En afskedigelse er en ny begyndelse

Bragt i Universitetsavisen (K??benhavns Universitet) den 29. januar 2009

Den 5. januar ringede min institutleder til mig sent p?? eftermiddagen. Han ville gerne have en samtale med mig. Rent automatisk blev jeg bange. S??dan en udefinerbar angst for at der ville ske et eller andet som jeg ikke kunne forudse, og som kom igen da jeg v??gnede i l??bet af natten. Til geng??ld f??lte jeg mig afslappet ved selve samtalen. Vi talte om situationen. Jeg spurgte hvordan han havde det, og han svarede at han var lettet over at jeg hverken blev vred eller begyndte at gr??de.

Nu var det en af institutlederens f??rste samtaler, mens jeg to gange f??r havde oplevet at v??re del af fyringsrunder i private virksomheder, s?? jeg var nok mere vant til situationen end han var. Desuden var jeg ikke overrasket. F??r jul havde han fortalt at fem eller seks skulle fratr??de. De skulle nok tages af de tyve almindelige lektorer p?? Datalogisk Institut, og jeg ved af erfaring at ledelsens veje kan virke uransagelige i en fyringsrunde, s?? jeg havde regnet med muligheden af en afskedigelse.

Jeg havde tidligere oplevet hvordan en afskedigelse havde v??ret et godt skub til at komme videre i min udvikling, og hvordan den fik mig til at se helt nye muligheder. Desuden kunne jeg m??rke at jeg var lettet. I l??bet af 2008 havde jeg oplevet at den tidligere institutleder pludselig havde forladt sin stilling, jeg var sammen med en r??kke andre flyttet ud p?? Amager samtidig med at al vores undervisning og de fleste interne m??der stadig fandt sted p?? ??sterbro, og flere af mine studerende havde sagt at de ville se at blive f??rdige f??r instituttet faldt helt fra hinanden. Da jeg havde taget bussen og metroen fra ??sterbro til Amager, m??tte jeg huske at se passende alvorlig ud da jeg fortalte mine kolleger nyheden. De s?? til geng??ld ret forundrede ud hvad jeg selvf??lgelig var glad for.

Dagene efter

Jeg valgte af erfaring at v??re helt ??ben. Jeg kunne ikke begynde at afvikle mine opgaver uden at fort??lle at jeg skulle fratr??de. Desuden ved jeg af erfaring at n??r andre f??r at vide at jeg er del af en fyringsrunde, annoncerer jeg samtidig at jeg er interesseret i et andet arbejde.

I l??bet af de n??ste dage h??rte jeg at der var syv kolleger som var ber??rt af nedsk??ringerne p?? vores institut. De tre valgte ligesom mig at v??re ??bne, to lod det sive mens jeg ikke har h??rt noget om den sidste. Jeg var til endnu et m??de sammen med min tillidsrepr??sentant hvor vi aftalte de n??rmere betingelser. Det viste sig at institutlederen jeg selv og min tillidsrepr??sentant var ret enige om hvad der var en rimelig aftale. Da jeg havde pr??vet turen f??r og kendte de praktiske detaljer der skulle med, endte jeg endda med at formulere dele af min egen opsigelse.

Baggrunden

Nogle af mine kolleger diskuterede hvor tidligt man skal melde s??dan en fyringsrunde ud. Vi havde f??et besked i december og skulle g?? julen over og t??nke p?? muligheden for en afskedigelse. Til geng??ld ville biologerne if??lge medierne gerne have haft en diskussion noget tidligere s?? de m??ske kunne have gjort noget for at begr??nse antallet af afskedigelser.

P?? Datalogi var situationen at man skulle have gjort noget for flere ??r siden. Fra 2003 til 2005 faldt antallet af optagne fra over to hundrede til under halvfems, og den udvikling gjorde det n??rmest umuligt at undg?? nedsk??ringer. Oveni kom s?? at instituttet ikke l??ngere f??r betaling for studerende som er for l??nge om at blive f??rdige. Det rammer Datalogi specielt h??rdt da mange studerende har erhvervsarbejde og en ekstremt lang studietid.

En strategisk fejl

Da antallet af studerende faldt, var jeg en af dem som pr??vede at g??re noget. Jeg har arbejdet med markedsf??ring i et privat firma, og jeg har senere selv oplevet forbindelsen mellem manglende kunder og en fyringsrunde. Det var helt nyt for Datalogisk Institut at skulle lave markedsf??ring, men det lykkedes at f?? gang i noget arbejde, og der var bred opbakning. Det ??ndrede sig desv??rre i 2006 da universitetet fik ansatte ledere. Der var ikke l??ngere det samme pres p?? lederne nedefra, og der var ikke noget pres ovenfra for at man skulle g??re noget ved det faldende antal ans??gere til Datalogi.

