholdstilladelse.

Den udenlandske partner kan umiddelbart få permanent opholdstilladelse, hvis parret allerede har boet to år sammen i udlandet, ellers kan partneren få permanent opholdstilladelse, efter at de har boet to år sammen i Canada. Der er altså ikke nogen af de regler for familiesammenføring, der kan frustrere dygtige udlændinge, som vil leve med deres partner i Danmark.

Chikane over for ægtefælle

Rent økonomisk kan det godt give mening.

De forskellige krav for at få sin ægtefælle til Danmark virker ofte som chikane over for dygtige udlændinge, mens deres indflydelse på antallet af sammenføringer over de sidste 12 år har vist sig at være forbløffende begrænset.

Antallet, der får sammenføring til Danmark efter de almindelige regler, har svinget ret konstant, og tallene tyder på at mindst to tredjedele er gift med indfødte danskere.

De stramme danske regler for at få en ægtefælle til Danmark bidrager altså kun minimalt til at løse vores integrationsproblemer.