Brugbarhedens historie

Bragt i Aktuel Naturvidenskab 4 (september) 2005)

Videnskabeligt arbejde kr??ver systematik og ensartede iagttagelser. Ikke mindst n??r man arbejder med brugbarhed og ergonomi. Og dette omr??de er langt ??ldre end de fleste forestiller sig.

??Det er da godt at der endelig er nogen som tager fat p?? det.??

Det er en af de mest almindelige reaktioner n??r jeg fort??ller at jeg forsker i hvordan man kan lave udstyr og edb-programmer s?? de er lettere at anvende for almindelige mennesker. De fleste bliver overraskede n??r jeg s?? fort??ller at man har arbejdet inden for omr??det i over tyve ??r, og hvor meget der faktisk er sket inden for det.
Det er nogle gange morsomt. Imidlertid blev jeg selv overrasket da jeg opdagede at arbejdet med brugbarhed, s??kaldte menneskelige faktorer (human factors) og ergonomi er langt ??ldre end jeg kunne forestille mig. Kilderne viser endda at der med sikkerhed blev arbejdet med brugbarhed og menneskelige faktorer i Danmark l??nge f??r der blev det i USA.

Brugbarhedens gennembrud

Fagomr??det fik ellers sit gennembrud under Anden Verdenskrig hvor det forl??d at der nogle gange var flere amerikanske fly som forulykkede p?? grund af pilotfejl end p?? grund af tyske jagere og antiluftskyts. Det viste sig at en v??sentlig ??rsag til problemerne var at kontakter med forskellige funktioner var udformet helt ens og anbragt t??t sammen s?? en ansp??ndt pilot let kom til at tr??kke i den forkerte. For eksempel n??r han efter en start ville h??ve landingshjulene, men i stedet kom til at s??nke flapsene s?? flyet tabte h??jde, eller n??r en pilot kom til at slukke for den motor som ikke var beskadiget.

Problemerne f??rte til at indretning af flycockpits blev et af de store arbejdsomr??der for eksperter i brugbarhed og menneskelige faktorer.

Men hvorn??r var egentlig det f??rste arbejde med brugbarhed og menneskelige faktorer? H??ndv??rkere kan udm??rket have haft en levende tradition for at t??nke over hvordan de kunne ??ndre detaljer i udformningen af en genstand s?? den blev mere brugbar, uden at de skrev artikler eller b??ger om det eller efterlod sig andre skriftlige spor. P?? den anden side kan en genstand godt v??re hensigtsm??ssigt udformet uden at den der har lavet den har t??nkt over brugbarheden.

Fra organisk udvikling til systematisk design

Menneskeskabte genstande har mangfoldige former, og de kan til stadighed udvikle sig mod noget mere hensigtsm??ssigt, uden at dem der fremstiller dem forbinder brugbarheden med specielle detaljer i udformningen. Claude Basalla beskriver hvordan sm?? tilf??ldige variationer gradvist kan f??re til mere brugbare redskaber n??r h??ndv??rkere kopierer de mest vellykkede eksemplarer. Jeg har set hvordan det kan foreg?? p?? Filippinerne hvor macheter og andet h??ndv??rkt??j stadig ofte smedes i h??nden. Nogle smede eksperimenterer til stadighed med udformningen, og n??r en enkelt smed f??r ry for at lave gode macheter, vil andre efterligne hans udformning af dem, s?? en udformning der er lidt mere brugbar har en st??rre chance for at overleve og sprede sig.

Ganske lige som n??r designere af web-sites i vores del af verden efterligner detaljer i andre web-sites som de opfatter som succesfulde. Det er f??rst n??r vi ved at der har fundet en bevidst planl??gning sted, og n??r designet ikke er indlysende, at det er sandsynligt at man faktisk har anvendt observationer eller viden om menneskers krop eller t??nkning, n??r man udformede en genstand. At man alts?? har arbejdet systematisk med brugbarhed eller ergonomi.