Universitetets ledelse satsede i stedet p?? en r??kke nye kombinationsuddannelser. Den gjorde det uden at unders??ge hvor mange studerende der kunne v??re interesseret i dem, og uden den brede diskussion som et fornuftigt privat firma er igennem f??r det beslutter udviklingen af et nyt produkt. Uddannelsen i IT og Sundhed var planlagt til halvtreds studerende om ??ret, men der var kun ti som startede i sommer da den blev udbudt for f??rste gang. I stedet for at g??re som l??reb??gerne siger og koncentrere sig om kerneydelserne i en nedgangsperiode, kan universitetet blive n??dt til at udhule selve datalogiuddannelsen og i stedet bruge kr??fterne p?? en r??kke uddannelser som m??ske altid vil give underskud.

Alligevel er de forskellige ledelser delvist undskyldt. Ledelse er kompliceret, det er sv??rt at l??re god ledelse uden at v??re i en kultur hvor den allerede praktiseres, og der er ikke meget litteratur om hvordan man laver markedsf??ring, strategisk planl??gning eller personaleudvikling p?? universiteter. Samtidig er et universitet blandt de mest komplicerede organisationer som findes. Der er et utal af relationer p?? tv??rs, s?? det er sv??rt at ??ndre noget og endnu sv??rere at forudsige konsekvenserne af en ??ndring.
De n??dvendige ??ndringer

Det bliver vanskeligere at lave ??ndringer efter denne fyringsrunde. Der har v??ret nogle knaster i kommunikationen. Der h??nger et indtryk af at runden mere er noget som dekanen for Naturvidenskab har besluttet end konsekvensen af nogle ??konomiske realiteter, og der er allerede nogle af mine kolleger som snakker om den n??ste fyringsrunde. Samtidig er afskedigelserne et skridt v??k fra idealet om forskning som en livsstil og livslange ans??ttelser og hen mod et billede af forskere som ansatte i en stor offentlig virksomhed. Noget som strider imod det billede som mange forskere vil g??re meget for at opretholde af sig selv.
Nu er udviklingen imidlertid i gang. Hvis den skal lykkes, skal forskere og undervisere f??le at de f??r noget til geng??ld. Her er det nok afg??rende at de forskellige ledere l??rer at anvende den omdiskuterede personalepolitik p?? en intelligent m??de i deres daglige beslutninger. Det er umuligt at lave instrukser som d??kker alle tilf??lde, og de kan blive misforst??et eller omg??et.

Det er ogs?? n??dvendigt at man fremmer en mere ??ben og mindre autorit??r ledelsesstil. Der er en tendens til at ledere som savner erfaring og gode rollemodeller, optr??der mere autorit??rt end det er hensigtsm??ssigt. Nogle gange kan ledere p?? et universitet endda optr??de mere autorit??rt end man vil acceptere i en privat vidensbaseret virksomhed. Det skaber en un??dig modvilje mod forandringer, og det betyder at lederne afsk??rer sig fra informationer som er afg??rende for at de kan l??se deres opgaver.

Faglig og personlig udvikling

Kombinationen af forskning og undervisning skaber nogle helt specielle muligheder. Til geng??ld har jeg oplevet at arbejdet p?? universitetet er v??sentligt mere kompliceret og kr??vende end arbejdet i en privat virksomhed. Jeg har opdaget at forskere og undervisere p?? universitetet ikke er distr??te. De er stressede. Det kr??ver at man indretter arbejdsforholdene s?? der er noget overskud, og s?? de undg??r uventede overraskelser som tager tid og kr??fter.

Til geng??ld kan og skal ledelsen ogs?? stille krav til de ansatte. Det kan jeg selvf??lgelig sagtens skrive nu jeg er p?? vej ud. Imidlertid er realiteterne at det er n??dvendigt hvis universitetet bare skal fastholde sin nuv??rende stilling. Andre universiteter arbejder hele tiden p?? at effektivisere og forbedre deres processer og de produkter som de leverer. Det kr??ver en ??benhed overfor nye ideer og bedre metoder og en vilje til at udvikle og efteruddanne sig, ogs?? selv om det kan f??les gr??nseoverskridende. For eksempel at lade kolleger overv??re ens undervisning og bagefter diskutere den.

M??ske skal man endda opmuntre forskere til at udvikle sig personligt. Jeg har set hvordan forskeres resultater kan afh??nge af deres egne psykologiske muligheder og begr??nsninger. Hvis de kan f?? st??tte til at komme over nogle af deres begr??nsninger og f?? ??je p?? blinde pletter i deres forskning, kan det v??re en relativ enkel metode til at forbedre den.

Mine gode oplevelser

Jeg startede med at fort??lle, hvordan jeg f??lte mig lettet over min opsigelse. Man kan s?? undre sig over hvorfor jeg ikke er s??gt v??k for l??ngst. Jeg har nydt at undervise, jeg har nydt samv??ret med de studerende, og jeg kan forst?? at en del af dem har haft det p?? samme m??de.

Det er ikke blevet d??rligere af at jeg synes studerende i dag gennemg??ende er personligt og fagligt dygtigere end da jeg selv l??ste. Jeg har v??ret heldig og m??dt mange kolleger som er personligheder p?? en positiv m??de, og jeg har oplevet en fantastisk frihed til at arbejde med emner som jeg synes er b??de v??sentlige og sp??ndende.

Det kan blive sv??rt at undv??re.