Et eksempel stammer fra Trelleborg og de andre vikingeborge som blev bygget samtidig med den. Der er helt klart tale om bygningsv??rker som kr??vede en bevidst og dygtig planl??gning. Samtidig er der en enkelt detalje i designet som ikke er indlysende. Selvom anl??ggene er strengt symmetriske, er udgangene fra de enkelte huse til de tre meter brede tr??belagte veje mellem dem anbragt forskudt, s?? der ingen steder er to udgange lige overfor hinanden. Historikeren Poul N??rlund har foresl??et at det var for at undg?? at vikinger som l??b ud af to huse st??dte sammen. Det er fristende at tro at arkitekten bag borgene har set den forvirring der kunne opst??, n??r der blev sl??et alarm midt om natten, og en st??rre flok vikinger hurtigst muligt skulle ud af deres huse med sv??rd, hjelme og skjolde. Vi ved det bare ikke.

Til geng??ld er det dokumenteret at der allerede for to hundrede og halvtreds ??r siden blev arbejdet med brugbarhed i Danmark.

Brugbarhed som salgsargument

Den 29. oktober 1759 stod der i Kj??benhavnske Danske Posttidender Berlingske Tidendes forg??nger at der var opfundet en ny plov som den velbemeldte forstander Borreschmith havde bragt i handelen. Notitsen som nok var baseret p?? oplysninger fra forstander Borreschmith fortalte at ploven var lettere at styre for en enkelt person end nogen andre danske eller norske plove. Den forklarede at ploven var blevet afpr??vet p?? Borreschmiths egen g??rd ved Viborg og p?? andre g??rde i n??rheden, og der stod til sidst:

Med hver plov skal ved udleveringen f??lge en skriftlig underretning, hvorledes bemeldte plov skal laves og behandles til jorden, sk??nt enhver plovmand som vil bruge fornuftig eftertanke og ikke v??re egenr??dig, s??tteligen uden s??dan underretning, kan med nytte betjene sig deraf, eftersom indretningen er simpel.

If??lge notitsen var plovens tilg??ngelighed som brugbarhedsfolk kalder det s?? god at erfarne brugere uden videre kunne se hvordan de skulle bruge ploven, der var en brugsanvisning med de n??dvendige oplysninger, og ploven var afpr??vet i l??ngere tid under realistiske forhold. Det er mere end vi normalt kan forvente i dag hvis vi k??ber en fr??semaskine, et digitalt kamera eller et andet kompliceret apparat.

Verdens f??rste brugertest?

Det er ogs?? dokumenteret at der blev arbejdet med brugbarhed i Danmark l??nge f??r det f??rste arbejde i USA. Da den velbemeldte forstander Borreschmith pr??senterede sin plov, havde de engelske kolonister i Nordamerika travlt med at sl??s med franskm??ndene og havde endnu ikke t??nkt p?? at l??srive sig fra den engelske krone og danne De Forenede Stater.

I 1770 afholdt Det Danske Landhusholdningsselskab en systematisk og sammenlignende brugertest af fem forskellige plove. Det var m??ske verdens f??rste, i hvert fald har jeg ikke fundet oplysninger om nogen test som er lavet tidligere.

I f??lge testrapporten var der ved testen en gruppe observat??rer som holdt ??je med hvordan den enkelte plov fungerede. Noget der var aldeles fornuftigt i betragtning af at man dengang ikke havde mulighed for at optage testen p?? video. Til geng??ld n??jedes man med en enkelt fors??gsperson, hvor man i dag vil lade en r??kke personer gennemf??re de samme opgaver. Ellers lader det til at testen ikke stod meget tilbage fra de brugertest som udf??res i dag.

Rapporten n??vner at fors??gspersonen tilsyneladende ikke var vant til at bruge plov nummer fire, og at man derfor ikke kunne slutte noget ud fra testen af den. Observat??rerne var alts?? opm??rksomme p?? mulige fejlkilder. I f??lge rapporten var observat??rerne ogs?? i stand til at lave pr??cise iagttagelser. Der st??r s??ledes om plov nummer tre:

Hertil kommer at de 2 stjerter, som nu og da udkr??ver begge h??nder, gjorde k??rslen ved samme plovmand mere besv??rlig; is??r da plovmanden her skal g?? i furen [i stedet for p?? den upl??jede jord ved siden af].

Den f??rste brugbarhedskonsulent

I 1887 anvendte den danske regering, som m??ske den f??rste i verden, en universitetsuddannet psykolog som konsulent i brugbarhed. P?? det tidspunkt var margarine ved at blive udbredt i byerne fordi det var billigere end sm??r, og samtidig var Danmark afh??ngig af sm??reksporten til England. Man var bange for at sm??r og margarine kunne blive forvekslet, og derfor ??nskede politikerne en gr??nse for hvor meget farve der m??tte blandes i margarinen som ellers fra fabrikkens h??nd var hvidlig og n??sten gennemsigtig.

Opgaven med at bestemme gr??nsev??rdien overlod det dav??rende indenrigsministerium til Alfred Lehmann, grundl??ggeren af det f??rste psykologiske laboratorium i Danmark. Han var netop blevet f??rdig med en afhandling om hvilke farver mennesker kunne skelne mellem, og her fik han mulighed for at oms??tte sine resultater til praksis. Han fastsatte en gr??nse for hvor gul margarinen m??tte v??re, han udarbejdede en r??kke farvekort som farven p?? margarinen kunne sammenlignes med, og det var sandsynligvis ogs?? ham deH??nd med farvekort til test af margariner beskrev hvordan en unders??ger skulle st?? med ryggen mod et vindue og s??dan at der ikke faldt sollys p?? tavlerne og systematisk sammenligne en 1/8 tomme tyk margarinepr??ve med farverne p?? kortene.

Da loven af 5. april 1888 om fabrikation og forhandling af margarine med mere det hed den skulle beskrive hvor gult kunstsm??rret m??tte v??re, henviste den direkte til Lehmanns farvekort med bogstav og nummer, og i juli 1888 s??gte Kunstsm??rkommisionen om en bevilling s?? han kunne blive ansat som fast konsulent. Jeg har dog ikke fundet nogen oplysninger som fortalte om han faktisk blev ansat.

De vigtigste videnskabelige v??rkt??jer

Systematisk arbejde med brugbarhed og ergonomi er startet langt tidligere end vi forestiller os. Det er et omr??de som kr??ver at man forst??r at videnskabeligt arbejde kr??ver systematiske og ensartede iagttagelser. Til geng??ld er det et omr??de hvor det er muligt at f?? gode resultater uden s??rlig meget bagvedliggende teori. B??de Lehmanns metoder, Landhusholdningsskabets resultater og forklaringerne p?? flyuheld under anden verdenskrig er umiddelbart forst??elige for dem der l??ser dem. Samtidig kr??vede arbejdet med brugbarhed stort set ikke noget udstyr. Lehmanns metode kr??vede ikke et laboratorium til analyse af margarinens indhold af farvestoffer, ligesom afpr??vningen af plovene ikke kr??vede et pr??cist ur som hvis man ville sammenligne hvor hurtigt det var muligt at pl??je et bestemt areal. Alt hvad ud??verne beh??vede var nogle gode ??jne, papir og blyant, pr??cis ligesom ved meget brugbarhedsarbejde i dag.

Litteratur

Basalla, George: The evolution of technology. Cambridge University Press 1988
Beretning til Det Kongelige danske Landhusholdningsselskab om fors??g med adskillige plove, 1771
Cohen, Sidney L.: Viking fortresses of the Trelleborg type, Rosenkilde and Bagger 1965
Chapanis, Alphonse: Human factors in systems engineering, Wiley 1996
Strom, Georg: The lack of Intelligent Design in Mobile Phones: Mobile HCI 04 conference, September 2004
Strom, Georg: When Was the Beginning of Human Factors and Ergonomics? Answer: Perhaps a lot earlier than anyone assumed, in Ergonomics in Design, 2, Spring 2003